Siden 1991 har Koda været med til at hylde de grønlandske komponister og sangskrivere ved uddeling af prisen, Koda Awards (tidligere Grønlandsprisen).
Den allerførste pris, der blev uddelt i 1991, var ’Kodas pris for unge, grønlandske kunstnere’. Prisen gik til musiker og sanger, Ole Kristiansen. Siden da har den grønlandske musik været i fokus med en årlig uddeling af priser, som nu går under betegnelsen Koda Awards.
Priserne, der uddeles i år, er Årets Pris samt Æresprisen.
- Årets Pris tildeles den sangskriver/komponist, som har udgivet årets bedste musik
- Æresprisen tildeles en sangskriver/komponist, som med sin sangskrivning og sit arbejde med musik gennem tiden har haft en betydelig indflydelse på den grønlandske musik.
De nominerede vil blive offentliggjort senere.
Showet
Koda Awards showet finder sted I Hans Lynge Salen i Katuaq lørdag den 18. februar kl 20:00. Dørene åbnes kl. 19.00.
Billetter kan købes på katuaq.gl. Vært for showet er Nathan Kreutzmann.
Koda Awards sendes live på KNR fra kl. 19:45
Priskomiteen
Priskomiteen udgøres på nuværende tidspunkt af:
- KNR Maali Hermansen
- Katuaq Jakob S. Pedersen
- Nationalmusikerforbund Georg Olsen
- Nipiaa Rock Festival Peter Klemann
- Koda Laura Lennert Jensen
Om Koda Awards
Koda Awards tager afsæt i Kodas grønlandske kulturelle midler. Læs mere om Kodas grønlandske kulturelle midler. Se listen over modtagere siden 1991.