Hvad skal du huske, når du indgår en aftale? Er der noget, du skal du være særligt opmærksom på? Få de gode råd fra Kodas jurist, Jakob Thors, som giver et par eksempler på, hvor i processen, det kan gå galt, når du skal registrere dine værker.
I Koda får vi ofte henvendelser fra medlemmer, som er endt i nogle kedelige situationer, fordi man enten slet ikke har aftaler, eller fordi man ikke sætter sig ordentligt ind i, hvad man har aftalt.
Uenighed om værkandele – registrering
Den sagstype, Koda oftest oplever, er uenighed om hvem, der har ret til hvilke andele på et værk. Uenigheden udspringer oftest af, at der på forhånd ikke er klare aftaler om rollefordelinger.
Der er en række emner, man som minimum bør have styr på indbyrdes, inden man går i gang med sangskrivningen og indspilningen:
- Hvem har skabt værket? – med andre ord, hvem er ophavspersoner (komponister og/eller tekstforfattere)? Er det f.eks. alle i ’rummet’? Husk, at de medvirkende udøvende kunstnere (musikere og sangere) ikke har krav på at få rettigheder på værket hos Koda, medmindre de også har været med til at skrive værket, dvs. bidraget til værkets tilblivelse som skabende kunstner (tekstforfatter og komponist).
- Hvilke andele skal hver ophavsperson have? Kodas standardfordeling er 50% til tekst og 50% til komposition, men man kan aftale en anden fordeling. Læs mere om fordeling af andele mellem ophavspersoner og fordeling mellem musik og tekst.
- Er produceren medophavsperson til tekst og musik eller ’teknisk medhjælp’? Hvis produceren har været med til at skabe tekst eller musik, er produceren medophavsperson og bør registreres på værket. Opgaver af teknisk karakter giver derimod ikke ophavsret til værk og heller ikke indspilning. Læs mere om producerens rolle
- Enighed om formålet med værket og indspilningen – hvem har retten til værket og indspilningen (masteren) og til at udgive første gang? Hvis formålet med musikken f.eks. er MGP, skal det ikke være tilgængeligt på alle mulige tjenester forinden.
- Hvem har retten til at arbejde videre med det materiale (eller dele af det, f.eks. tekstbidder og melodistumper), man ikke bruger?
Helt grundlæggende bør andele på værkerne være reserveret til de, der har været med til at skabe værkerne.
At betale studie- og øvelokaleleje, producer- og teknikerhonorar i værkandele er en uskik, der også fremadrettet kan give udfordringer i de situationer, hvor alle ophavspersoner skal være enige om at tillade brugen af værket i f.eks. synkronisering til reklamer og spillefilm, sangbøger og musicals.
Hvis man ikke har fået lavet aftaler, og et medlem på den ene eller anden måde er låst i en situation, er det meget begrænset, hvad Koda kan gøre:
Fordi Koda gennem sine internationale samarbejder repræsenterer både alle autorer og alle musikforlag i verden, er Koda neutral og kan ikke tage parti i en tvist. Og fordi Koda hverken er en myndighed eller en domstol, kan Koda heller ikke træffe afgørelse i en tvistsag.
Læs mere om Kodas rolle i rettighedstvister
Det må anbefales, at man har sine aftaler på skrift. Men det behøver ikke at være en forkromet kontrakt med masser af unødvendige detaljer: F.eks. kan en e-mail, hvor parterne angiver at være enige i de i e-mailen klart nævnte punkter og vilkår (bl.a. om betaling, Koda-andel eller ej, mv.) fint udgøre dokumentation for, hvad man har aftalt.
