
Med de kulturelle midler bidrager Koda hvert år med midler til at udvikle medlemmernes musikalske virke, når medlemmer får hjælp til at finansiere alt fra indspilning og udgivelse til studierejser og koncerter.
I år ansøgte 672 medlemmer om at få andel i Kodas kulturelle midler på 3.804.647 kroner. 232 af dem har netop fået tilsagn om, at deres musikalske projekt er udvalgt, heraf 23 arbejdslegater, 13 koncerter, 184 produktion og 12 rejselegater. Medlemmerne har modtaget beløb fra 5.000 - 40.000 kroner.
- Se hvem, der har fået tildelt Kodas kulturelle midler i 2016 her
Kodas kulturelle midler
Koda ønsker med de kulturelle midler at støtte dansk originalmusik og give medlemmerne mulighed for at udvikle deres musik. Blandt tidligere modtagere af de kulturelle midler er medlemmer som Oh Land, Lukas Graham og Julias Moon, som modtog midler i begyndelsen af deres karrierer.
-
Læs mere om de kulturelle midler, og hvordan du søger her