Phlake er nomineret til syv priser ved årets DMA herunder Årets Danske Sangskriver - Koda Prisen.
Pressefoto: Sony Music

Phlake modtager 7 nomineringer til DMA 2016

Når Danish Music Awards rammer Forum og TV-skærmene den 12. november er både nye navne og etablerede stjerner i fokus. Phlake er nomineret til hele syv priser blandt andet i kategorien Årets Danske Sangskriver - Koda prisen. Her er de nomineret side om side med Pernille Rosendahl, Mads Langer, The Minds of 99 og Alex Vargas.

Når IFPI, Koda og TV 2 igen åbner dørene til dansk musiks ældste og mest prestigefyldte prisfest vil den store projektør være rettet mod Albertslund-duoen Phlake. Deres gennembrud kom for alvor med en smuk hyldest til en gravid kæreste i 2015. Og nu et år senere er Phlake med debutalbummet ”Slush Hours” i ryggen nomineret til syv bronzestatuetter ved DMA. Blandt andet i prestigefyldte kategorier som Årets Udgivelse, Årets Danske Sangskriver, Årets Danske Hit og Årets Nye Danske Navn.

Der er dog skarp konkurrence om de eftertragtede bronzestatuetter. Eksempelvis er Phlake nomineret side om side med Pernille Rosendahl, Mads Langer, The Minds of 99 og Alex Vargas i kategorien Årets Danske Sangskriver - Koda Prisen.

Mange artister med flere nomineringer

Når man taler om det forgangne musikår, har netop Gilli domineret hitlisterne og danskernes lytte-vaner. Det afspejler sig også i nomineringerne til DMA 2016. Her er Gilli foruden at være nomineret til Årets Danske Hit nomineret som Årets Nye Danske Navn. Samtidig er hele to af hans sange no-mineret i kategorien ”Årets Danske Producer”.

Mange andre artister har også markeret sig stærkt i det forgangne år. Derfor er flere artister nomi-neret til mere end én af de ikoniske DMA-statuetter af den lille syngende fugl. Det gælder også for S!vas, Kwamie Liv, LISS, Blak, Chinah og Gulddreng.

DMA’s Publikumspris i hænderne på fans og seere

I de fleste kategorier stemmer det magtfulde DMA-Akademi sig frem til både nominerede og vindere. Årets Publikumspris er derimod i hænderne på fans og seere, der via dma.tv2.dk bestemmer, hvem der skal vinde. De nominerede til Publikumsprisen er i år MØ, Mads Langer, Stine Bramsen, Guld-dreng og Christopher. Som noget nyt er også Årets Danske Hit i hænderne på danske musikfans, som kan stemme på deres favorit via Nova og The Voice.

Ud over at kåre vinderne blandt de nominerede vil den spektakulære musikaften i november også byde på overrækkelsen af DMA’s Ærespris. En pris, der uddeles til en kunstner, som har sat et særligt og markant aftryk på dansk musik gennem en årrække.

 

Samtlige nominerede til Danish Music Awards 2016 

Årets Danske Udgivelse

  • Alex Vargas – Giving Up The Ghost (Copenhagen Records/Universal)
  • LISS – First (Escho)
  • Phlake – Slush Hours (Sony)
  • The Minds of 99 – Liber (No3/disco:wax)
  • Kwamie Liv – Lost In The Girl (Fame Bear)

 

Årets Danske Gruppe

  • LISS (Escho)
  • Phlake (Sony)
  • Scarlet Pleasure (Copenhagen Records/Universal)
  • The Minds of 99 (No3/disco:wax)
  • Chinah (No3/disco:wax)

 

Årets Danske Solist

  • Alex Vargas (Copenhagen Records/Universal)
  • Christopher (Warner)
  • Kwamie Liv (Kwamie Liv)
  • Mads Langer (Sony)
  • S!vas (disco:wax/Sony)

 

Årets Danske Hit

  • Blak – Nede Mette (Sony)
  • Gilli (feat. MellemFingaMuzik) – C’est la vie (MXIII/disco:wax)
  • MØ – Final Song (Sony)
  • Phlake – Pregnant (Sony)
  • Brandon Beal (feat. Lukas Graham) – Golden (Then We Take The World /Universal)

 

Årets Nye Danske Navn

  • Alex Vargas (Copenhagen Records/Universal)
  • Chinah (No3/disco:wax)
  • Gilli (MXIII/disco:wax)
  • Gulddreng (Universal)
  • Phlake (Sony)

 

Årets Danske Sangskriver – Koda-Prisen

  • Alex Vargas for ”Giving Up The Ghost” med Alex Vargas (Copenhagen Records/Universal)
  • Pernille Rosendahl og Søren Vestergaard for ”Dark Bird” med Pernille Rosendahl (Dark Bird Inc.)
  • Jonathan Elkær, Mads Bo Iversen og Gísli Gislason for ”Slush Hours” med Phlake (Sony)
  • Mads Langer for ”Reckless Twin” med Mads Langer (Sony)
  • The Minds of 99 for ”Liber” med The Minds of 99 (No3/disco:wax)

 

Årets Danske Producer

  • Hennedub for ”Tidligt Op” med Gilli (MXIII/disco:wax)
  • Jonathan Elkær for ”Slush Housh”, ”Pregnant” & ”Angel Zoo” med Phlake (Sony)
  • Kewan Pádre for ”C’est la vie” med Gilli (feat. MellemFingaMuzik) (MXIII/disco:wax)

 

Årets Internationale Udgivelse

  • Adele – 25 (Playground/XL Recordings)
  • Beyoncé – Lemonade (Sony)
  • David Bowie – Blackstar (Sony)
  • Drake – Views (Universal)
  • Justin Bieber – Purpose (Universal)

 

Årets Internationale Hit

  • Adele – Hello (Playground/Xl Recordings)
  • Justin Bieber – Love Yourself (Universal)
  • Justin Bieber – Sorry (Universal)
  • Justin Bieber – What Do You Mean? (Universal)
  • Mike Posner – I Took A Pill In Ibiza (Universal)

 

Årets Danske Rockudgivelse

  • Dizzy Mizz Lizzy – Forward In Reverse (Sony)
  • The Minds of 99 – Liber (No3/disco:wax)
  • Volbeat – Seal The Deal & Let’s Boogie (Universal)
  • Årets Danske Popudgivelse:
  • Alex Vargas – Giving Up The Ghost (Copenhagen Records/Universal)
  • Christopher – Closer (Warner)
  • Phlake – Slush Hours (Sony)

 

Årets Danske Urbanudgivelse

  • Benal – Nu (Playground)
  • LISS – First (Escho)
  • Ukendt Kunstner – Den Anden Side (Forbandet Ungdom/Sony)

 

Årets Danske Clubnavn

  • Blak - Nede Mette (Sony)
  • Kongsted x Cisilia - Wild Child (Universal)
  • Faustix (feat. David Jay) - Come Closer (Warner)

 

Årets Danske Livenavn

  • Lukas Graham (Copenhagen Records)
  • De Underjordiske (Flammekaster Records)
  • Nik & Jay (Copenhagen Records/Universal)
  • Årets Danske Musikvideo:
  • MØ – Final Song (Sony). Instrueret af Mister Whitmore
  • Hasan Shah – Tyveri (Grounded/Sony). Instrueret af Azuz Abou
  • S!vas (feat. Gilli) – Kun Hinanden (disco:wax/Sony). Instrueret af Fenar Ahmad

 

Årets Publikumspris

  • MØ (Sony)
  • Gulddreng (Universal)
  • Stine Bramsen (Copenhagen Records/Universal)
  • Mads Langer (Sony)
  • Christopher (Warner)

 

Herudover uddeles Danish Music Awards’ Ærespris.

MERE OM DANISH MUSIC AWARDS 2016

Seneste nyt

17. januar 2018
Anne Linnet – følelser har ingen alder (del 2)
Anne Linnet kræver næppe nogen nærmere introduktion. Med en karriere, som spænder over fire årtier, har hun manifesteret sig på den danske musikscene og rodfæstet sig som en ufravigelig del af dansk musik- og kulturliv. Musikken har altid været der i Anne Linnets 64-årige liv – et liv med musikken, som hun ikke ville være foruden, men som kræver, at man rent faktisk elsker, det man gør – for talent alene gør det ikke, og man kommer ikke sovende til succesen og et mangeårigt karriereforløb.

16. januar 2018
Filmkomponisten Jonas Struck – musikken skal give plads til at filmen kan ånde
Filmkomponisten Jonas Struck har haft et travlt år sidste år. Som komponist på ikke mindre end fem film, bl.a. til den anmelderroste ’QEDA’ og til filmen om tennislegenderne Borg og McEnroe, levner det ikke mange ledige stunder. Filmmusikken er det, der fylder allermest hos den 45-årige komponist, der også har en baggrund fra det nu opløste Swan Lee. Jonas Struck fortæller her om overgangen fra jazzkomponist, til Swan Lee og til at etablere sig solidt som filmkomponist.

16. januar 2018
Danmark blomstrer på Eurosonic Noorderslag 2018
I denne uge drager den internationale musikbranche til Holland for at deltage i den største festival dedikeret til ny europæisk rytmisk musik, Eurosonic Noorderslag. Festivalen sætter i år fokus på Danmark og danske kunstnere. Hele 22 danske navne er i år på plakaten, når festivalen afholdes i den hollandske by Groningen fra den 17. – 20. januar.