Søren Balsner: fotograf Anna Davis

Søren Balsner, Carpark North - Gode sange bliver skrevet på kærlighed til faget

Når DPA, DJBFA og Koda den 12. marts åbner dørene op for årets første medlemsarrangement ”Songwriters masterclass”, byder aftenen blandt andet på en artist talk med Søren Balsner fra Carpark North og Barbara Moleko, som vil tale om inspiration, kreative vaner og teknikker.

Søren Balsner er pianist, komponist, sangskriver og bassist i Carpark North, og forud for medlemsarrangementet, fortæller Søren Balsner om, hvad man kan forvente at få ud af at deltage i arrangementet, og om sine tyve år med Carpark North: 

Hvad fik dig i gang med at lave musik?

Min barndomsven fra Skive, Thomas Christensen. Han begyndte at gå til guitar på musikskolen. Inden da havde jeg fået et legetøjskeyboard i julegave, som jeg legede lidt på, men intet seriøst. Men af en eller anden grund fornemmede Thomas, at jeg havde noget musikalsk i mig. Han sagde i hvert fald til mine forældre, at han syntes, jeg også skulle gå på musikskolen. Og så startede det hele. Thomas endte i øvrigt med at starte bandet Superheroes, hvor han var trommeslager. 

Du er bassist og pianist – har du altid spillet bas og klaver/synth, eller startede det hele på Mellerup Efterskole?

Jeg startede til klaver på musikskolen i Skive. Og studerede det seriøst fra jeg var 10 år, indtil jeg kom på MGK og derefter Konservatoriet. Jeg var en meget seriøs jazz pianist. Men det hele tog fart på Mellerup Efterskole, hvor jeg mødte andre, der kunne andet og mere end mig. Så blev jeg motiveret til at tage min musik seriøst. Her mødte jeg også Lau fra Carpark North. Han havde et band med en trommeslager, og de lånte min 4-spors båndoptager til at indspille bassen efterfølgende. En aften gik båndoptageren i stykker, og de bad mig om at reparere den. Det kunne jeg ikke, så de spurgte om jeg ikke lige kunne tage bassen og spille de grundtoner, de havde tænkt. Jeg havde ingen erfaring på bas, og er i øvrigt venstrehåndet. Så jeg vendte bassen forkert og gjorde mit bedste. Og siden da, har jeg været rockbassist.

Er du uddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium?

Ja og nej. Jeg nåede at gå to år på Det Rytmiske Konservatorium i Aarhus. Derefter udgav vi vores debut plade med Carpark North og tog på tour. Lau og jeg fik orlov fra Konservatoriet, men vendte aldrig tilbage.

Hvor mange år har I spillet sammen i Carpark North og hvad ligger der i pipeline for 2019?

For 20 år siden mødtes vi første gang i et øvelokale. Og det fejrer vi ved at lave et ret sindssygt videoprojekt på en af de sange, vi lavede for 20 år siden og som kickstartede hele vores karriere. Derudover bruger vi året på at lave nyt musik.

Hvordan definerer du dig selv som musikskaber? 

En allrounder. Jeg skriver melodier, akkorder og tekster. Arrangerer roller og former. Producerer sounden på et track. Og mange gange også mixer jeg det færdige nummer. Så det er min største gave og forbandelse, at jeg kan lidt af det hele.

Hvad er du mest glad for at have opnået i din karriere indtil videre?

Jeg er stolt af, at vi stadig kan leve af at spille i Carpark North. I en tid hvor medierne fuldstændig overser rock og bands, og hvor næsten alle de bands, vi voksede op sammen med, er opløste, så står vi stadig. Og er rent faktisk i vækst. Det er jeg stolt af.

Hvilken sang ville du gerne have skrevet?

The Cure - Friday, I’m In Love

Hvilke(n) kunstner(e) er du inspireret af?

Alt og alle. I starten var jeg meget til specifikke acts, såsom Radiohead. Men nu dyrker jeg ikke kunstnere længere. Jeg dyrker musikken. Det er måske streaming, der har ændret det for mig. For jeg hører playlister og nye tracks. Og bliver inspireret af det, jeg hører i momentet. Det meste musik har noget inspirerende eller lærerigt i sig. Så jeg prøver at holde mig åben.

Dit mest spillede værk?

Jeg tror faktisk, det er Save Me From Myself - uden at være sikker.

Har du et godt råd, du vil give videre til en ung sangskriver/komponist?

Lyt til andre. Og lad dig inspirere af andre. Og lær af andre. Og samarbejd med andre. Sangskrivning er ofte en meget privat ting. Det er det i hvert fald for mig. Så man kan have svært ved at inddrage andre i “work in progress”. Men det, vi en gang imellem glemmer er, at hvis sangen skal ende med at blive lytternes, så bliver man nødt til at give slip på den. Det betyder ikke, at man skal opgive sin vision for sangen. Det betyder bare, at der er andre ører end ens egne, som kan høre ting, man ikke selv kan. Og det skal man lytte til.

Du er med på panel på medlemsarrangementet hos Koda den 12. marts ’Songwriters Masterclass’ – hvad kan man som deltager forvente at få ud af at deltage?

Jeg tror, man kan finde ud af, at vi alle er ens. At vi i panelet og alle deltagerne bare er mennesker, der har noget på hjertet. Og vi kan alle arbejde sammen. Vi er alle interesserede i at skabe god musik. Og der er ikke noget adgangskrav til at skrive musik. I dag skriver jeg en god sang. I morgen gør du. Gode sange bliver skrevet på kærlighed til faget. Ikke af frygt. Så lad os minde hinanden om, at vi bare er en flok gode folk, der elsker at skabe musik.

Tilmeld dig arrangementet ”Songwriters Masterclass