Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
I tirsdags dykkede en række repræsentanter fra DR Radios ledelse ned i deres musikhandlingsplan.

Sådan får du din musik på P2 og P8 – et dyk ned i DR Radios musikhandlingsplan

I foråret afholdt Koda og DR et arrangement, hvor Kodas medlemmer kunne blive klogere på DR Radios nye musikhandlingsplan – sidste gang med fokus på de bredere kanaler. I tirsdags åbnede Koda og DR så dørene op for et arrangement, med et mere eksklusivt fokus – ifølge dagens moderator, Katrine Nyland Sørensen, hvor fokus denne gang var P2 og P8.
Vi lytter stadig til radio

Til at præsentere musikhandlingsplanen, havde Koda inviteret radiochef, Gustav Lützhøft, som lagde ud med at cementere rygterne om statsradiofoniens snarlige død:

”Rygterne om radioens snarlige død er stærkt overvurderet - 4 ud af 5 personer lytter til DR’s kanaler hver dag med et gennemsnit på 2 timers lyttetid daglig. Med vores nye musikhandlingsplan har vi givet hver kanal et unikt udtryk, som hænger sammen på tværs af platformene. Vi har godt fat i de yngre generationer, som gennemsnitligt lytter 1 ½ time dagligt. 40 % foregår digitalt, og DAB-kanalerne er kommet for at blive. De brede musikfællesskaber – P1, P3 og P4. P5, P6 Beat, P7Mix og P8 Jazz, har til formål at præsentere et bredt musikalsk udbud. Hertil kommer så ’On demand’-platformene – DR Ultra og DR Ramasjang. Og for et halvt år siden lancerede vi en radioapp, som prøver at sende lytterne rundt på hele sendefladen og ikke bare på den kanal, som man normalt lytter til,” forklarede Gustav Lützhøft.

DR Radios nye musikhandlingsplan

DR Radios musikhandlingsplan blev lanceret i efteråret 2016, og Gustav Lüfthøft begrundede kort, hvorfor en ny musikhandlingsplan er vigtig:

 

Dansk musik er under pres - Gustav Lützhøft

 

”Dansk musik er under pres. Musik forbruges digitalt og musikopdagelse sker på nye platforme, som ikke nødvendigvis har en dansk forpligtelse, og den musik, man her præsenteres for, er ikke nødvendigvis den danske musik, men mere den, som pladeselskaberne synes, at man skal lytte til, og vi vil gerne værne om den danske musik. Musikhandlingsplanen har fem løfter til DR Radios lyttere, hvor ’passioneret’ er nøgleordet. Hvis vi vil sikre dansk musik synlighed, må vi levere noget originalt, som ikke kan fås andre steder. Som public service mediehus skal vi spille 43 % dansk musik. Det har vi forpligtet os til,” uddybede Gustav Lützhøft.

Musikhandlingsplanen, som er bygget op omkring fem løfter, tre indsatsområder samt ti konkrete initiativer, er DR Radios strategiske modsvar til den nuværende udvikling. Se løfter, indsatsområderne og initiativerne i musikstrategien her. 

P8 – musik fra jazzen kerne

Kanalredaktør på P8, Lasse Roldkjær, tog stafetten op fra Gustav Lützhøft, og gav en intro til, hvorledes de nye initiativer gør sig gældende på DR’s jazz-platform, P8.

 

P8 spiller musik fra jazzens kerne - Lasse Roldkjær

 

”P8 spiller musik fra jazzens kerne, og giver inspirerende oplevelser, og ønsker at være en aktiv medskaber af jazzkulturen i Danmark – og også gerne trække nyt publikum til – ex har vi i programmet ’Jazz & Co’ inviteret en ’ikke jazz-person’ ind, sangeren Karl William, for at trække ikke-jazz-personer ind i jazzens univers. For 1 ½ år siden introducerede vi Jazz Alive - en meget unik aften. Det gentager vi i 2018,” fortalte Lasse Roldkjær.

P2 – man kan sagtens head-bange til Mozart

Susanna Arpi er kanalredaktør på DR’s klassiske kanal, P2, og Susanna Arpi lagde ud med at understrege: "Man kan sagtens head-bange til Mozart". På P2 er kernen klassisk musik, men der bliver også leget med det. P2 er et fællesskab for mennesker, der kan lide klassisk musik med 413.000 lyttere om ugen med 1 ½ times lytning i gennemsnit pr. dag:

"Vi vil også gerne nå nye lyttere – de mere lejlighedsvise. Vi gør også en ekstra indsats for dansk sang, hvor vi bl.a. har lavet en klassisk top 50. Vi vil gerne være lytternes guide og inspirere til oplevelser af god kvalitet, og tilbyde lytterne et uhøjtideligt tilbud af god kvalitet. 35 % af den musik, vi spiller, er af danske komponister eller - musikere, så vi vil gerne skabe relevant synlighed," forklarede Susanna Arpi.

 

Vi skal naturligvis også udfordre - Susanna Arpi

 

På et spørgsmål fra salen om, hvad P2 gør for at introducere lytterne til ny musik, svarede Susanna Arpi:

"Vi skal selvfølgelig give lytterne det, de efterspørger, men vi skal naturligvis også udfordre. Vi er til for lytterne og ikke for den nye komposition, men har bl.a. også lavet ’Publikumsbaskeren’, hvor man kunne indstille nye kompositioner."

Fællesskabet mellem jazz og klassisk musik

Redaktionschef for P2 og P8, Jakob Marstrand, var også en del af aftenens panel, og forklarede, hvorledes DR Radio arbejder for at skabe et fællesskab mellem jazz og klassisk musik.

 

Vi skal have folks øjne op for det, de ikke kender - Jakob Marstrand 

 

"Vi skal have folks øjne op for det, de ikke kender. Vi har for eksempel programmet ’Natsværmeren’, hvor man kan lytte til klassisk musik og det, der ligner", fortalte Jakob Marstrand, og fortsatte:

"Værternes engagement er også væsentligt at fremhæve. Vores værter ved noget om musikken, og kan samtidig formidle om det med begejstring. Og hvis man skal have lytterne til at lytte til ny musik, så er det ligesom, hvis du har en ven, der ved noget om en type musik, du ikke er specielt begejstret for. Men er din ven begejstret for det, så vil du givetvis lytte til det alligevel. Sådan er det også med vores værter."

Jakob Marstrand sluttede af med at opfordre til at indsende musik til P2 og P8 – enten fysisk eller på [email protected] eller på [email protected], eller via vejledningen på dr.dk (se nederst i artiklen). 

Udvalgte spørgsmål til panelet

 

Hvorfor har I ikke en platform, hvor man kan uploade musikken (SVR har en fantastisk platform)?
"Den idé tager vi med tilbage," svarede Jakob Marstrand.

Hvad er der i pipeline for 2018 for P2 og P8?
Jakob Marstrand: "Der er et fokus på dansk sang. Den danske sang oplever pt. en renæssance, efterskolemiljøet, hvor man synger, er aktivt, danske arbejdspladser synger. Det er dog ikke i alle miljøer, at den danske sangskat trives, og det vil vi gerne prikke lidt til. Det andet store fokuspunkt er at kunne formidle musikprogrammer til lytterne, når de har lyst til at lytte. Hvis vi misligholder kontrakten med lytteren, dvs. det som lytteren forventer at høre, når de kommer ind på kanalen, så har vi ikke løst vores opgave ordentligt. Vi skal finde den rigtige balance, og selvfølgelig også præsentere lytterne for ny musik. Men ex kan man præsentere lytterne for ny musik, som et særligt tilbud til lytterne, som ex i ’Natsværmeren’, hvor vi spiller 50-60 % klassisk musik, og noget af den musik vil også være ny kompositionsmusik. Og passer den i stemningen, så ’æder’ lytteren den også."

Lasse Roldkjær: "Vi har allerede i år foretaget nogle justeringer, hvor vi implementerer information og nyheder med jazz om morgenen. ’Nye skiver’, hvor vi præsenterer ny jazzmusik, har været utroligt aflyttet, og det vil vi integrere endnu højere fremadrettet, så vi får sat yderligere fokus på den nye jazz, der udsendes. Vi arbejder også med stemningsflader – jazzen tjener en bestemt funktion. Det har vi tidlig aften, hvor familierne mødes derhjemme og vender dagen, hvor man så kan gøre det til god jazz. I weekenden har vi specialprogrammer, der går i dybden. Vi har ex også kørt et program med en vært fra P6 Beat, der hedder jazz og tråd, der handler om brugen af guitaren i jazzen."

Det lyder som da Jørgen de Mylius kom ind i den danske statsradiofoni og præsenterede lytterne for ny musik. Vil I gerne lefle for jeres kunder?
Gustav Lützhøft: "Det er jeg ikke enig i, at vi gør. Vi gør et stort nummer på tværs af alle kanaler for at skubbe til genrekonventionerne, så jeg er ikke enig i den betragtning. Men det er en balance – vi skal have publikum med os. Ligesom hvis man sidder i koncertsalen – vi skal have publikum med os og ikke kræve for meget, for så taber vi publikum. Ellers taber vi musiklivet i Danmark fremfor at inspirere. Vi skal skubbe til musikopdagelsen, men stadig have publikum med os."

Hvordan balancerer P2 public service-forpligtelsen over for lytterne om at præsentere os for noget nyt og samtidig please lytteren?
Jakob Marstrand: "Vi skal stryge med hårene, men samtidig give noget mere. Vi monitorerer løbende lyttertal, og får meget positiv feedback heldigvis."

Det er min generation, der om 20 år skal afgøre, om radioen skal leve. Så hvorfor skal I leve?
Jakob Marstrand: "Vi tilbyder større fokus på dansk musik, og en kuratering af, hvad der er værd at lytte til. Det er godt – både for lytteren og for dansk musikliv."

Gustav Lützhøft: "Vores fordel i forhold til streamingtjenesterne er, at der sidder mennesker af kød og blod, der formidler og kuraterer, hvad der er værd at lytte til. Det bliver vigtigere og vigtigere, at der er en troværdig kuratering af musikken, som kan vise en vej ud i det kæmpe univers af musik, der findes i dag."

Få din musik på P2 og P8 – og på resten af DR Radios sendeflade

Aftenens panel takkede af med en kommentar fra radiochefen, Gustav Lützhøft:

"Vi vil fortsat rigtig gerne i dialog med jer. Og vi vil gerne dele vores glæde over, at der ER kæmpestor interesse for musikken i radioen."

Skaber du musik, som du gerne vil sende til DR, kan du finde kontaktinformationer på DR Radios kanaler her

Se eller gense hele arrangementet på Kodastream her

Læs et referat fra første medlemsmøde om DR Radios nye musikstrategi her

Følg med, og meld dig til kommende medlemsarrangementer her