Kunstsalon: Når film og musik går hånd i hånd

Er der fællestræk i skabelsen af film og musik, hvordan går man i gang, og hvordan undgår man at gå i stå? Det var nogle af de spørgsmål, som aftenens moderator, formand for DKF, Bent Sørensen, lagde ud med til filmkomponisten og – instruktøren.

Om at starte på at skrive filmmusik, fortalte Jacob Groth:

"Når man skriver musik til film, er det netop fordi man dedikerer sig til det medie. Der er en kaptajn på det skib, og man bliver selv en løjtnant for en afdeling. Men modsat i for eksempel popmusik, hvor der er et dogme, er alt tilladt, når man skriver filmmusik, hvis man er i synk med instruktøren."

Lone Scherfig, som er aktuel med filmen ’The Kindness of Strangers’, fortalte om, hvordan og ikke mindst hvornår musikken tænkes ind i hendes proces:

Man kan ændre stemningen på et splitsekund med musikken - Lone Scherfig

"I mine to seneste film, har jeg tænkt meget over, at der skulle være plads til musikken. Man kan ændre stemningen på et splitsekund med musikken. Man giver afkald på dialog og skal have tillid til, at musikken kan bringe filmen videre. Komponisten er nok også den mest følelsesmæssigt engagerede samarbejdspartner, man har som instruktør. Komponisten er den sidste samarbejdspartner, men som også har rigtig meget at skulle sige i forhold til det færdige resultat. Det er en barsk omgang, for komponistens arbejde kan blive fejet af bordet fra det ene øjeblik til det andet."

Lejlighedsvis skaber man noget genialt

Bent Sørensen ville gerne vide, hvordan de to paneldeltagere havde det med at svæve lidt imellem at skabe noget genialt, og andre gange noget, som ud fra egne kriterier blot er acceptabelt:

Lone Scherfig fortalte:

"Én af måderne, man kan holde ud at lave film på, er, at kunne gå i seng hver dag, og acceptere, at nogle gange laver man kun noget, der er til syv med pil opad. Nogle gange er ens smag bedre end ens talent. Det hjalp mig at blive ældre, for så kunne jeg se enkelte gode sekvenser i noget af det, jeg har lavet, som jeg ellers ikke syntes var helt oppe at ringe."

Det er dødssygt, hvis der altid er kantareller, når man går i skoven - Jacob Groth 

Den oplevelse kunne Jacob Groth godt genkende:

"Jeg kender flere kunstnere, der, så snart de er færdige med et værk, undsiger værket. Man kan i fald leve i en evig usikkerhed, hvis man ikke kan acceptere, at det nogle gange ikke er fantastisk. Og så kan det virkelig være et benspænd, hvis man bliver fastholdt i en rolle, og for eksempel stadig skal presses ned i en læderbuks, og spille heavy, når man er 60 år, fordi nogen har et billede af, at det er sådan man skal være. Med andre ord er det dødssygt, hvis der altid er kantareller, når man går i skoven. Det er sjovt, når man finder dem ind imellem."

Se eller gense samtalen mellem Bent Sørensen, Jacob Groth og Lone Scherfig.

Spørgsmål fra salen

Efter samtalen var det muligt for salen at stille spørgsmål til panelet:

Spørgsmål til Jacob Groth:

Hvad tænder lunten på din kreative proces? Hvornår går du i gang, og ser du hele manuskriptet, eller får du lov at se klip?

"Nogle gange kommer du ind, når tv-serien næsten er færdig. Andre gange kommer du nærmest ind fra starten og kan være med i processen, og det giver mange flere muligheder. Det er ikke altid, at sidstnævnte måde er den bedste. Måske man går for mange gange rundt om det, og kommer til at vende det for meget. Nogle gange kommer der noget godt ud af, at man kun har en måned til at lave musikken. Herhjemme, hvis en instruktør laver en film, er det instruktøren, der har the final cut og kan bestemme. Sådan er det ikke i udlandet, medmindre man er én af de helt store instruktører, der har deres egne projekter. Der kan være andre interesser, der styrer det. Da jeg skrev musikken til Millennium-trilogien, havde jeg helt frie rammer."

Hvordan kom du ind i branchen med at skrive filmmusik?

"Det er mit indtryk, at der er mange, der gerne vil skrive filmmusik. I en usikker tid og - branche, kan det være fint at have det som levevej. Jeg kom ind i det, ved at nogle af mine venner kom ind på filmskolen, og begyndte at spørge mig om at lægge musik til deres film.  Og det var åbenbart her, at noget af mit talent, det lå. Så får man en form for netværk, og så vokser det. Men hvis man er pissegod, så sker der også noget."

Spørgsmål til Lone Scherfig:

Hvordan vælger du musikken, og bruger du den samme komponist?

"I mange tilfælde arbejder jeg sammen med den samme komponist. Jeg har arbejdet sammen med den engelske filmkomponist, Rachel Portman, og så har jeg arbejdet sammen med Kasper Winding. Jeg har også én, der hjælper mig med at finde den musik, som personerne i filmen lytter til. Det har noget at gøre med hvilken type film, der er tale om, og finansiering. En af grundene til, at jeg er så bevidst om musik, er, at der blev spillet meget lidt musik i mit barndomshjem, så jeg ved meget meget lidt om det. Jeg er derfor nødt til at gardere mig ved at arbejde sammen med nogen, der ved noget om det.”

Se flere spørgsmål fra salen.

Vil du vide mere om musik til film? Læs om synkronisering.