Karriere

En bookers arbejde består i at formidle aftaler mellem spillesteder, festivaler eller andre kunder og de solister eller bands, som de repræsenterer.

Man kan overordnet tale om to former for bookere:

• Dem, der arbejder for spillestederne, og som har til opgave at finde og booke solister/bands, der enten passer til spillestedets profil, aktiviteter og eksisterende publikum, eller som kan medvirke til at opdyrke nyt publikum og image.
• Dem, der arbejder for solister/bands, og som skaber kontakten til spillesteder, festivaler og andre kunder i overensstemmelse med solistens/bandets profil, ambitioner og mål.

Der findes grundlæggende tre typer bookere eller bookingbureauer, som repræsenterer solister og bands:

• Dem, der administrerer såkaldte kunstnerkataloger, hvor kunder kan søge og finde kunstnere. Katalogerne er ofte meget omfangsrige og uden særlige begrænsninger i forhold til musikgenrer, kunstnerisk niveau eller status. Disse bureauer vil sjældent have en opsøgende funktion, men fungerer som mellemmand mellem dem, der afholder koncerterne og kunstnerne. 
• Dem, der repræsenterer et begrænset antal kunstnere - typisk enten veletablerede eller ”up’n’coming” – og som gør et opsøgende arbejde for at sælge deres kunstnere ind til bestemte spillesteder, festivaler og andre kunder. Derudover kan bookerne i denne sammenhæng også være eller have ansat tourmanagere, der planlægger og afvikler sammensatte tournéer. Bookeren kan have en produktionsenhed, der planlægger selve turnéen fra billeje til leje og opsætning af lys og lyd osv. samt promovering af koncertaktiviteten.
  
  De kan også være deciderede managere, der samarbejder med fx forlag og musikselskaber. Sidst men ikke mindst vil de i nogle tilfælde håndtere relevant bogholderi.

• Dem, der har specialiseret sig inden for en bestemt musikgenre og dermed kun booker for kunstnere, der repræsenterer netop den genre. Ofte er der tale om nicheprægede musikgenrer, der appellerer til mindre markeder, hvor en del af bookingbureauerne så til gengæld agerer både nationalt og internationalt.

En booker eller et bookingbureau arbejder for en provision af kunstnerens indtægter fra koncerter. Læs også afsnittet booking under Koncerter

”DIY” er en forkortelse for ”Do-it-yourself” i den betydning, at du selv varetager det administrative og forretningsmæssige arbejde med din musik og din karriere.

Du står fx selv for at være producent på dine udgivelser, for at markedsføre og promovere dig og din musik, booke dine koncerter, have styr på økonomien og så videre.

Fordelen ved at være DIY er, at man selv har kontrol med alle aspekter af sin karriere, og derved også selv kan indkassere hoveddelen af alle indtægter. Til gengæld kan det være meget at håndtere samtidig med, at man stadig skal passe sit kunstneriske virke. Derfor kan det være en fordel, at uddelegere visse opgaver.

Overvej med dig selv, hvilke opgaver du selv har lyst og kompetence til at varetage, og hvilke opgaver du enten vil eller bør overlade til andre. Man kan være DIY på mange niveauer.

DIY-modellen kan være enten selv-valgt eller en nødvendighed, men under alle omstændigheder er det vigtigt for dig at vurdere, hvordan den harmonerer med dine ambitioner og afstemme den med de ressourcer og kompetencer, som du er villig til at sætte i spil.

Der findes efterhånden en del litteratur, guides og websider, som er henvendt til DIYs og iværksættere på musik- og kulturområdet. Du kan fx læse bogen ”Music Cookbook” af Maiken Ingvordsen.

Kaster du dig ud i at gøre tingene selv, så er der også god hjælp at hente på Virksomhedsguiden, hvor du kan finde sparring og downloade skabeloner til fx forretningsplaner, budgetter, markedsføringsplaner og en masse andet.

Som sangskriver og/eller musiker er der mange former for aftaler og kontrakter, som du måske vil stifte bekendtskab med. Det kan være pladekontrakter, managementaftaler, bandaftaler, kontrakter om liveoptræden, tv-aftaler, forlagsaftaler, produceraftaler, licens- og distributionsaftaler etc. Skal du indgå en kontrakt, så er det altid en god idé at søge juridisk bistand.

Hvis du er medlem af Dansk Musiker Forbund eller Dansk Artist Forbund, så kan de hjælpe dig med rådgivning. På deres hjemmesider kan du finde eksempler på standardkontrakter til download.

• Dansk Musikerforbund: Standardkontrakter
• Dansk Artist Forbund: Standardkontrakter

Som medlem af Koda har du også adgang til juridisk rådgivning via Jurakontoret, administreret af DPA, Autor og DKF. Jurakontoret kan rådgive dig i forbindelse med ophavsret, rettigheder, kreditering og forlagskontrakter. Telefontid: onsdag kl. 9-15. Tlf. 20757539 eller 33121585.
E-mailadresse: [email protected]. 

Er du ikke medlem af Koda eller en af komponist- eller brancheforeninger, som yder juridisk bistand, kan du fx henvende dig til Kunstnernes Retshjælp, som tilbyder gratis rådgivning.

En manager tager sig af den forretningsmæssige del af din karriere som kunstner. Managerens rolle kan være af meget omfattende karakter eller være begrænset til enkelte og specifikke arbejdsområder. Det kan således være managerens opgave at håndtere aftaler og kontrakter med fx musikselskaber, forlag, spillesteder, bookingbureauer, tv-/radiostationer, sponsorer eller i forbindelse med kommercielle partnerskaber.

Manageren har rollen som den kompetente forhandler, der på vegne af dig skal sørge for at lave aftaler, som fremmer din karriere i overensstemmelse med dine krav og ambitioner.

Manageren kan også være den, der rådgiver og hjælper dig med din karriereudvikling fra A-Z og være en kreativ sparringspartner i forhold til dit kunstneriske virke.

Det kan indgå i din aftale, at manageren skal håndtere din økonomi – altså have styr på dit regnskab: udgifter og indtægt, fx i form af honorarer, royaltybetalinger osv.

Den gode alliance med en manager kræver gensidig tillid og en god synergi. Det er afgørende, at I har en fælles forståelse af, hvilke opgaver manageren skal varetage, og hvad målet er for jeres samarbejde. I sidste ende skal du være tryg ved, at din manager siger både ”ja” eller ”nej” på dine vegne.

En manager arbejder for en procentdel af dine indtægter. Tallet kan variere afhængigt af, hvilke ydelser der indgår i aftalen.

Managere arbejder tit selvstændigt, men kan også have allieret sig med bookere i en fælles virksomhed, som dermed kan varetage en bredere vifte af opgaver.

I de senere år har managere i Danmark kunnet uddanne sig professionelt på Rytmisk Musikkonservatorium og på Innovative Music Management. Se mere her:

• Music Management på Rytmisk Konservatorium
• Innovative Music Management

Tjek også websitet for managernes international brancheorganisation, International Music Managers Forums

Et musikforlags kernefunktion er at arbejde for udbredelsen af og kendskabet til din musik. Forlaget samarbejder med dig i en kreativ sparring for at udvikle værkerne, men er også en slags sælger af de færdige værker. Den kreative sparring kan også føre til, at forlæggeren arrangerer co-writer sessions med andre komponister eller tekstforfattere for at optimere værkerne. Musikforlaget overvåger løbende brug af værkerne og sørger for placering af musikken på relevante platforme i forbindelse med fx koncerter, online, film, radio, tv, reklamer, noder/tekst og tryk.   

De administrative opgaver

Derudover varetager musikforlaget typisk en række administrative opgaver, som bl.a. omfatter håndtering af værkanmeldelser, kontrol af afregninger fra Koda/NCB; herunder afregninger for fremførelser i udlandet, forvaltning af dine trykrettigheder samt afregning af royalties for nodeleje og -salg.

Ofte vil en aftale med et musikforlag også indebære, at de håndterer forespørgsler fra tredjepart om tilladelse til at bruge dine værker i særlige sammenhænge. Det kan fx være i forbindelse med andre rettighedshaveres ønske om at bearbejde din musik/tekst, et bogforlags ønske om at trykke noder (melodi eller tekst) eller en producents ønske om at synkronisere din musik til film eller reklamer.

Det er op til forlaget og dig at aftale sig frem til, hvad forlaget skal have for sit arbejde. Det klare udgangspunkt er, at forlaget får andel i din indtjening på de forskellige værker. Hos Koda er der regler, som regulerer, hvor store andele et musikforlag maksimalt kan få for musikværker.

Forskud

Det kan indgå som en del af forlagsaftalen, at forlaget udbetaler dig et forskud – fx til finansiering af den tid, hvor du skaber din musik eller er i studiet. Dette forskud vil forlaget typisk sørge for at få tilbagebetalt ved at få transport på alle dine Koda/NCB-indtægter. Hvis forlaget har en sådan transport, vil Koda/NCB sende alle indtægter på dine værker til forlaget, indtil Koda får besked om, at forskuddet er tilbagebetalt.

På Musikforlæggerne i Danmarks hjemmeside kan du læse og downloade ”Code of Conduct” mellem autorer og musikforlag”

Se lister over forlag i Danmark

• Musikforlæggerne
• Det Kongelige Bibliotek

Et musikselskab (tidl. pladeselskab) arbejder med udbredelsen, promoveringen og markedsføringen af din musik i forbindelse med salg af udgivelser. Alt efter hvilken aftale man indgår med et musikselskab, kan det involvere en større eller mindre del af deres samlede virksomhed.

Et musikselskab består grundlæggende af følgende funktioner:

• A&R (artist and repertoire): omfatter talentspotting og -udvikling, supervision af indspilninger, musikvideoer og nyt repertoire.
• Produkt og marketing: strategisk planlægning af salgs-, og marketingsaktiviteter for den færdige produktion. Såvel nationalt som internationalt afhængig af målsætning og aftale.
• Promotion: et musikselskab har typisk ansat eller allieret sig med en promoter, som understøtter marketingsaktiviteterne ved at skabe synlighed via gratis omtale af musik og kunstner i form af optræden og placering i fx tv, radio, events, aviser og blade. Det kan også ske via SoMe – strategisk kommunikation, promovering og markedsføring på de sociale medier, som Facebook, Twitter og Instagram etc.
• Salg og distribution: varetager det konkrete salg til både online og fysiske musikbutikker samt øvrige salgsplatforme. De administrerer desuden den praktiske lagerføring og distribution.
• Bogholderi: varetager inkassering af penge for salg og royaltyafregning for musikselskabets masterrettigheder (via Gramex). Udbetaling af lønninger etc.
• Legal Department: supervision med alle kontrakter, der indgås.  
• Special Marketing: dette er ikke en obligatorisk del af et musikselskab, men står for B2B (business to business) merudvinding af produktet/kunstneren gennem salg af merchandise, indgåelse af partnerskaber, sponsoraftaler, endorsmentaftaler og synkroniseringsaftaler.

Alle de nævnte funktioner kan være varetaget af én og samme person eller udgøre hele afdelinger afhængig af musikselskabets størrelse. Derudover kan en kontrakt med et musikselskab, som nævnt, varierer fra at omfatte ”hele pakken” til udelukkende at gælde distribution.

Der er en række eksempler på, at samme selskab driver både musikselskab og musikforlag. Det giver disse selskaber mulighed for at tilbyde begge typer af ydelser i én og samme aftale.

Forskellige musikselskaber

Når man taler om musikselskaber, bliver der ofte refereret til ”majors” og ”indies”. I dag består de tre “majors” af Universal Music Group, SONY Music Entertainment og Warner Music Group, som alle sammen er kendetegnet ved at være en del af store internationale medieselskaber. Markedsandel

”Indies” er den generelle betegnelse for uafhængige musikselskaber, som ikke er tilknyttet et overordnet medieselskab. Udtrykket bliver også brugt om musikselskaber, der beskæftiger sig med nichegenrer - uafhængigt af størrelse. Mange af disse ”indies” bruger ”Majors” til distribution. ”Indies” kan agere både nationalt og internationalt.
Eksempler på danske indies er: Tambourhinoderos, Eschos og Crunchy Frog

Se liste over musikselskaber i Danmark her:

• IFPIs medlemsliste
• De uafhængige pladeselskaber (DUP)

Tjek også musikselskabernes brancheorganisation IFPIs hjemmeside.

Hvis du ønsker at starte din egen virksomhed, skal den registreres hos Erhvervsstyrelsen via hjemmesiden Virk.dk. Her finder du også en guide/video til, hvordan du registrerer virksomheden, vælger virksomhedstype og branchekoder.

Sørg for at sætte dig ind i de lov- og skattemæssige krav, som de forskellige virksomhedstyper er underlagt.

De lokale erhvervscentre og SKAT har løbende kurser for nystartede virksomheder, som du også med fordel kan deltage i. Læs mere under afsnittet SKAT og Budget og regnskab.

Hvis du ønsker at udvikle din sangskrivning og prøve den af foran andre sangskrivere, kan du vælge at melde din ind i en sangskriverklub. Neden for finder du en liste over sangskriverklubber i Danmark.

Jylland

Århus Sangskriver Værksted. Kontakt: Dietmar Berkner, E-mail: [email protected], Webside: www.sang-skriver.dk

Fyn

Songwriters Corner, Svendborg. Kontakt: Micael Castor Andersen.E-mail: [email protected]. Webside: www.songwriterscorner.dk

Songwriters Circle, Odense. Kontakt: Betina Følleslev, E-mail: [email protected], Facebookside

Sjælland

Amager Open Scene, Kvarterhuset, København. Kontakt: Brett Perkins,
E-mail: [email protected], Webside: www.reverbnation.com/listeningroomretreats

Klub Geyser, København. Kontakt: Jacob Speake, E-mail: [email protected]
Webside: www.facebook.com/klubgeyser

Songwriters Turnus, Café Retro, København. Kontakt: Benjamin Aggerbeck Woll,
E-mail: [email protected]

Songwriters Playground, Blågårds Apotek, København. Kontakt: Benjamin Aggerbeck Woll
E-mail: [email protected]

Spil Dansk i Farum, Det Kreative Sangværksted. Kontakt: Helge Larsen
E-mail: [email protected]

Odsherred Sangskriverklub. Kontakt: Albert Madsen, E-mail: [email protected]
Webside: Facebook Odsherred Sangskriverklub.

Tjek også sangskriverfestivalen Copenhagen Songwriters Festival