”Vi har i bestyrelsen kun et ønske om, at det (reglerne i fordelingsplanen, red.) skal være så gennemsigtigt som overhovedet muligt. Det her er vores Koda og vores fordelingsplan. Og alt hvad vi beslutter, det beslutter vi jo på mandat fra jer”.
Med disse ord indledte Kodas bestyrelsesformand, Niels Mosumgaard, sidste uges medlemsmøde om Kodas fordelingsplan. Nu tænker du måske: "hvad er det nu lige, at Kodas fordelingsplan er?" Og det er du sandsynligvis ikke ene om, for det er netop en af hovedårsagerne til, at dette møde blev afholdt.
Koda skal være tilgængelig for alle, der har lyst til at kigge ind - Niels Rønsholdt
”Noget af det, vi ofte hører fra især nye medlemmer og andre, der kigger med udefra, er, at vi er en meget kompleks organisation. (…) Sådan skal det ikke være. Koda er ikke en lukket fest for de særligt indviede, Koda skal være tilgængelig for alle, der har lyst til at kigge ind,” fortalte næstformand i Kodas bestyrelse Niels Rønsholdt, hvorefter han præsenterede en ”pixifilm”, der er blevet produceret på opfordring fra medlemmerne, og som gerne skulle gøre det nemmere at forstå grundprincipperne i Kodas fordelingsplan
Se video om, hvordan Kodas indtægter fordeles:
Herefter overtog Niels Mosumgaard igen ordet og forklarede, hvordan der har været nogle overordnede kræfter i spil, som har præget udformningen af den nuværende fordelingsplan.
Først og fremmest har der siden slutningen af 1990’erne været en udvikling indefra, hvor bestyrelsen begyndte at arbejde for større objektivitet i fordelingsreglerne. Det skyldtes, at man havde en fornemmelse for, at Koda ville komme i konkurrence med andre forvaltningsselskaber.
”Dengang blev grundlaget for den transparens, som vi nu kan udnytte som en klar konkurrencefordel, skabt,” sagde Niels Mosumgaard, som eksemplificerede det med, at da Koda offentliggjorde sin såkaldte gennemsigtighedsrapport sidste år, var det som det første forvaltningsselskab i verden.
Dernæst er udviklingen også i høj grad blevet drevet af forandringer i omverdenen. Digitaliseringen har betydet konkurrence på musikmarkedet, forvaltningsselskabernes nationale monopolstatus er erstattet af fri international konkurrence, og så er reglerne til den generelle forvaltningspraksis i den grad blevet skærpet ved lovgivning i hele EU.
En fordelingsplan, der følger markedet - Niels Mosumgaard
Med andre ord er Koda gået fra at være forvaltningsselskab med en hovedsagelig national forståelse til at blive en del af et internationalt og digitalt system, hvor konkurrencen om forvalte musikrettigheder er støt stigende.
”Og hvad er så vores strategiske svar til disse udfordringer? Hvad er vores vigtigste konkurrenceparametre? Jo, det er blandt andet en fordelingsplan, der følger markedet,” lød det blandt andet fra Niels Mosumgaard.
Fokusset på at justere fordelingsplanen, så den følger markedet, har haft nogle konsekvenser for pengestrømmene, for det er i høj grad de udenlandske rettighedshavere, der bidrager til musikforbruget i Danmark.
I DR er fordelingen mellem dansk og udenlandsk repertoire cirka 45 procent i dansk favør og de resterende udenlandsk. I Koda fylder det danske repertoire 32 procent, men når forbrugerne selv vælger på streamingtjenesterne, er fordelingen 25 procent dansk repertoire og 75 procent udenlandsk. Et forbrugsmønstre, der derfor også kommer til udtryk, når man kigger på udviklingen i, hvordan andelen af indtægter fordeles mellem danske og udenlandske rettighedshavere.
Som det fremgår at nedenstående graf, som Niels Mosumgaard fremlagde, kan man se, at udbetalinger til de udenlandske rettighedshavere er vækstet i perioden fra 2010-2017. Og det er netop i denne periode, hvor der er blevet arbejdet mest intensivt på at justere fordelingsplanen, så den lever op til de tidligere nævnte forandringer.
”Denne udvikling kan være en af forklaringerne på, hvorfor nogen af vores medlemmer ikke oplever, at få del i Kodas stigende omsætning,” konstaterede formanden.
Med andre ord handler Kodas fordelingsplan altså ikke om at flytte rundt på pengene. Fordelingsplanen handler om at få indtægterne sendt ud til medlemmerne efter nogle principper, der i videst mulige omfang er objektivt baseret og altid ens for alle.
Det vil sige, at musik ikke kun opkræves, men også honoreres ens for alle Kodas medlemmer – alle medlemmer, der skaber indtægt på deres musik, når deres værker bruges offentligt, skal være sikre på at få den indtjening, deres musik har genereret.
Det er styrken i det kollektive - Niels Mosumgaard
Helt konkret betyder det, at selvom medlemmerne får mere, når de bliver spillet på P3 end på P8 Jazz, så får dem, der bliver spillet på P3, det samme som alle andre, der bliver spillet på P3, og dem, der bliver spillet på P8, får det samme som alle andre, der bliver spillet på P8.
”Det er styrken i det kollektive, at Kodas aftaler er ligeværdige og man får det samme på de samme platforme,” lød det fra Niels Mosumgaard.
Herefter dykkede Niels Mosumgaard ned i fordelingsplanen, og gav et konkret eksempel på, hvilke kriterier, der kan ligge til grund for medlemmernes indtægter.
Formanden rundede sit oplæg af med en opfordring til de fremmødte om at møde op til Kodas Generalforsamlingen den 23. april. Her skal der stemmes om principper for både fordelingspolitik, investeringspolitik, fradragspolitik og principper, der vedrører ufordelbare beløb.
Medlemsmødet sluttede med, at der blev åbnet op for spørgsmål og debat i salen. Her blev der blandt andet spurgt ind til puljerne for uropførsler og subventionering. Konsekvenser ved den stigende konkurrence blev også debatteret, ligesom det blev spurgt ind til Kodas arbejde i udlandet.
