Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Tidligere udbetalinger
Medlem
Fordeling af andele
Bearbejdelse og ændringer af værker
Selvforvaltning
Aftaler
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Søg støtte
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

En ny kunde i markedsafdelingen i 2016: Heartland festival

Pressefoto: Morten Rygaard

Et marked i fremgang

Den danske oplevelsesøkonomi blomstrer frodigt, og Koda har intensiveret fokus på blandt andet festivaler og musikbrug i butikker. Det gav Kodas markedsafdeling et flot 2016-resultat med en vækst på over seks procent.


Når Kodas markedschef Camilla Kjær beskriver sin afdelings årsresultat som ”meget tilfredsstillende”, har hun bestemt ikke sagt for meget.

Markedsafdelingen havde i 2016 en vækst på 6,2 procent i forhold til året før og rundede 200 millioner kroner i samlede indtægter for første gang i Kodas historie. Kodas samlede omsætning var til sammenligning 860 millioner kroner i 2016.

Der var fremgang i samtlige indtægtsområder, som Kodas markedsafdeling dækker, i forhold til 2015: ’Biograf og filmforevisning’ (stigning på otte procent), ’Hoteller, restauranter, skibe’ (tre procent), ’Baggrundsmusik’ (seks procent) og ’Underholdning i øvrigt’ (tre procent).

Men især ’Enkeltstående arrangementer' (koncerter, festivaler og lign.) er i imponerende vækst. Med en stigning på 11 procent i forhold til 2015 - og med et højdespring på hele 41 procent siden 2012.

Hvis man søger bevis for, at den danske oplevelsesøkonomi er noget håndgribeligt - og ikke bare et modeord - så fortæller dette nedslag i Kodas regnskab nærmest alt.

 

 

Markedsindtægter 2012 - 2016

Vækst på alle områder

 

 

Festivalfeber

”Vi danskere vil gerne ud og opleve noget. Vi går for eksempel i biografen, til koncerter i de nye multiarenaer og tager på festivaler. Det øger forbruget af musik landet rundt, og det giver direkte gevinst til Kodas medlemmer,” opsummerer markedschef Camilla Kjær.

”Musikfestivaler og open air-arrangementer er i stigende grad et hit i Danmark, og det har i 2016 bidraget positivt til vores omsætning. Det skyldes tilkomsten af nyere festivaler som Copenhell, Northside og Tinderbox, og der er intet, der tyder på, at vi er ved at nå et mætningspunkt på liveområdet. I 2016 blev der blandt andet lanceret endnu en festival i form af Heartland på Fyn, og i 2017 er der premiere på Haven Festival på Refshaleøen. Der præsenteres oveni to nye festivaler i Kongens Have i København. I 2017 får vi også allerede en vigtig nyskabelse i hovedstaden med Royal Arena, hvor der bliver afholdt et imponerende antal arrangementer,” siger Camilla Kjær.

Det handler om at følge udviklingen nøje og bogstavelig talt være oppe på beatet for Kodas markedsafdeling.

”Vores strategi går ud på, at vores faste medarbejder på liveområdet tidligt er i dialog med arrangører bag kommende festivaler og kulturarrangementer. Vi skal opfange dem på radaren længe før premieren, så de får deres musikaftale i god tid,” siger Camilla Kjær.

Givtig dialog med kunderne

Mange selvstændige, som for eksempel åbner butik, hotel eller restaurant, er på bar bund, når det gælder kendskab til Koda. Samtidig er det et marked, som nogle steder i landet er presset, men trods dette er det lykkes Koda at skabe vækst ved at gå grundigt til værks. Det sker blandt andet ved, at Kodas konsulenter har fokus på den gode dialog og at tale i øjenhøjde med ejerne, når de kommer på besøg.

”Det er meget vigtigt med den rette dialog og kommunikation, hvor vi viser forståelse for kundernes behov, og jeg synes, at vi er lykkedes med den strategi. Når vi møder og taler med kunder, gør vi meget ud af at forklare, hvad deres penge går til, og det er de fleste forstående overfor. Vi fortæller dem blandt andet, at vi er en nonprofit-organisation og at de midler, vi får ind, nøje afregnes til de relevante musikskabere, så de kan leve af at skabe musik. Det skaber en positiv betalingsvillighed,” fortæller Camilla Kjær, som da også kan glæde sig over, at den stigende kundetilfredshed med Koda, kan aflæses i statistikkerne:

”Andelen af 'meget tilfredse” kunder steg sidste år til 43 procent. Samtidig er Medarbejdertilfredsheden også meget høj, og vi har dygtige teams. Alle mine kollegaer fortæller med oprejst pande, at de arbejder for Koda – også til frisøren, som skal have en musikaftale med os. Så vores image er positivt både udadtil og indadtil,” siger Camilla Kjær.

Det virker med kendt musik

Mange nye butikker valgte i 2016 at blive kunder og spille Koda-repertoire. Andre forretninger og kæder vendte tilbage som kunder. I 2016 talte de nytilkomne blandt andre Fakta, Lagkagehuset, Burger King og Intersport. En del butikker fravælger den afgiftsfri musik – eller muzak om man vil – og det sker efter pres fra både de ansatte og kunderne, som ganske enkelt ikke kan holde ud af lytte til elevatormusikken.

”Det betyder meget, at kunderne møder genkendelig musik, som de måske nynner med på, og i Koda kan vi netop tilbyde adgang til stort set hele verdens musikrepertoire. Undersøgelser har vist, at musikken giver merværdi for blandt andet butikker og restauranter: Der sættes en god atmosfære, og så køber kunderne simpelthen mere. Vi har igangsat en ny undersøgelse, som skal se på, om den musik, vi genkender, er særlig god til at stimulere salget. Undersøgelsen skulle gerne være klar i løbet af 2017,” afslutter markedschefen.

 

 

 

<< Læs forrige artikel                                                                      Læs næste artikel >>

 

 

 

Musikfestivaler og open air-arrangementer er i stigende grad et hit i Danmark, og det har i 2016 bidraget positivt til vores omsætning

Camilla Kjær