Ændrede pengestrømme for medlemmer

Koda præsterede i 2016 den største udbetaling nogensinde til rettighedshaverne. En kombination af ændringer i musikforbruget, mere præcis rapportering og en moderniseret fordelingspolitik betyder, at medlemmerne kan opleve forandringer i deres indtægter.

2016-omsætningen på 860 millioner kroner var stort set på niveau med rekordåret 2015, og det betyder på ny høje udbetalinger til medlemmerne. 2016-omsætningen udmønter sig i 784 millioner kroner til musikskabere og forlag i ind- og udland. Det er det bedste udbetalingsresultat i Kodas historie.

Men det enkelte medlem eller forlag kan opleve enten stigende eller faldende indtægter fra Koda. Gruppen af højtindtjenende medlemmer deles i dag om et større beløb end tidligere. Gruppen af medlemmer med en lav indtjening modtager samlet set også et højere beløb, men på grund af en vækst i antallet af modtagere er gennemsnitudbetalingen faldet. Tendensen for gruppen af medlemmer herimellem er, at de i dag i gennemsnit modtager et mindre beløb.

Ikke mindst forlagene har haft en markant fremgang i indtægter i de seneste år. For eksempel er den samlede Koda-udbetaling til forlag steget med 70 procent over en femårig periode, hvilket blandt andet skyldes tilgangen af nye forlagsmedlemmer. Tilsvarende er de samlede udbetalinger til både autorer og forlag i samme periode steget med 12 procent. 

Stigende tv- og onlineindtægter

Årsagen til denne forskydning i Koda-medlemmernes indtægter skyldes først og fremmest markedsændringer i musikbrugen.

”Når det gælder fordelingen af Kodas omsætning til medlemmer, er det blandt andet dikteret af marked og konjunkturer,” forklarer Kodas afregningschef Jens Juel Andersen om de forandringer, der er sket i udbetalingen i de seneste år.

Det er især indtægter fra tv og online, som er øget, modsat for eksempel radioindtægterne, hvor udviklingen er moderat.

”Markedet har flyttet sig. Indtægterne er steget fra tv og især online, og det er med til at påvirke rettighedshavernes indtægter, for de er naturligvis afhængige af, hvor deres værker bliver spillet,” forklarer Jens Juel Andersen.

Årsagen til, at det netop er tv- og onlineindtægter, som er steget, skyldes først og fremmest, at der gennem de seneste år er blevet indgået forberede aftaler med flere udbydere af musik på disse områder. Dernæst er det også tv- og onlineområderne, som er populære hos forbrugerne, og udbuddet og forbruget af tv-kanaler og video- samt musikstreamingtjenester har derfor været støt stigende gennem en længere årrække.

Musik på tv-området er præget af værker komponeret til film og serier, hvilket særligt de mest populære filmkomponister kan mærke på deres indtægter. Samtidig er der også et stigende forbrug af jingles og underlægningsmusik til diverse tv-serier, tv-shows og nyhedsudsendelser, hvilket kommer komponister og forlag, der har speciale i netop jingler og underlægningsmusik til gode. I forhold til forbruget på onlineområdet, ser man, at selvom danskerne har adgang til alverdens musik, lytter flertallet til de samme toner. Tilsammen betyder dette, at pengestrømmen i højere grad end tidligere tilflyder de førende forlag og de danske samt udenlandske musikskabere.

Skarp rapportering

Selve rapporteringen af den spillede musik påvirker ligeledes indtægten for Koda-medlemmerne. Overgangen til mere brug af digitale data har gjort det muligt for Koda at få større og større nøjagtighed i udbetalingerne for den faktiske brug af værker. Det gælder i høj grad på områder som ’restauranter’, ’hoteller’ og ’baggrundsmusik’, hvor Koda nu i stigende grad modtager nøjagtige opgørelser på musikforbruget.

Brugen af musik i for eksempel butikker, restauranter og hoteller er domineret af danske og internationale top 20-artister. Derfor medfører den mere præcise rapportering, at der på disse områder udbetales en øget andel til de musikskabere og forlag, som lægger inde med de mest populære repertoires. De digitale opgørelser ventes at blive endnu mere finmaskede i de kommende år. 

Moderniseret fordelingspolitik

Den mere præcise rapportering betyder, at behovet for fordelingspolitiske beslutninger bliver mindre. Jo mere data for musikbrug, Koda modtager, desto færre beslutninger om, hvordan Koda skal fordele indtægterne, skal der tages. Dertil begyndte bestyrelsen en proces for tre år siden, der havde til formål at justere Kodas fordelingsprincipper. Målet var en forenkling, som gik på, at de penge, der kommer ind på et givent indtægtsområde, afregnes inden for samme område, og at omkostninger forbundet med afregningen holdes inden for området.

Det er netop disse justeringer, som Kodas medlemmer også begynder af mærke i disse år, og det er en udvikling, der samtidig bidrager til at skærpe Koda i den stigende internationale konkurrence og i forhold til EU-krav om transparens.

Vi skal fastholde de store repertoirer, de største forlag og mest populære autorer
- Niels Mosumgaard, bestyrelsesformand

”Kodas overlevelse står og falder med, at vi er i stand til at tiltrække og fastholde de toneangivende forlag og de mest indtjenende autorer,” siger Niels Mosumgaard, bestyrelsesformand for Koda, og fortsætter:

”I dag kan forlag og autorer selv beslutte, hvilket forvaltningsselskab, de vil have til at varetage og sælge deres rettigheder, og det er derfor vigtig, at Koda står stærkt i denne konkurrence. Dertil hører det med til historien, at vi skal fastholde de store repertoirer, de største forlag og mest populære autorer, fordi de, når de lægges sammen med hele Kodas repertoire, skaber de stærkeste aftaler, og trækker på den måde vækstlaget med sig. Det er derfor helt afgørende med fortsat effektivisering, præcise afregninger, der sikrer, at rettighedshaverne også bliver betalt, for den eksakte brug af deres musik, samt gennemsigtighed i vores regnskaber og udbetalinger, så både gamle og nye medlemmerne ved, at de får den bedste service og de mest præcise udbetalinger hos Koda.”

<< Læs forrige artikel                                                                      Læs næste artikel >>