Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
Åbent brev til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet fra en række danske kunstnere og organisationer.

Åbent brev til de
danske medlemmer
af Europa-Parlamentet

Den 5. juli skal Europa-Parlamentet stemme om Retsudvalgets endelige forslag til et nyt direktiv om ophavsret. Et forslag som en række danske kunstnere og organisationer i et fælles brev tilkendegiver deres fulde opbakning til.

Kære danske medlemmer af Europa-Parlamentet

I september 2016 offentliggjorde Kommissionen sit forslag til et nyt direktiv om ophavsret for det indre digitale marked. Siden har Parlamentet behandlet Kommissionens forslag med imponerende grundighed og stort engagement. Vi har i processen været taknemmelige for den nysgerrighed, indsigt og vilje til dialog, vi er blevet mødt med fra politisk side.

Nu er tiden kommet til, at Europa-Parlamentet d. 5. juli skal stemme om Retsudvalgets endelige forslag til lovteksten. Et forslag som undertegnede kunstnere og organisationer hermed tilkendegiver vores fulde opbakning til.

Situationen på det europæiske digitale marked for kreative og kulturelle produkter er fortsat præget af en markant skævvridning. Teknologigiganter som den Google-ejede YouTube kan eksempelvis undslå sig at indgå aftaler på lige fod med konkurrenter som YouSee Musik og Spotify med henvisning til en utidssvarende lovgivning. Det er stærkt konkurrenceforvridende og forhindrer fair betaling for brug af musik og andet kulturelt indhold, som skaber den enorme trafik og værdi, som amerikanske tech-giganter i dag nyder godt af.

Danmark er ét af de mest moderne musikmarkeder i verden. Næsten 90 % af musikforbruget er digitalt. Derfor mærker man også særligt i lande som vores den konkurrenceforvridning, som finder sted. I 2017 benyttede 54 % af de danskere, der streamer musik, YouTube til formålet. Samtidig ved vi, at 29 % af den samlede musikstreaming i Danmark kommer fra YouTube. Alligevel udgør indtægterne fra YouTube mindre end 3,6 % af musikselskabernes og de udøvende musikeres samlede indtægter fra streaming af musik. Dette er et godt eksempel på det value gap, som dominerer internetøkonomien i dag.

Retsudvalgets forslag til en reform kommer denne udfordring i møde med en balanceret løsning, som, modsat hvad aktuelle skræmmekampagner dramatisk påstår, selvfølgelig ikke går på kompromis med borgernes fundamentale rettigheder. Tværtimod. Den er målrettet platforme, som baserer deres forretningsmodel på at udbyde beskyttet indhold, den vil i praksis afkriminalisere forbrugerne ved at understrege tjenesternes ansvar, og den vil hverken påvirke samfundsnyttige platforme som Wikipedia eller platforme for open source-kodning.

Vi ønsker et samfund hvor dem, der skaber og investerer i kulturen modtager en fair betaling. Vi ønsker et samfund, hvor digitale tjenester konkurrerer på lige vilkår. Og vi ønsker et samfund, hvor ytringsfriheden trives, og hvor borgere har optimale muligheder for at begå sig i en digital virkelighed. Det skaber Retsudvalgets endelige behandling af området et godt udgangspunkt for.

Derfor opfordrer vi til, at I, som repræsenterer Danmark i Europas væsentligste folkevalgte institution, er til stede i Strasbourg ved afstemningen og stemmer ja til Retsudvalgets forslag til en modernisering af den europæiske ophavsret.

Med venlig hilsen

Artister
Martin Jensen, Thomas Helmig, Marie Key, Mads Langer, Lis Sørensen, Tim Christensen, Anne Linnet, Minds Of 99, Hanne Boel, Peter Sommer, Shaka Loveless, Cæcilie Norby, Kasper Eistrup, Frederik Leopold, Christopher, Michael Falch, Sort Sol, Fredrik Schjoldann Lindahl, Lasse ”Pilfinger” Kramhøft, Nicklas Sahl, Lars Lilholt, Jens Unmack,  Medina, Suspekt, Skinz.

Organisationer
TDC Group, IFPI, Koda, Copydan Verdens TV, Dansk Musiker Forbund, Dansk Forfatterforening, Musikforlæggerne i Danmark, Danske Filminstruktører, Danske Skønlitterære Forfattere, MPO (Musikproducenternes Forvaltningsorganisation), Dansk Artist Forbund, Danske Populærautorer, DJBFA – Danske Komponister og Sangskrivere.

Læs mere om lovgivningen og udfordringerne med tech-giganterne her