I dag bygger distributionsformen på streamingområdet på en såkaldt pro rata-model, hvor afregning sker på baggrund af det samlede antal streams. På den seneste generalforsamling blev Koda opfordret til at overgå til en ny distributionsform, hvor der afregnes direkte fra bruger til ophavsmand. Dette princip kaldes for User Centric Distribution eller på dansk brugercentreret afregning. På den baggrund satte Koda i samarbejde med de nordiske rettighedsselskaber Stim, TONO og Teosto et forløb i gang, hvor muligheder og udfordringer i forbindelse med et skifte skulle undersøges nærmere.
Da det ikke var muligt at få udleveret data fra streamingtjenesterne, bad selskaberne Rasmus Rex Pedersen, der er adjunkt ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC og forsker i musikstreamingtjenesterne, om at udføre en analyse baseret på eksisterende studier og artikler om emnet. Det er der kommet analysen ’A Meta Study of User-Centric Distribution for Music Streaming’ ud af, og i anledning af, at emnet er på dagsordenen til den kommende generalforsamling, har vi taget en snak med Rasmus Rex Pedersen om undersøgelsens resultater.
”Jeg har kort sagt set på den eksisterende viden om User Centric Distribution og forsøgt at kortlægge fordelene og ulemperne ved at skifte til denne distributionsform. Da det ikke var muligt at få adgang til ny data, udførte jeg et metastudie over både de eksisterende studier, der behandler principperne ved denne model, og dem, som går empirisk til værks.”
”Det er en kompleks sag, for der er mange forskellige perspektiver på distributionsformen. Først og fremmest har jeg set på, om et skifte til brugercentreret afregning vil betyde, at der vil blive flyttet penge fra major til indie labels. De studier, der har undersøgt dette, er enige om, at det ingen konsekvenser vil have. Ser man derimod på artistniveau, er der uenighed. De første studier viser, at et skifte vil være til gavn for de mest populære og mellemlagsartisterne. De nyere undersøgelser peger på, at en brugercentreret model vil flytte penge fra de mest populære til de mindre populære artister. Men de opererer med uklare definitioner på, hvad det vil sige at være populær – i den ene undersøgelse skal man blot have 100 afspilninger på en måned for at være med i top-segmentet. En vigtig ting at have med i betragtningen er desuden, at der vil være vindere og tabere i alle artist-segmenter. Derimod er der ret bred enighed i undersøgelserne om, at modellen vil være en fordel for nationale musikere.”
Vindere og tabere i alle artist-segmenter - Rasmus Rex Pedersen
”En mulig forklaring, som ingen af studierne desværre har undersøgt nærmere, kunne være, at dem, der streamer rigtig meget – hovedsageligt unge under 30 – overvejende lytter til meget international musik. Er det tilfældet, vil pro rata-modellen gavne netop disse kunstnere.”
”Det bedste argument for et skifte er, at det er en mere retfærdig måde at afregne på. Det skaber den form for sammenhæng mellem, hvordan streamingtjenesterne tjener deres penge, og hvordan de afregner til rettighedshaverne, som er mest fair – altså som lytter ved man, at ens betaling går til den musik, man holder af. Derimod vil udgifterne forbundet med at udvikle og drive denne model indebære en del nye omkostninger, så man risikerer, at et skifte vil betyde færre penge til fordeling. Det vil også få konsekvenser for gennemsigtigheden. Med den nuværende model kan artister krydstjekke, om de får nogenlunde det rette beløb, fordi man kender gennemsnitsværdien for et stream. Med en brugercentreret afregning er udbetalingen forskellig alt efter, hvilken bruger der lytter, og hvor meget vedkommende ellers lytter til. Det vil derfor være ekstremt vanskeligt at gennemskue, om man har fået den korrekte afregning.”
Konsekvenser for gennemsigtigheden - Rasmus Rex Pedersen
”Det gik først op for mig efter at have beskæftiget mig med dette i nogle år, at implementeringen af denne model skal ske på streamingtjenesteniveau - én aktør kan ikke vælge at gøre det selv. Afregningerne fra streaming baserer sig på en såkaldt revenue share-model, og det er en præmis for den model, at alle er enige om, hvordan den enkeltes andel af puljen beregnes. Hvis enkelte aktører selv kunne vælge den model, der var mest fordelagtig for dem selv, ville der ikke være penge nok i kassen til at betale. Det betyder, at organisationer som Koda ikke har mulighed for at tage sådan en beslutning alene.”
Læs Rasmus Rex Pedersens studie her
Er den nuværende distributionsform. Her afregnes der på baggrund af det samlede antal streams. Hvis eksempelvis Kim Larsen står for to procent af alle streams hos de danske brugere, får han to procent af hver lytters abonnementsbetaling, uanset om nogle brugere udelukkende har hørt Mads Langer og Medina.
Ved denne model, går den enkelte brugers abonnementsbetaling udelukkende til de artister, som personen lytter til.
