Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Songwriters masterclass – få de gode råd

DPA, DJBFA og Koda havde den 8. maj inviteret til det andet arrangement i rækken af ”Songwriters masterclass”. I selskab med Marcus Winther-John som kvalificeret guide, fik de deltagende mulighed for at opleve først en Artist Talk med Sys Bjerre og Mathilde Falch Herefter blev blikket vendt mod publikum, da sangskriverne, suppleret med producer Peter Wallevik, gav feedback på tre udvalgte medlemmers sange.

 

Marcus Winther-John

Marcus Winther-John er professionel sangskriver, artist, solist, sideman og forfatter. Marcus Winther-John har arbejdet meget med inspiration, og har selv tidligere haft tanken – hvad der ville ske, hvis han løb tør for inspiration. Det kom der bogen ’Skriv hits & sælg dem’ ud af:

‘Tænk, hvis jeg en dag løber tør for inspiration? Det var en skræmmende tanke, men også en af de ting, der fik mig i gang med at skrive bogen ’Skriv hits & sælg dem’. Den kreative proces i sig selv kan være en inspiration, og andre sange kan være en inspiration, og det samme kan andre sangskriveres processer. Hver gang, vi bliver bevidste om noget, vi gør, kan vi lægge det i vores sangskriver værktøjskasse og tage det frem, når vi har brug for det. For os sangskrivere, er det en on-going mission i hverdagen at finde inspiration, og det er noget af det, vi alle håber at få med os hjem her i aften’.

Mathilde Falch og Sys Bjerre

Mathilde Falch er artist og sangskriver, og debuterede i 2009 med singlen ’Måske Om Fem År’. Samme år lavede hun sit eget pladeselskab og udgav en EP. Derefter fulgte to album, en masse liveaktivitet og mange anmelderroser. Og i 2015 kom hendes tredje album. Hun blev ’Ugens album’ på P4 og fik radiohittet ’1000 Grunde’. I 2017 udgav hun albummet ’Som Børn På Ny’, og det album indeholdt blandt andet nummeret ’Tiden’, som Mathilde Falch for nylig har genudgivet som live-single featuring Søren Huss. Mathilde Falch er også ambassadør for foreningen SIND, som har fokus på psykisk sårbarhed. Hun har spillet både med band, helt solo og senere på året skal hun afsted med sin far, Michael, på en kirke-turné.

Sys Bjerre var den anden af aftenens deltagere i ’Artist talken’. Hun debuterede med en sand landeplage i 2008, med nummeret ’Malene’, og albummet ’Gør Det Selv’ toppede salgslisterne samme år. ’Malene’ var blot det første i rækken af en lang række radiohits, ’Alle Mine Veninder’, ’Kegle’, ’Sku’ Ha’ Gået Hjem’ med flere. Hun har medvirket på indspilninger med Sebastian og Magtens Korridorer, har skrevet titelsangen til ’Ludvig Og Julemanden’, skrevet salmer til den nye kirkesangbog og meget mere.

Se eller gense præsentationen af Sys Bjerre og Mathilde Falch.

Hvad kommer først - tekst eller musik?

Marcus Winther-John spurgte ind til, hvordan de to sangskrivere arbejder med deres musik – hvad kommer først for dem – musikken eller teksten?

’Da jeg begyndte med at skrive, kom det flydende, men nu kan jeg mærke, at jeg er nødt til at arbejde lidt mere med det. Så nogle gange kan jeg ’stjæle lidt fra mig selv’, fra noter, som jeg har skrevet tidligere. Som Leonard Cohen, som havde en krukke med tekster, hvor han kunne trække noget fra en gang imellem’, forklarede Mathilde Falch.

Sys Bjerre ser ikke sig selv så meget som instrumentalist, snarere som sangskriver, og skrev engang en række Instagram-sange, som nu tjener som lejlighedsvis inspiration:

’Jeg skrev engang en række sange, som jeg lagde på Instagram - tre linjer og tre akkorder. Det var en tid, hvor alt føltes nyt, fordi jeg samtidig var sindssygt forelsket. Det kan jeg bruge nu, hvor jeg kan tage noget derfra’, sagde Sys Bjerre.

Marcus Winther-John ville høre, om de to sangskrivere skriver med andre eller kun med sig selv:

’Jeg skriver kun med mig selv. Vi har jo alle sammen forskellige måder, men jeg har ikke haft lyst til det endnu. Min egen sangskrivning er en psykologisk proces for mig. Jeg gør det dog også med mit band, hvor vi skriver sammen’, fortalte Mathilde Falch.

Se uddybende svar fra Mathilde Falch og Sys Bjerre, og dyk ned i, hvordan de hver især arbejder med sangskrivningen.

’Ild I Min Røg’ – Mathilde Falch

Mathilde Falchs meget direkte tekstunivers tager ofte afsæt i hendes eget liv. Således også med nummeret ’Ild I Min Røg’, som stammer fra hendes album ’Alle Taler’, som udkom i 2015. Sangen er én af de af hendes sange, som har fået allermest airplay, men også én af dem, som hun er allermindst stolt af rent sangskrivningsmæssigt:

’Jeg skrev den en dag, hvor jeg sad ude foran et værtshus og var rigtig fuld og havde det rigtig dårligt. Ingen stillede spørgsmålstegn ved det. Det er en ironisk misbrugssang. Jeg laver ofte glade tekster til melankolske melodier og omvendt. Det må også gerne være noget, hvor man kan undgå at for mange snitter håndleddene over. Det handler meget mere om at finde noget håb frem i melodien eller produktionen’.

Marcus Winther-John spurgte ind til omkvædet, som han mener er meget definerende for sangen:

’Ja, jeg ved det godt, og der er noget med, at det er catchy, når man hører det igen (og fulde mennesker gentager også sig selv igen)’.

Få yderligere indblik i, hvordan ’Ild I Min Røg’ blev til. 

‘Hey Vanessa’ – Sys Bjerre

Nummeret ‘Hey Vanessa’ stammer fra albummet ’Sys’ fra 2012. ’Hey Vanessa’ er skrevet sammen med Marcus Winther-John i Thomas Stengaards studie. Nummeret handler om Sys Bjerres bedste veninde, Vanessa, som er amerikaner, og de vil gerne bo i samme land, men det er svært. Derfor handler sangen om, at man altid kan flytte til Sverige, når det nu ikke er til at bo i hverken Danmark eller USA:

’Vanessa er min bedste veninde, som er amerikaner, og jeg vil bare gerne bo i det samme land som hende, og det kan vi ikke få lov til. Først ville jeg skrive en sur sang, men så fandt jeg ud af, at jeg ville skrive en glad sang, for kærligheden er glad. Den er kommet i det blå sanghæfte, og det er faktisk det største, jeg har opnået’, fortalte Sys Bjerre om sangen.

Marcus Winther-John ville gerne vide, om det altid er sådan, at Sys Bjerre skriver med afsæt i sit eget liv:

’Ja, det har jeg altid gjort. I starten skrev jeg om, at jeg altid ødelagde folks ting og var bange for ikke at være en del af flokken. Jeg brugte sangskrivningen til at skabe et fællesskab om det, at jeg syntes, at jeg var en idiot. Og så var C-stykket et lille provostykke til nogle bestemte politikere, som vi gerne ville give en finger’, forklarede Sys Bjerre.

Marcus Winther-John spurgte også ind til Sys Bjerre’s brug af humor og ironi:

’Jeg har brugt det non-stop i min karriere, men er ved at vænne mig af med det. Man kan sagtens have et seriøst budskab, selvom man bruger humoren som virkemiddel – det er humoren faktisk virkelig god til’.

Se mere, om hvordan ’Hey Vanessa’ blev til.

’Tiden’ – featuring Søren Huss, Mathilde Falch

’Tiden’ stammer fra Mathilde Falchs fjerde album, ’Som Børn På Ny’, og er nu blevet genindspillet i en liveindspilning med Søren Huss som gæstevokal og på flygelhorn:

’Tiden er fra mit fjerde album, og videoen er kommet ud her for nylig. Den blev skrevet i en tid, hvor jeg havde været igennem noget rigtig, rigtig svært. For mig er Søren Huss’ stemme, noget der står for noget smerte, men også noget håb’.

Marcus Winther-John havde følgende kommentar:

’Versmelodien er meget koncentreret om de samme tre toner, og der er noget meditativt over den. Det er et studie i smagfuld-ness. Da du havde indspillet den i 2017 var du aldrig helt tilfreds, men man kan godt genbesøge og genbruge sine sange’.

Se mere om tilblivelsen af ’Tiden’.

’Kære Farmor, Du Som Er I Herlev’ – Sys Bjerre

Sangen stammer fra albummet All In, som Sys Bjerre udgave i 2008, og er en poetisk sang om at miste en nær slægtning for altid, selvom hun faktisk ikke er gået bort. En sang, som fik følelserne op i blandt andet Marcus Winther-John:

’Jeg hørte den første gang på en motorvej, og jeg kan huske, at jeg begyndte at græde. Det er sådan en essentiel popsang’, og Sys Bjerre svarede:

’Der er altid nogen, der græder, når jeg spiller den. Det handler om min farmor, som er blevet senil. Det gik op for mig, at jeg ikke havde spurgt hende om en skid, for jeg var en navlebeskuende teenager. Den handler om, at jeg gerne ville have lært hende at kende. Jeg er virkelig glad for, at den kom frem, for mange familier har fortalt mig, at den har fået gang i nogle samtaler. Hvis jeg bare har fået ét teenagebarn til at ringe til sin bedsteforælder, er jeg virkelig virkelig glad’, fortalte Sys Bjerre om sangen.

Marcus Winther-John kunne supplere:

‘Det er en meget inkluderende sang pga. de mange spørgsmål. De meget specifikke ting gør, at man forholder sig til dem og kan relatere til følelsen i sangen om livets forgængelighed og om at dyrke relationer, så længe man har dem’.

Se eller gense indslaget, hvor Sys Bjerre fortæller om sangen.

Feedback til Erik Østergaard – ’Flickering Time’

Marcus Winther-John bød velkommen til tonemester, keyboard-spiller og producer, Peter Wallevik, som sammen med Sys Bjerre og Mathilde Falch, havde lyttet til tre medlemmers sange.

Sanger, sangskriver og jazzpianist, Erik Østergaard var første mand på scenen:

’Vi er et band, men jeg laver ofte ting hjemme i min stue, som vi så arbejder videre med sammen. Sangen handler om, at man bliver voksen, men man kan alligevel ikke finde ud af en skid’.

Peter Wallevik kunne rigtig godt lide sangen, som han mente lagde sig op ad et Steely Dan-univers:

’Det er tjekket, og jeg keder mig ikke. Velproduceret inden for genren. Jeg ville nok gå ind på vokalproduktionen, og få melodien helt tydelig’.

Sys Bjerre havde et godt råd til Erik Østergaard:

’Det minder mig herremeget om min fars musik, og jeg får lyst til at køre bil igennem et landskab. Jeg får lyst til, at du skal være mere tydelig i din udtale og blive mere artikuleret’.

Se de øvrige kommentarer til ’Flickering Time’. 

Ronni Garner – ’Aldrig Mere’

Ronni Garner har skrevet ’Aldrig Mere’, som er en popsang, der handler om forhold. Ronni Garner var interesseret i at vide, om lytteren forstår budskabet.

Sys Bjerre havde følgende kommentar:

’Det er dejligt. Man bliver i godt humør, og det er en god melodi. Vi forstår meningen, men der kan godt ryddes lidt op i teksten. Snør den lidt til, og brug nogle færre begreber’. Og Mathilde Falch var enig:

’Jeg er enig i, at det kan være en god idé at rydde op i teksten med færre gentagelser. Den er mega god og catchy’.

Peter Wallevik ville også rydde lidt op i sangen:

’Jeg vil barbere lidt af versene - der bliver lidt meget tralala i versene. I omkvædet får man den belønning, man går og venter på. Gør noget mere ud af chorus. Kort den ned med 30 sekunder’.

Se de øvrige kommentarer til ’Aldrig Mere’. 

Elisa Lama – ’Away’

Elisa Lama synger og skriver sange til sit projekt i eget navn. Nummeret ’Away’ har hun produceret sammen med sin bror. Elisa Lama var nysgerrig på at få panelets kommentarer til, om formen er den rette:

Peter Wallevik havde følgende kommentar:

’Jeg synes ikke, at der er et chorus. Det skal du skrive, da det vil være den belønning, man venter på. Chorus og C-stykke, god melodi i versene, og moderne i flowet. Lav en eksplosion af et omkvæd på en cool måde’.

Mathilde Falch havde også en kommentar til Elisa Lama:

’Der er noget her, der er ungt, friskt og moderne. Det bliver enormt nærværende og intimt, og det er rart. Jeg tænkte også, om det kunne være et stort og åbent C-stykke. Der er virkelig potentiale for et rent hit’.

Se eller gense nummeret ’Away’ og hør panelets kommentarer.

 

Spørgsmål fra salen

Se spørgsmål fra salen og få panelets svar.

 

Kommende medlemsarrangementer

Følg med og hold dig opdateret på kommende medlemsarrangementer.