Danmark har indtil videre halset efter sine nordiske brødre i Sverige og Norge, når det kommer til at høre musik på streamingtjenester som Spotify, Apple Music, Tidal og TDC/YouSee Play. Det billede har dog for alvor ændret sig i 2015, hvor fremgangen i det samlede nordiske streamingforbug - fra 8,7 millioner til 9,4 millioner - drives af en markant stigning i antallet af danske musikstreamingbrugere.
Det fremgår af The Polaris Nordic Digital Music Survey 2015, der offentliggøres i dag, og som er udført i et samarbejde mellem de tre nordiske forvaltningsselskaber Koda (DK), Teosto (FIN) og Tono (N).
I 2015 var der, sammenlignet med året før, 730.000 flere danskere i alderen 15-65 år, der lyttede til musik på streamingtjenester som Spotify, Apple Music, Tidal eller TDC/YouSee Play. En udvikling, der er sket sideløbende med, at der har været et fald i andelen af brugere, som udelukkende anvender tjenester som YouTube og iTunes til at høre musik online – fra 39 procent i 2014 til 16 procent i 2015.
Det stigende antal danskere, som benytter sig af de rene streamingtjenester, vidner om en positiv udvikling, lyder vurderingen fra Kodas direktør, Anders Lassen:
”Med udviklingen af de lovlige og velfungerende streamingtjenester har forbrugerne nu fået det attraktive alternativ, som var nøglen til at komme pirateriet til livs. Derfor er det rigtig positivt at konstatere, at de etablerede streamingtjenester har voksende fodfæste i befolkningen.”
På trods af, at andelen af danskere, der udelukkende anvender tjenester som YouTube til at lytte til musik på, er faldet, er YouTube dog isoleret set stadig den foretrukne tjeneste, når danskerne skal lytte til musik på nettet. Samlet set tilkendegiver 35 procent af danskerne, at de i løbet af det seneste år har benyttet sig af YouTube til at streame musik, skarpt efterfulgt af Spotify med 32 procent og TDC/YouSee Play med 21 procent.
Og netop denne fordeling i musikforbruget understreger den udfordring, som musikbranchen står over for netop nu, hvor tjenester som YouTube betaler intet eller meget lidt for brugen af musik på deres platforme. Det skyldes, at den aktuelle EU-lovgivning giver disse tjenester mulighed for at undsige sig betaling til rettighedshaverne med den begrundelse, at de ikke selv uploader musikken, og dermed ikke ”har ansvar” for, hvad deres brugere deler med hinanden.
”Denne lovgivning er fra år 2000, og den er derfor ikke længere tidssvarende. Derfor arbejder vi hos Koda på, at få politikerne til at justere den nuværende lovgivning, så den passer til nutidens digitale musikforbrug, og musikkens skabere dermed opnår en fair betaling for deres værker, når de spilles på for eksempel YouTube,” siger Anders Lassen.
I undersøgelsen er der også spurgt til, hvorvidt forbrugerne deler det synspunkt, at musikkens skabere skal have betaling, når deres musik benyttes online. Hele 63 procent af de adspurgte erklærer sig enige – hvilket er en fremgang på mere end 10 procent i forhold til året før. Kun fem procent i erklærer sig uenige, mod 19 procent i 2014. En udvikling, der tegner positivt for musikbranchens fremtid.
”At hele 63 procent af musikbrugerne endvidere erklærer sig enige i, at dem, der har lavet musikken, skal have betaling, når deres musik bruges digitalt, vidner for mig at se om, at vi er på vej i den helt rigtige retning. Det er udtryk for en grundlæggende forståelse af noget meget vigtigt: At musikken kommer et sted fra og har en værdi, som det koster noget at stille til rådighed,” siger Anders Lassen.
Exception while creating a value.
Exception while creating a value.
