Selvom flere betaler for musikstreaming foregår størstedelen af danskernes digitale musikforbrug stadig på gratis online-tjenester, hvor betalingen til musikskaberne er markant lavere. Tiden er moden til at se mere kritisk på gratis-tjenesterne, mener Kodas mediedirektør Kaare Struve.
Koda INDEFRA
“Det bør være slut med gratis musikstreaming”
Foto: Svante Berg
Det går den rigtige vej med musikstreaming i Danmark. På bare to år er andelen af danskere med et premium-abonnement steget fra 46 procent til 56 procent viser Polaris Nordics seneste undersøgelse af det digitale musikforbrug i Skandinavien.
For danske musikskabere er der grund til at glæde sig over udviklingen. Jo flere der er villige til at betale for deres digitale musikforbrug, jo flere penge strømmer i sidste ende tilbage til rettighedshaverne.
Den markante fremgang glæder også Kaare Struve, der som mediedirektør i Koda er ansvarlig for at forhandle Kodas aftaler på online- og broadcast-området.
Men for mediedirektøren er der et andet tal i undersøgelsen, der fylder mere. For selvom flere og flere danskere betaler for musikstreaming, så viser Polaris Nordic-undersøgelsen også, at størstedelen af det digitale musikforbrug målt i tid - 63 procent i gennemsnit - foregår på gratis tjenester som YouTube og Spotify Free.
“Der er ingen tvivl om, at det ville være bedre økonomisk for musikbranchen, hvis der slet ikke fandtes gratis musikstreaming” slår Kaare Struve fast.
Diagram: Tidsforbrug på betalt og ikke betalt musikstreaming
Ikke nok penge i det for sangskriverne
Han mener, at branchen bør reflektere over, om tiden er løbet fra et marked, hvor forbrugerne kan høre alle de nye numre og hele det værdifulde bagkatalog gratis på de reklamefinansierede tjenester.
“Set fra et sangskriverperspektiv er der simpelthen ikke penge nok i det. Vi kan jo se, at udbetalingen pr. stream - i bedste fald - er ti gange lavere end på de abonnementsbaserede tjenester. Så som indtægtskilde fungerer det ikke for den almindelige komponist.”
“
Som indtægtskilde fungerer det ikke
Kaare Struve
Kaare Struve så hellere, at on demand-adgangen til hele musikkataloget var reserveret til betalingstjenesterne.
“Hvis man fjernede adgangen til musik på YouTube, så er det klart, at komponister og sangskrivere ville få nogle færre indtægter fra YouTube. Men det ville efter vores opfattelse blive langt opvejet af, at antallet af abonnenter på streamingtjenesterne ville stige endnu mere,” siger han.
“Lidt samme tankegang har vi i forhold til Spotify Free. Ja, der er mange, der bruger Spotify Free, og nogle af dem vil givetvis aldrig betale. Men det er bare meget få af dem, der skal betale, for at det for komponister og sangskrivere økonomisk set giver bedre mening.”
Koda INDEFRA
I interviewserien ’Koda indefra’ giver vi mikrofonen til nogle af dem i Koda, der ved mest om, hvad der foregår i rettighedsbranchen, og hvad det er, der driver Kodas forretning frem.
Det første interview i rækken er med Kodas mediedirektør, Kaare Struve. Kaare har været ansat i Koda i 12 år og leder den afdeling, der står for forhandlingen af alle de store medieaftaler - for eksempel aftalerne med streamingtjenesterne, tv- og radiokanalerne. Her giver han sit syn på fænomenet gratis eller næsten gratis musikstreaming, som han på musikkens vegne godt kunne tænke sig at få gjort op med.
Gratis alternativer betyder fravalg
Hans analyse bakkes op af tal fra Polaris Nordic-undersøgelsen, der viser, at blandt ikke-abonnenter vælger hver femte betalingsabonnementet fra på grund af gratis alternativer. Samtidig er det kun hver tiende, der angiver, at årsagen til det manglende abonnement er, at man ikke har råd.
“Grunden til det store gratisforbrug er jo den helt simple, at det er muligt at høre musikken gratis. De fleste har råd. Men jeg forstår samtidig godt, at mange forbrugere hellere undlader at betale, når de kan få et rigtig godt produkt gratis,” siger Kaare Struve.
“
De fleste har råd
Kaare Struve
Spotify Free har været tilgængelig siden lanceringen tilbage i 2008. Dengang var hele musikbranchen i knæ på grund af piratkopiering, og i den virkelighed var gratismodellen vigtig i forhold til at få introduceret musikforbrugerne til streamingtjenesterne.
“Men er det også vigtigt i 2020? Det er helt sikkert vigtigt for Spotify, fordi det er den måde, de adskiller sig fra deres konkurrenter. Men er det vigtigt for musikbranchen? Nej, det er det nok ikke. Forbrugerne kender streamingproduktet så godt nu, at der ikke er nogen, der behøver at få produktet gratis i et år, før de beslutter sig for, om de vil betale for det.”
Film- og tv-branchen har set skriften på væggen
Kaare Struve mener, at musikbranchen kan lære en del af film- og tv-branchens mere restriktive tilgang til premium-indhold på streamingtjenesterne.
“Ligger der premium-indhold på gratisdelen af YouTube? Nej. Kan du se ‘Game of Thrones’ eller ‘Tiger King’ på YouTube? Nej, det kan du ikke. På den audiovisuelle side har man i langt højere grad forstået, at det ikke giver mening at give sit premium-indhold væk gratis. ”
Og det bliver tv- og filmbranchen også belønnet for. Betalingsvilligheden for digitalt audiovisuelt indhold er simpelthen større. Hele 70 procent af danskerne har et eller flere premium-abonnementer på streamingtjenester med serier og film, viser Polaris Nordic-undersøgelsen. Endnu flere danskere abonnerer på et betalings-tv-produkt gennem tv-distributørerne. Og mens streamingtjenester med serier og film flere gange har sat abonnementsprisen op, og Netflix senest har sløjfet deres 30 dages gratis prøveperiode, har prisen på musikstreaming stået helt stille.
“Man kan sige, at gennemsnitsprisen for et musikstreaming-abonnement faktisk er faldet markant, siden det blev lanceret. Først og fremmest fordi prisen er den samme som i 2008. Alene den almene prisudvikling har udhulet komponister og sangskriveres indtægter. Derudover har fremkomsten af Family-abonnementer også markant udhulet indtjeningen pr. bruger siden lanceringen,” siger Kaare Struve.
Diagram: Andel af befolkning der betaler for henholdsvis streaming af musik og film/serier
Branchen skal stå sammen
Det store spørgsmål er så, hvad Koda kan gøre.
“Vi kan ikke lave en ny aftale med Spotify, hvor vi siger “by the way, det der Free gider vi ikke mere”. Så får vi bare ikke en aftale. Hvis vi stod fast på, at Spotify Free ikke var en del af aftalen, kunne det meget vel betyde, at man ikke ville kunne høre dansk musik på Spotify. Og det er der vist ingen, der ønsker.”
“
Vi kan ikke gøre det alene
Kaare Struve
Koda håber i stedet, at de store musikselskaber og musikforlag på globalt plan kan finde fælles fodslag og sætte gratismodellen hos blandt andet YouTube og Spotify stolen for døren.
“Vi tager gerne vores del af opgaven med at skubbe på i forhold til de nødvendige forandringer, men vi kan ikke gøre det alene. Vi kæmper for musikskaberne i enhver forhandling, men en ændring her kræver, at hele branchen står sammen. Pointen er, at der er behov for nye forretningsmodeller, der både giver musikforbrugerne optimal adgang til musikken i den digitale sfære, og samtidig sikrer, at værdikæden hænger sammen,” siger Kaare Struve.
Serien
Med interviewserien sætter vi fokus på emner og sider af Kodas arbejde, som vi synes, er vigtige, at vores medlemmer kender til. Andre emner tager vi op, fordi vi oplever, at der er nogle temaer og spørgsmål, der går igen i de mange mails og opkald, vi hver dag modtager fra vores medlemmer. Endelig skriver vi også gerne på opfordring. Så er der noget, du godt kunne tænke dig, at vi stillede skarpt på, og som du tænker vil være relevant for flere, hører vi meget gerne fra dig.
Kontakt os på [email protected]
