Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Tidligere udbetalinger
Medlem
Fordeling af andele
Bearbejdelse og ændringer af værker
Selvforvaltning
Aftaler
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Søg støtte
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Lukas Graham topper begge Koda hitlister

Pressefoto: Danny Clinch

De hittede ude og hjemme

Danmark kom på musikkens verdenskort i 2016, hvor blandt andre Lukas Graham, Mø og Thomas Troelsen tiltrak internationalt fokus til den hjemlige musikbranche.

Lukas Grahams ’7 Years’ blev et regulært verdenshit i 2016. Den hjertelige soulpop-ballade er derfor også i toppen af to opgørelser over mest indtjenende værker i Danmark og de mest indtjenende Koda-værker i udlandet, som Koda præsenterer for første gang i år.

Lukas Graham var allerede en folkelig favorit herhjemme, da han fik international bevågenhed, og ‘7 Years’ ramte plet kloden rundt. Nummeret opnåede i 2016 blandt andet fire gange platinstatus i USA, fem gange platin i Australien og syv gange platin i Sverige.

Sangen skrev også dansk musikhistorie ved at nå en plads som nummer to på US Billboard Hot 100. Det var den højeste danske placering siden Jørgen Ingmann i 1961 ligeledes fik en andenplads med sin coverudgave af ‘Apache’. I Australien nåede ‘7 Years’ helt til tops på single-hitlisten.

Dansk dominans

Lukas Graham får selskab af tre andre danske navne på Kodas liste over de mest indtjenende værker i Danmark i 2016. Musikforbrugerne efterspørger fortsat dansk musik.

På andenpladsen følger et af de mest populære dansksprogede musiknavne i nyere tid Rasmus Seebach med det melodiske popnummer ‘Uanset’.

Første udenlandske navn på den danske top 10-liste er den amerikanske sanger Jason Derulo med det dansable hit ‘Want to Want Me’.

Femtepladsen er et godt eksempel på, hvordan danske sangskrivere, komponister og producere formår at hitte i samarbejde med internationale navne. Den danske sangerinde Mø blev involveret i kæmpehittet ‘Lean On’ i selskab med amerikanske Major Lazer. Samme pop-alliance fulgte i øvrigt op med endnu et hit, ‘Cold Water’, hvor Justin Bieber gjorde Mø selskab som gæstevokalist.

På sjettepladsen er Lukas Graham igen på banen med nummeret ‘Strip No More’. Den sang formåede dog ikke at forføre internationalt i samme grad som ‘7 Years’.

Stjerne i kulissen

’7 years’ topper indlysende nok også den udenlandske top 5-liste. Den efterfølges på listen af ‘I Don't Like It, I Love It’ med den amerikanske rapper Flo Rida. Et disco-klaskende dansenummer, som den rutinerede danske producer og sangskriver Thomas Troelsen har andel i.

Han er en af de mest toneangivende aktører i den hjemlige popkulisse og har i de seneste år ydet bidrag til navne som Pitbull, Justin Bieber, David Guetta og Meghan Trainor.

På de følgende pladser på listen finder man klubhittet ‘Calabria’ af Rune RK. Den kan efterhånden betegnes som en nyere evergreen. Herefter følger førnævnte ‘Lean On’ med Major Lazer featuring Mø.


SE KORTET I FULD STØRRELSE

 

Evigt solskin

Femtepladsen indtages af en klassiker, som forbliver evigtgrøn med sin tidløse charme. Det er Laid Backs ‘Sunshine Reggae’ fra 1983, som altså fortsat afspilles flittigt overalt i verden.

John Guldberg har tidligere fortalt følgende til Koda om tilblivelsen af det kroniske sommerhit ‘Sunshine Reggae’:

”Det var et nummer, der slap uden om paskontrollen. Selskabet koncentrerede sig blandt andet om ‘High Society Girl’, så den blev totalt ødelagt med masser af firserkrom og hitklang. Ingen troede rigtig på ‘Sunshine Reggae’, så vores oprindelige indspilning blev bevaret. Når vi har lavet vores bedste ting, er det, når vi har været mest ubevidste og mindst spekulative,” fortalte sangeren til Koda i 2009.

 

 

<< Læs forrige artikel                                                                      Læs næste artikel >>

 

 

 

Koda Hitlisten 2016 - Danmark

Hitlisten er en opgørelse over de musiknumre, som har indtjent mest i Danmark i 2016.

Placering Navn Komponist/Sangskriver Kunstner
1 7 Years Lukas Forchhammer/Stefan Forrest/Morten Ristorp/Morten Pilegaard Lukas Graham
2 Uanset Rasmus Seebach/Nicolai Seebach/Lars Ankerstjerne Rasmus Seebach
3 Want To Want me Ian Kirkpatrick/Sam Martin/Lindy Robbins/Mitch Allan/Jason Desrouleaux Jason Derulo
4 Uptown Funk Jeffrey Bhasker/Devon Gallaspy/Peter Hernandez/Philip Lawrence/Mark Ronson/Lonnie Simmons/Nicholaus Williams/Charles Wilson/Robert Wilson/Ronnie Wilson Bruno Mars
5 Lean On Thomas Wesley Pentz/Karen Marie Ørsted/William Grigahcine/Philip Meckseper Major Lazer feat. MØ
6 Strip No More Lukas Forchhammer/Stefan Forrest/Morten Ristorp/Morten Pilegaard/Magnus Larsson/Christopher Steven Brown/Mark Falgren/Brandon Beal/Sebastian Fogh Lukas Graham
7 Hello Adele Adkins/Greg Kurstin Adele
8 Marilyn Morten Pilegaard Jespersen/Patrick Dorgan/Stefan Forrest/Morten Ristorp Jensen Patrick Dorgan
9 Love Me Like You Do Ilya/Savan Kotecha/Max Martin/Ali Payami/Tove Lo Ellie Goulding
10 Stitches Daniel Parker/Teddy Geiger/Daniel Kyriakides Shawn Mendez
       

Koda Hitlisten 2016 - Udland

Hitlisten er en opgørelse over de musiknumre skabt eller medskabt af et Koda-medlem, som har tjent mest i udlandet i 2016.

Nr. Navn Komponist/Sangskriver Kunstner
1 7 Years Lukas Forchhammer/Stefan Forrest/Morten Ristorp/Morten Pilegaard Lukas Graham
2 I Don't Like It, I Love It Alexander Izquierdo/Breyan Stanley Isaac/Geoffrey Early/Jamie Sanderson/Gary Rafael Hill/Thomas Troelsen/Tramar Dillard/Yoan Chirescu Flo Rida feat. Robin Thicke & Verdine White
3 Calabria Instrumental Version Rune Reilly Kolsch Rune RK
4 Lean On Thomas Wesley Pentz/Karen Marie Ørsted/William Grigahcine/Philip Meckseper Major Lazer feat. MØ
5 Sunshine Reggae  John Guldberg/Tim Stahl Laid Back