Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
Manager Tomas Børresen, Claus Lund Pedersen (Universal), Giovanni Gambino (PDH)

Ting du skal vide for at blive en stjerne

Hvis ambitionen er at blive en af Danmarks stjerner på musikscenen, er gode råd dyre. Derfor havde Koda budt medlemmerne til seminar med tre af musikbranchens nøglepersoner, som kunne fortælle om, hvordan den ambition bliver indfriet: Talent, netværk, gode sange og stålsat vilje, lød det.

Af Sara Indrio Jensen

Ti gode råd fra stjernemagerne

1.    Styrk dit netværk
2.    Brug sociale medier
3.    Kend din kunstneriske ambition
4.    Send ikke noget ud i offentligheden, før du er klar
5.    Tag ikke et nej for et nej
6.    Find de rette samarbejdspartnere
7.    Demoen behøver ikke være gennemproduceret
8.    Den gode sang betyder alt
9.    Imaget skal være ærligt
10.  Giv tid til din egen karriere

Den 29. Maj var der fuldt hus i Kodas kantine. Den store tilslutning skyldtes besøg fra Giovanni Gambino fra bookingfirmaet PDH, Claus Lund Pedersen head of A&R på Universal Music Danmark og Tomas Børresen blandt andre Medinas manager. Svarene på deltagernes spørgsmål bød ikke på de helt store overraskelser, men gav større indsigt i hvordan de tre ’stjernemagere’ arbejder, og hvad de leder efter.

Gode sange er altid velkomne

Koda havde taget initiativet til seminaret, fordi medlemmerne efterlyser flere og nye indgange til samarbejder og aftaler, og for sangskriverne er der godt nyt:

”Sidder der nogen derude med skuffen fuld af gode omkvæd, er vi meget interesserede i at høre dem,” siger erfaren PDH booker Giovanni Gambino, som altid lytter til en ny demo indenfor en uge efter, han har modtaget den. Og kvaliteten af indspilningerne er ikke vigtig for det trænede øre:

”Er der et hit begravet bag en dårlig vokal, så kan jeg love dig for, vi ringer,” lover Giovanni Gambino, som også lover at sige det, hvis den omvendt er helt gal:

”Det bliver folk skide sure over, men i det mindste har jeg været ærlig.”

Helst ikke for færdigt

Det kan endda være en fordel at præsentere noget, som ikke er alt for færdigt. Ofte bliver der alligevel kun tid til at høre uddrag, og paneldeltagerne lægger heller ikke skjul på, at jo større del de kan få i det kreative udviklingsarbejde jo bedre.

”Når produktet ikke er låst fast på en ’sound’, kan vi hjælpe artisten ind på det rigtige spor, og det kan vi jo godt li’,” fortæller Giovanni Gambino, som med tiden er blevet en vigtig sparringspartner for blandt andre duoen Nik & Jay, der spørger ham til råds om rækkefølgen på set-listen og meget andet.

Stjerner skal funkle

Men det skal ikke være nemt. For samtidig, skal kunstneren kende sin ambition – og dét er noget de tre herrer lægger meget vægt på.

”Det nytter ikke noget at aflevere demoen med en masse forklaringer om, at det bliver bedre næste gang. Der skal være ambitioner og drømme, allerede når artisten går hjemmefra, for så kan vi løfte sammen. Det lyser ud af folk, når de lever for det - og det lever vi af,” forklarer Claus Lund Pedersen, som siden 2001, har stået for kunstnernes karriereudvikling på Universal Danmark.

”For mig handler det om at skabe stjerner, og derfor er det vigtigt at artisten funkler,” siger han og indrømmer, at det også gælder om at få penge i kassen.

”Selvom det lyder grimt, skal vi jo alle sammen tjene penge. Men inden, der kommer budgetter på bordet, handler det om at finde ud af, om vi har de samme mål, og ambition om at leve af musikken er altså bare ikke nok.”

Netværk og atter netværk

Den succesfulde Manager Tomas Børresen boede som helt ung, i en nedlagt kirke i London sammen med en masse andre unge musikinteresserede. Annie Lennox og Dave Stewart fra bandet Eurythmics stod bag projektet, og de bekendtskaber han fik dengang, danner grundlaget for hans virksomhed i dag. Derfor advokerer han for, at netværket er alfa omega.

”Nogle af de venner jeg fik, er nu præsidenter på de store pladeselskaber derovre. Jeg får lister fra USA og andre steder i verden, hvor jeg kan se, hvad de arbejder med. Sådan kan jeg bruge mit netværk til for eksempel at pitche sange,” fortæller han og understreger for salen, at han og netværket af samme grund altid er på udkig efter gode sange.

Alle veje fører til YouTube og Facebook


Når man taler netværk, er de sociale medier er helt uundgåelige, forklarer Tomas Børresen:

”Alle mine forbindelser ude i verden taler om sociale medier. De er ikke til at komme udenom længere, fordi de gør det muligt at lave fanbaser og operere i hele verden.”

Derfor sætter panelet sætter tyk streg under, når de taler om vigtigheden af at bruge de sociale medier i karrieren. Også herhjemme bruger bookere og pladeselskaber dem som redskab, når de skal skrive kontrakt med nye artister. Ved at tjekke YouTube videoer og ’likes’ på Facebook (”synes godt om” funktion, red.), finder de ud af, hvad der er populært ’på gaden’. Og selvom det ikke er noget krav, hjælper det at have en fanskare allerede inden albummet eller turnéen lanceres.

”Det handler om at gøre Facebook vennerne til ”rigtige venner”. Skriv dem på gæstelisten derude, og giv dem oplevelsen af, at de gør en forskel for dig,” tilføjer Giovanni Gambino.

Mulighederne er mange på musikbuffeten

Panelet lader en del stå tilbage til så luftige begreber som ’mavefornemmelser’ og ’god kemi’, men det blev dog klart inden eftermiddagen var omme, at det er en tid med mange muligheder, hvor vejen gennem stjernemagernes kontorer langt fra er den eneste.

”Jeg kan konstatere, at vi på grund af Spotify, er på vej ind i en ny æra. Musikken lever igen og buffeten af musik er større end nogensinde, så det handler bare om at have ambitionerne,” konkluderer Claus Lund Pedersen fuld af optimisme.