Og her er maskinrummet – altså hele processen fra musikrapportering til den endelige udbetaling – et af de steder i forretningen, hvor Koda kan gøre en forskel.

“Er vi så billige, effektive og hurtige, som man kan forvente? Og kan vi gøre det med højere kvalitet samt mere præcision og transparens end vores konkurrenter? Det er helt klart noget af det, vi bliver målt på.”

Datamængden stiger år for år

Et af de mere håndfaste konkurrenceparametre er administrationsfradraget - altså det beløb, som skal holde organisationen kørende. Fradraget ligger gennemsnitligt på godt 10 procent, men tallet varierer, fordi der bruges forskellige ressourcer og metoder til at behandle udbetalingerne fra område til område. Blandt andet handler det om hvor meget data, der skal behandles, og her er der virkeligt sket noget i de seneste ti år.

“Vi oplever en datamængde, der historisk set stiger år for år. Ofte helt op mod 60-80 procent årligt. Det er nærmest en lodret kurve. Og i den forbindelse er en af øvelserne for mig som chef, at vi ikke skal ansætte tilsvarende flere medarbejdere. I stedet kræver det, at vi hele tiden optimerer og etablere automatiserede og intelligente løsninger.”

Men hvis datamængderne stiger, må der vel også blive genereret flere penge?

“Ja, det skulle man tro, og Koda har da også haft en stigende indtjening. Men hvis vi kigger historisk på det, kan man sige, at vi er gået fra analoge kroner til digitale ører. Forstået på den måde, at indtægterne i dag fordeler sig på langt flere indkomststrømme end før. Musikken bliver hørt og brugt flere steder, og der er samtidig langt flere rettighedshavere, der skal have udbetalt penge, fordi der bliver produceret og lyttet til meget mere forskellig musik på for eksempel streamingtjenesterne," siger Jens Juel Andersen.

Men burde det ikke rent faktisk gøre Kodas opgave nemmere, når en større og større andel af musikforbruget foregår digitalt? I den digitale sfære er det jo netop muligt at automatisere behandlingen af enorme mængder data.

“Det varierer meget fra område til område. En stor kunde som Danmarks Radio får vi for eksempel data fra 12 gange årligt. Selvom det er store mængder, er det relativt nemt for os at administrere, fordi både registrering og afrapportering sker automatisk via DR og Kodas systemer,” siger Jens Juel Andersen.

Dette forholder sig anderledes på andre områder. For eksempel på koncertområdet, hvor musikrapporteringen fra omkring 40.000 enkeltstående koncerter årligt udføres manuelt af de optrædende, og før Koda kan afregne til medlemmerne, skal disse rapporteringer desuden kobles sammen med koncertarrangørernes betaling til Koda. Med andre ord, er der en masse forskellige informationer fra flere forskellige kilder, der skal ramme hinanden, før de korrekte beløb kan blive udbetalt.

Må ikke koste 100 kroner at afregne 100 kroner

På enkelte områder kan det ikke svare sig for Koda at indhente alt data om den nøjagtige musikbrug. I 2019 var syv procent af Kodas samlede udbetalinger ikke baseret på en fuldstændig viden om musikforbruget. De resterende 93 procent var baseret på fuld rapportering, det vil sige en fuldstændig viden om, hvilket musiknummer, der er spillet hvor, hvornår og hvor længe.

Er det et mål at nå 100 procents rapportering, og hvad skulle der i så fald til?

“Det er klart, at det er vores ønske, men det bliver nok svært at nå. Dels er der nogle tekniske begrænsninger, men de sidste procenter vil også være meget dyre at behandle. Vi kan ikke bruge 100 kroner på at afregne 100 kroner. Eller endnu værre: Bruge et større beløb end det beløb, der er kommet ind. Så det kommer formentligt ikke til at ske, at vi kommer op på 100 procent. Men det går den rigtige vej. Vi er begyndt at få præcise rapporteringer på større dele af baggrundsmusikområdet, som for eksempel består af butikker og fitnesscentre, hvor det tidligere har været sværere at skaffe rapporteringen,” siger han

Hvordan finder Koda ud af, hvordan indtægterne fra de syv procent uden fuld musikrapportering skal fordeles?

“Vi arbejder med nogle såkaldte analoge afregningsgrundlag, som er repræsentative for området. Et eksempel kunne være, at de betalinger, vi modtager fra hoteller, hvor der for eksempel er tv på værelserne. Her lægger vi hotellernes betalinger oveni vores normale afregning på tv-området, og dermed udbetales der repræsentativt for, hvad der bliver sendt i tv på hoteller. Vi forsøger altså ikke at gå ud og spørge hotelejeren, hvad der konkret er blevet vist i deres gæsters tv, da det vil blive for omkostningsfuldt. Det samme kunne også være tilfældet med en frisør, der havde radio kørende i butikken.”