Kniber stadig med indtægterne

For Koda har det helt centrale spørgsmål været, hvordan man prissætter brugen af musik i podcasts.

På den ene side er podcast-området i hastig udvikling. Både udbud og efterspørgsel er på himmelflugt, og samtidig investeres der enorme summer på området. Alene de seneste to år har den danske podcast-tjeneste Podimo rejst et trecifret millionbeløb, mens Spotify har brugt over en milliard dollars på podcast-relaterede opkøb og investeringer.

På den anden side er økonomien stadig en udfordring. Langt de fleste podcasts er gratis at lytte til, og det betyder blandt andet, at yderst populære podcasts ikke nødvendigvis generer en masse penge. Ikke desto mindre repræsenterer musikken stadig en værdi, og derfor bør komponister og sangskriver også kompenseres.

“I første ombæring har teknologierne og formaterne fundet en form, men der bliver stadig eksperimenteret med, hvordan man skal tjene penge på det. Noget er fondsfinansieret, noget er reklamefinansieret, noget er slet ikke finansieret, og andet er et marketingprodukt,” siger Oliver Kaufmann.

“På den måde varierer den bagvedliggende økonomi enormt meget. Det er noget, vi har været meget opmærksomme på, da værdien af komponister og sangskriveres rettigheder også afspejles i værdien af de produkter, hvor musikken indgår.”

Og netop den samlede økonomi er altafgørende, når Koda skal prissætte sine rettigheder på området. Værdien af Kodas rettigheder skal nemlig gerne afspejle værdien af de medieprodukter, de indgår i, og på lige præcis podcast-området kan den værdi måles på et hav af måder.

“Hvis vi kun ser på reklameomsætning, og der her bliver tjent 500 kroner, men der så samtidig bliver tjent 10.000 kroner på for eksempel fondsdonationer, så er det jo ikke det fulde billede, vi får. Vi prøver så vidt muligt at inddrage hele økonomien bag podcasten og tage højde for alle de her forskellige indtægtsstrømme. Forretningsmodellerne er lige så forskellige som podcast-indholdet, og nye platforme har nye modeller, så vores opgave er at være obs på dem alle sammen og få det fulde billede, når vi skal fastsætte værdien af vores rettigheder,” understreger Oliver Kaufmann.

Håndholdte aftaler

De mange nye podcasts, platforme og finansieringsmodeller har gjort det til et område i konstant bevægelse. Derfor har det også krævet en del tilpasninger fra Kodas side undervejs.

“Vi har til at starte med prøvet at lave nogle pakker, hvor podcast-producenterne kunne passe ind, men fandt så ret hurtigt ud af, at det gør de oftest bare ikke. Der er så mange forskellige måder at gøre det på, netop fordi økonomien kan være så forskellig. Så vi har løbende prøvet at ændre lidt på pakkerne og er hele tiden blevet klogere, fordi vi har kunnet spejle det op mod de henvendelser, vi har fået. Det, vi kan konstatere, er, at det ofte kræver virkelig stor indsigt i den enkelte podcast. Det har vi taget på os. En del af de aftaler, vi indgår, er derfor meget håndholdte, fordi de forskellige set-ups varierer så meget,” forklarer han.

For Koda handler det om at finde balancen mellem på den ene side at hjælpe udviklingen på vej og på den anden side at holde fast i, at musikken har en værdi, som skal honoreres.

“Bare fordi der ikke bliver tjent penge på podcast, betyder det ikke, at musikken kan bruges gratis, ligesom det ikke er gratis at købe en mikrofon, alene fordi du ikke er en kommerciel spiller. Hvis det er et rent con amore-projekt, der ikke generer nogen indtægter, har der været en forventning om, at det også var et con amore-projekt for os. Det er den diskussion, vi har haft med mange podcast-producenter de seneste par år. De fleste har heldigvis haft forståelse for, at gratis ikke er en fair løsning for de komponister, der stiller deres musik til rådighed,” siger Oliver Kaufmann.

Koda ønsker ikke at være en stopklods

Der findes dog en enkelt lille undtagelse. Som noget nyt har Koda nemlig valgt at gøre det lettere for små uafhængige podcast-producenter at komme i gang med at lave rendyrkede musik-podcasts. Tiltaget er direkte inspireret af den model, der i begyndelsen af 2010’erne blev udviklet for at imødekomme små uafhængige mp3-blogs.

“Hvis en ikke-kommerciel podcast byder på ren musikformidling, der har til formål at kultivere vækstlaget, gøre opmærksom på musik og dyrke musik til fordel for de artister, som bliver omtalt, har vi valgt at gøre en undtagelse. Det vil vi gerne være med til at understøtte. Men det er klart, at hvis man begynder at tjene penge på sin podcast, så er man også nødt til at betale for musikken,” understreger han.

“Vi vil rigtig gerne møde podcast-producenterne, der hvor de er økonomisk og forretningsmæssigt og give noget fleksibilitet til at kunne eksperimentere. Vi ønsker ikke at være en stopklods, men vi er også nødt til at insistere på, at musikken altså har en værdi.”

Lige nu eksperimenteres der på livet løs, og det tegner alt i alt godt for udviklingen i de kommende år, mener Oliver Kaufmann. For jo flere penge, der kommer ind i podcast-markedet, jo flere penge vil der i sidste ende også strømme tilbage til musikkens rettighedshavere.

“Vi kigger ind i en fremtid, hvor man formentlig vil finde flere måder at tjene penge på at producere podcasts. Blandt andet gennem bedre data, der kan gøre det mere attraktivt for annoncørerne, gennem flere abonnementsbaserede tjenester og endelig gennem øget mikrobetaling og donationer. Jeg tror kun, vi har set toppen af isbjerget,” siger han.