Få et overblik over en af de største udfordringer i musikbranchen netop nu.

Transfer of Value: Hvad er det? Hvorfor er det et problem? Hvordan løser vi det?

Få overblikket over en af de største udfordringer i musikbranchen netop nu: den manglende betaling for musik på store og populære onlinetjenester som YouTube og Facebook.
Hvad er problemet?

I dag får musikskabere ingen eller en meget lav betaling, når deres musik bliver spillet på store onlinetjenester som YouTube og Facebook. På abonnementstjenester som for eksempel Spotify og YouSee Musik er betalingen til musikskaberne markant højere.

Den manglende betaling er ikke kun et problem for den enkelte komponist eller sangskriver. Det er et problem for hele det musikalske økosystem. Et problem, der i sidste ende kan få konsekvenser for udbuddet af den musik, der er til rådighed for forbrugeren. Det er der to grunde til:

  • Det musikalske økosystem og skabelsen af ny musik er afhængig af rettighedsindtægter, og af at de komponister, sangskrivere og musikforlag, som investerer tid og ressourcer i at skabe musik, sikres en fair betaling for deres arbejde.
  • Det giver ulige konkurrencevilkår, når tjenester som Spotify, YouSee Musik og lignende er tvunget til at konkurrere med onlinetjenester, der ikke betaler den samme pris for den musik, deres forretning bygger på.
Hvad er ’Transfer of Value’ og ’Value Gap’?

Problemet med betalingen for musikbrugen omtales ofte med begreberne ’Transfer of Value’ eller ’Value Gap’. Begreberne beskriver misforholdet mellem de betydelige indtægter, som forbliver i lommerne på de store og populære onlinetjenester, der distribuerer musikindhold – for eksempel YouTube og Faceboook - frem for at gå til dem, som skaber en stor del af det indhold, der driver trafikken til og på deres tjenester.

Hvorfor betaler nogle mindre end andre?

Årsagen til, at onlinetjenester som YouTube og Facebook i dag kan slippe afsted med ingen eller en meget lav betaling for musik, mens abonnementstjenester betaler et højere beløb, skal findes i en ældre EU-regler fra 2001. EU-reglerne skulle sikre, at internetudbydere, der ikke spillede anden rolle end passivt at stille en teknisk platform til rådighed og dermed ikke havde kendskab til det brugeruploadede indhold, heller ikke kunne gøres ansvarlige for dette indhold.

EU-reglerne misbruges dog i dag af store onlinetjenester som for eksempel YouTube og Facebook ved, at de undsiger sig ansvaret for indholdet på deres tjenester med henvisning til, at det er uploadet af brugerne. De argumenter for, at de er passive mellemmænd, der blot stiller en platform til rådighed, og som af den grund ikke er forpligtet til at betale for indholdet. Kigger man nærmere på deres platforme, er der ikke meget, som underbygger deres argument om passivitet - blandt andet arrangerer, aggregerer og anbefaler de deres indhold på præcis samme måde som de abonnementsbaserede tjenester.

Hvad er ’Safe Habour’?

Når store tjenester undsiger sig ansvaret for det indhold, der ligger på deres platform og henviser til EU-reglerne, siger man, at de påberåber sig ’Safe Harbour’ – at de er i ’sikker havn’ i forhold til frit at kunne stille indholdet på deres platforme til rådighed.

Men betaler YouTube ikke for brugen af musik?

Jo, YouTube betaler til blandt andre Koda for brugen af musik, men beløbet er lavt – og lavere end det, der betales fra de konkurrerende abonnementstjenester. Så længe EU-reglerne er, som de er, er Koda og andre lignende selskaber i en meget svær forhandlingsposition, da tjenester som YouTube med loven i hånden kan sige, at de i virkeligheden ikke behøver betale. Andre onlinetjenester som for eksempel Facebook nægter helt at betale for den musik, som findes på deres platform.

Hvordan kan problemet løses?

Ved at reformere EU’s ophavsretsregler, så den tydeliggør, at onlinetjenester som YouTube, Facebook og lignende aktivt videreformidler musik til offentligheden, og dermed ikke længere kan undsige sig ansvaret med henvisning til ’Safe Harbour’-bestemmelserne. Koda har gennem de seneste år kæmpet i fællesskab med de europæiske Koda-lignende selskaber og den europæiske musikbranche for at få indført en vigtig præcisering i den ophavsretsreform, der arbejdes på i EU. Målet med indsatsen er, at der ikke længere skal kunne sås tvivl om, hvornår en onlinetjeneste videreformidler musik til den brede befolkning.

 VIDEO Kodas direktør fortæller om 'Transfer of Value'

Hvad sker der så nu?

Lige nu arbejdes der i EU på en reform af ophavsretten, og et af elementerne omhandler netop denne problematik. Det er en lang og kompleks proces med mange involverede. Koda har gennem flere år arbejdet sammen med de europæiske Koda-lignende selskaber for at påvirke reformarbejdet til fordel for hele det musikalske økosystem.

Kommissionens forslag til en ny lovtekst har nu været i behandling i tre ud af fem politiske udvalg i Parlamentet, med alt hvad dertil hører af høringsrunder, ændringsforslag og afstemninger. Når de sidste to udvalg (LIBE, JURI) i løbet af de kommende måneder har afklaret deres position, er det Rådets tur til at tage stilling. Herefter går lovprocessen ind i sin sidste fase, når Kommissionen, Parlamentet og Rådet skal nå til enighed om den endelige udformning.

Så der er endnu et stykke vej til, vi har en konkret lovgivning at forholde os til. Og indtil den foreligger, vil vi fortsætte det vigtige arbejde med at gøre det klart for politikerne, hvorfor det er så vigtigt, at vi benytter den mulighed, reformarbejdet giver til at få skabt en bæredygtig musikindustri – og til at få rettet op på et misforhold, der kun er blevet tiltagende grelt de seneste år.

Hvad kan du gøre?

Hvis du ønsker at støtte op om sagen, så kan du skabe opmærksom om sagen ved at dele denne artikel på sociale medier.

Du kan også skrive under på en fælles erklæring, som vi bruger i den politiske kamp for at sikre et fair internet for musikskaberne.

 

FAKTA

  • 48 procent af danskerne har brugt YouTube, hvilket gør den til den mest brugte streamingtjeneste i Danmark.
    Kilde: YouGov for Koda

  • 35 procent af danskerne har set musikvideoer eller videoer, der indeholder musik, dagligt, næsten dagligt eller ugentligt på Facebook.
    Kilde: YouGov for Koda

  • 68 procent af danskerne erklærer sig enige i, at musikkens skabere skal have betaling, når deres musik benyttes online.
    Kilde: YouGov for Koda

  • Tjenester som for eksempel YouTube og Facebooks samlede omsætning alene i Europa ligger på 22 milliarder euro om året.
    Kilde: Roland Berger

  • 62 procent af denne omsætning er direkte eller indirekte knyttet til brugen af kulturelt indhold – svarende til mere end 100 milliarder danske kroner hvert år.
    Kilde: Roland Berger

  • Pladeselskaberne samlede indtjening fra streaming var i 2016 på 392 millioner kroner Heraf bidrog tjenester som Spotify, YouSee Musik og Apple Music med 381 millioner kroner, mens YouTube på trods af deres popularitet til sammenligning bidrog med 11 millioner kroner.
    Kilde: IFPI Danmark
     


LÆS MERE