Rapporteringsgrundlag

I det følgende vil vi kort gennemgå de tre overordnede rapporteringsgrundlag, som Koda skelner imellem, når pengene skal fordeles til rettighedshaverne.  

Fuldt rapporteringsgrundlag  

Fuld rapportering er til enhver tid Kodas foretrukne type rapporteringsgrundlag, som anvendes på alle områder, hvor det er praktisk muligt og ressourcemæssigt forsvarligt. Denne rapporteringsform indebærer, at musikbrugeren rapporterer det fulde musikbrug. Det vil sige alle musikværker som er fremført, deres varighed, tidsrum, samt hvor mange gange de er fremført. Koda har som udgangspunkt aftaler om fuld rapportering fra alle større kunder indenfor områderne TV, Radio, Koncert og Online.  

Der kan forekomme tilfælde, hvor mangler i rapporteringen fra musikbrugeren betyder, at specifikke fremførelser ikke er repræsenteret i rapporteringen. Hvis Koda gøres opmærksom på den type mangler, bliver henvendelserne behandlet som en reklamation.

Stikprøve-grundlag 

På områder, hvor det ikke er muligt for musikbrugere at levere fuld rapportering, kan en statistisk repræsentativ stikprøve lægges til grund for afregningen. Nogle musikbrugere anvender meget store mængder musik, men har kun et begrænset antal lyttere og har ikke økonomiske ressourcer til at registrere og rapportere alle musikværker. I disse tilfælde tilbyder Koda, at musikbrugeren kan rapportere via en stikprøve, som eksempelvis dækker 1 måneds forbrug i stedet for et helt år.  

Når der indgås en aftale om stikprøve-rapportering tilstræber Koda altid højest mulig repræsentativitet og statistisk validitet indenfor de rammer, som er teknisk og økonomisk mulige for musikbrugeren. 

Analoge rapporteringsgrundlag 

På områder hvor det hverken er muligt at indhente fuld rapportering eller stikprøve-rapportering, anvendes et analogt rapporteringsgrundlag fra et tilsvarende afregningsområde som udgangspunkt for afregningen. Dette sker eksempelvis på nogle af baggrundsområderne, hvor Kodas indtægter fx udgøres af mange mindre butikker, såsom frisører eller barer, som anvender musik uden mulighed for at rapportere det specifikke forbrug.  

I den slags tilfælde grupperes indtægterne ud fra typen af musikbrug, hvorefter man genbruger rapporteringsgrundlag fra et eller flere områder med fuld rapportering, hvor musikforbruget vurderes til at være tilsvarende. 

 

Forrige side                                                                                           Næste side