Koda INDEFRA

”Er vi så billige, effektive og hurtige, som man kan forvente?”

Koda arbejder hele tiden for at sikre rettighedshaverne flest mulige penge så hurtigt og præcist som muligt. Derfor er en af Kodas største udfordringer at finde automatiserede og intelligente løsninger i en tid, hvor datamængden stiger med 60-80 procent om året, fortæller Kodas afregningschef Jens Juel Andersen.

Koda udbetalte sidste år godt 900 millioner til komponister og rettighedshavere i ind- og udland. Et beløb udbetalt på baggrund af intet mindre end 53 millioner rapporteringer af musikforbrug fordelt på 955.000 unikke musikværker.

Med så store datamængder kræver det mere end en almindelig lommeregner at få udbetalingerne hurtigt, effektivt og præcist ud til rettighedshaverne, fortæller Jens Juel Andersen.

Han er rapporterings- og afregningschef i Koda, og hans afdeling har blandt andet ansvaret for at omdanne de mange musikrapporteringer til kroner og ører på Koda-medlemmernes konti.

“Koda vil gerne være blandt de mest attraktive forvaltningsselskaber i verden og for at være det, er en af de helt essentielle ting, at vi er effektive, præcise og transparante, når vi udbetaler på baggrund af det enorme musikbrug,” siger Jens Juel Andersen.

Rigtig meget har nemlig ændret sig, siden han begyndte hos Koda i 1983. Helt frem til streamingtjenesternes fremkomst i starten af 2010’erne var Koda reelt et monopol. I dag er der en helt anden og langt mere åben konkurrence, hvor musikskabere og musikforlag i princippet kan vælge alternativer til at forvalte deres rettigheder.

“Det er afgørende for Koda, at vi er så gode til vores arbejde, at vores rettighedshavere ser økonomiske fordele ved at blive hos os. Det handler nemlig grundlæggende om, at vi skal kunne tiltrække og fastholde et stort og stærkt musikkatalog, som vi kan tilbyde vores kunder,” understreger han.

 

Serie: Koda INDEFRA

 

I interviewserien ’Koda indefra’ giver vi mikrofonen til nogle af dem i Koda, der ved mest om, hvad der foregår i rettighedsbranchen, og hvad det er, der driver Kodas forretning frem.

I denne udgave har vi givet mikrofonen til rapporterings- og afregningschef i Koda, Jens Juel Andersen, som fortæller om arbejdet med at omdanne 53 millioner årlige musikrapporteringer til kroner og ører på Koda-medlemmernes konti. En af mange komplekse opgave, hans afdeling skal håndtere i tid, hvor der stilles stigende krav til Koda.



 

Og her er maskinrummet – altså hele processen fra musikrapportering til den endelige udbetaling – et af de steder i forretningen, hvor Koda kan gøre en forskel.

“Er vi så billige, effektive og hurtige, som man kan forvente? Og kan vi gøre det med højere kvalitet samt mere præcision og transparens end vores konkurrenter? Det er helt klart noget af det, vi bliver målt på.”

Datamængden stiger år for år

Et af de mere håndfaste konkurrenceparametre er administrationsfradraget - altså det beløb, som skal holde organisationen kørende. Fradraget ligger gennemsnitligt på godt 10 procent, men tallet varierer, fordi der bruges forskellige ressourcer og metoder til at behandle udbetalingerne fra område til område. Blandt andet handler det om hvor meget data, der skal behandles, og her er der virkeligt sket noget i de seneste ti år.

“Vi oplever en datamængde, der historisk set stiger år for år. Ofte helt op mod 60-80 procent årligt. Det er nærmest en lodret kurve. Og i den forbindelse er en af øvelserne for mig som chef, at vi ikke skal ansætte tilsvarende flere medarbejdere. I stedet kræver det, at vi hele tiden optimerer og etablere automatiserede og intelligente løsninger.”

 

Krav om transparens

Samtidig med en stigende forventning til Kodas effektivt og hastighed, har den øgede konkurrencesituation og et EU-direktiv de senere år også sat nye krav til transparensen i Koda.

Det har blandt andet udmøntet sig i, at Koda tilbage i 2017 lancerede sin første gennemsigtighedsrapport, hvor medlemmer og omverdenen blandt andet kan se, hvordan indtjeningen på forskellige områder fratrækkes forskellige fradrag og ender som udbetaling til rettighedshaverne.

Se tabellerne på side 10 og 11 i Kodas gennemsigtighedsrapport 2019

 

Men hvis datamængderne stiger, må der vel også blive genereret flere penge?

“Ja, det skulle man tro, og Koda har da også haft en stigende indtjening. Men hvis vi kigger historisk på det, kan man sige, at vi er gået fra analoge kroner til digitale ører. Forstået på den måde, at indtægterne i dag fordeler sig på langt flere indkomststrømme end før. Musikken bliver hørt og brugt flere steder, og der er samtidig langt flere rettighedshavere, der skal have udbetalt penge, fordi der bliver produceret og lyttet til meget mere forskellig musik på for eksempel streamingtjenesterne," siger Jens Juel Andersen.

Vi er gået fra analoge kroner til digitale ører.

Jens Juel Andersen

 

Men burde det ikke rent faktisk gøre Kodas opgave nemmere, når en større og større andel af musikforbruget foregår digitalt? I den digitale sfære er det jo netop muligt at automatisere behandlingen af enorme mængder data.

“Det varierer meget fra område til område. En stor kunde som Danmarks Radio får vi for eksempel data fra 12 gange årligt. Selvom det er store mængder, er det relativt nemt for os at administrere, fordi både registrering og afrapportering sker automatisk via DR og Kodas systemer,” siger Jens Juel Andersen.

Dette forholder sig anderledes på andre områder. For eksempel på koncertområdet, hvor musikrapporteringen fra omkring 40.000 enkeltstående koncerter årligt udføres manuelt af de optrædende, og før Koda kan afregne til medlemmerne, skal disse rapporteringer desuden kobles sammen med koncertarrangørernes betaling til Koda. Med andre ord, er der en masse forskellige informationer fra flere forskellige kilder, der skal ramme hinanden, før de korrekte beløb kan blive udbetalt.

 

53

millioner musikrapporteringer modtog Koda i 2019 fordelt på 955.000 unikke musikværker.

 

Er det et mål at nå 100 procents rapportering, og hvad skulle der i så fald til?

“Det er klart, at det er vores ønske, men det bliver nok svært at nå. Dels er der nogle tekniske begrænsninger, men de sidste procenter vil også være meget dyre at behandle. Vi kan ikke bruge 100 kroner på at afregne 100 kroner. Eller endnu værre: Bruge et større beløb end det beløb, der er kommet ind. Så det kommer formentligt ikke til at ske, at vi kommer op på 100 procent. Men det går den rigtige vej. Vi er begyndt at få præcise rapporteringer på større dele af baggrundsmusikområdet, som for eksempel består af butikker og fitnesscentre, hvor det tidligere har været sværere at skaffe rapporteringen,” siger han

Hvordan finder Koda ud af, hvordan indtægterne fra de syv procent uden fuld musikrapportering skal fordeles?

“Vi arbejder med nogle såkaldte analoge afregningsgrundlag, som er repræsentative for området. Et eksempel kunne være, at de betalinger, vi modtager fra hoteller, hvor der for eksempel er tv på værelserne. Her lægger vi hotellernes betalinger oveni vores normale afregning på tv-området, og dermed udbetales der repræsentativt for, hvad der bliver sendt i tv på hoteller. Vi forsøger altså ikke at gå ud og spørge hotelejeren, hvad der konkret er blevet vist i deres gæsters tv, da det vil blive for omkostningsfuldt. Det samme kunne også være tilfældet med en frisør, der havde radio kørende i butikken.”

Turbo på udbetalingen

Jens Juel Andersens afdeling har ikke alene håndteret en voldsom stigende mængde data. De har også være med til at sætte turbo på den tid, der går, mellem et musiknummer bliver spillet, til udbetalingen falder hos rettighedshaveren.

Koda har længe haft et ønske om at få pengene ud til medlemmerne hurtigere, og derfor udbetaler Koda nu som det eneste forvaltningsselskab i verden på månedlig basis, hvilket betyder at:

  • 65 procent af Kodas omsætning udbetales på månedsbasis.
  • Koda er gået fra fire til 11 årlige udbetalinger, der falder hver måned på nær i juli.
  • Tiden mellem fremførsel og udbetaling er halveret på flere af Kodas store udbetalingsområder, som tv, radio og koncert.

Serien

Med interviewserien sætter vi fokus på emner og sider af Kodas arbejde, som vi synes, er vigtige, at vores medlemmer kender til. Andre emner tager vi op, fordi vi oplever, at der er nogle temaer og spørgsmål, der går igen i de mange mails og opkald, vi hver dag modtager fra vores medlemmer. Endelig skriver vi også gerne på opfordring. Så er der noget, du godt kunne tænke dig, at vi stillede skarpt på, og som du tænker vil være relevant for flere, hører vi meget gerne fra dig.

Kontakt os på info@koda.dk

 

Læs flere Koda INDEFRA-artikler: