Hvad skal du huske, hvis du ønsker at indspille et eksisterende værk? Er der noget, du skal du være særligt opmærksom på? Få de gode råd fra Kodas jurist, Jakob Thors, som giver et par eksempler på, hvor i processen, det kan gå galt.
I Koda får vi ofte henvendelser fra medlemmer, som er endt i nogle ærgerlige situationer, fordi man ikke har den nødvendige viden om indspilninger og værker.
Forskel på retten til indspilningen og værket
Det er vigtigt at kende forskel på retten til værket og retten til indspilningen. Koda repræsenterer ophavspersonerne og deres musikforlag. Ophavspersonerne er de skabende kunstnere – komponister, forfattere og sangskrivere – altså dem, der skaber værkerne.
Koda repræsenterer ikke de udøvende kunstnere – musikere og sangere – og heller ikke pladeselskaber.
Vi har flere eksempler på medlemmer, der finder nogle gamle indspilninger frem og gerne vil have dem udgivet online. Der er en lang række platforme, der kan det.
Her skal man være særligt opmærksom på to ting:
For det første skal man være sikker på, at man har retten til at udgive indspilningen. Typisk tilhører retten til en indspilning det pladeselskab, der i sin tid udgav indspilningen. For mange mindre, ikke længere eksisterende pladeselskaber fortaber det sig i tågerne, hvor rettighederne er henne nu. Nogle selskaber har overdraget rettighederne til andre selskaber, og andre er lukket uden at have videreoverdraget indspilningsretten til andre. Det kan godt være noget af et detektivarbejde at finde frem til, hvor rettighederne er.
For det andet skal man læse den aftale, man indgår med online-tjenesten: Hvilke rettigheder overdrager man til online-tjenesten? I mange tilfælde står det i aftalerne, at man også skal afgive forlagsandele til tjenestens musikforlag. Det er en fuldt lovlig forretningsmodel, men man kan godt få en kedelig overraskelse, hvis man enten slet ikke har læst aftalevilkårene eller ikke har forstået dem.
Aftaler – hvordan?
Det er vigtigt at have sit aftalegrundlag på plads. En aftale behøver ikke at være flere sider med mange paragraffer. En mundtlig aftale er faktisk bindende for parterne, men det kan være meget svært at bevise, hvad man har aftalt.
Derfor må det anbefales, at man skriver vilkårene ned og får markeret, at parterne er enige – det kan f.eks. være, man skriver punkterne på papir, hvorefter parterne underskriver, eller i en e-mail, hvorefter parterne svarer, at man er indforstået med vilkårene.
