Grønlandsk/Færøsk tv
Minutværdi
Minutværdien på KNR TV/Kringvarp Føroya er 25 kr. Der er dog forskel på værdien i forhold til tidspunkt på døgnet, musikken bruges.
Minutværdien og deraf din udbetaling afhænger af:
- Hvornår på døgnet dit værk er brugt
- Hvor længe dit værk er spillet
- Hvor mange andele du har på værket
Du kan se de gældende minutværdier HER
Hvornår er der udbetaling?
Se hvornår vi udbetaler i vores udbetalingskalender
Reduktion for stations ID, Logoer, Trailer m.m.
Stations-id, stations-lyd-design, trailer og lignende fremførelser, som ikke er skabt eksklusivt til ét bestemt program og som primært ligger uden for de egentlige udsendelser, afregnes med en reduceret værdi på 10% af radiokanalens normale minutværdi.
Tilsvarende reduktion anvendes ved ekstensiv udnyttelse af underlægning internt i de enkelte programmer fx ved brug af langvarige - loopende eller på anden måde extentede - nedfadede jingler under fx speaks, nyhedsoversigter og interviews og lign.
Rapportering
Koda modtager 100 % rapportering fra Grønlands og Færøsk TV. I det omfang, der sendes de samme programmer som på DR og TV 2, genbruger vi oplysningerne herfra. Kanalerne har pligt til at oplyse Koda om al deres musikbrug. Derfor skal du ikke orientere Koda, hvis din musik bliver brugt på KNR eller Kringvarp Føroya.