Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
Billeder fra Steppeulven 2017
Arkivfoto: James Hjertholm

Steppeulven 2018 – her er de nominerede til Årets Håb

For sjette år i træk er Koda med til at fejre Årets Håb ved Steppeulven, når vinderen kåres 27. januar på Bremen Teater. Årets Håb er den pris, der skal tegne et billede af, hvordan morgendagens musik kommer til at lyde.

De nominerede til Steppeulven 2018 er fundet og Koda er igen i år med til at hylde vinderen i kategorien Årets Håb. En pris, som ifølge formand i Foreningen af Danske Musikkritikere, Michael Charles Gaunt, er med til at give lidt ekstra medvind til en artist, der allerede er godt på vej:

"Årets Håb er altid en af de fedeste priser at uddele, fordi vi her har mulighed for at trække nogle nye talenter frem i lyset og give dem et anerkendende skulderklap med på vejen. I ordet håb ligger et positivt løfte om fremtiden, og prisen gives typisk til et ungt navn, som vi forventer os store ting af i de kommende år. Tidligere vindere tæller blandt andet Mikael Simpson, Volbeat, Choir Of Young Believers og Iceage, så der er noget at leve op til for vinderen," siger han.

 

Nye talenter
Listen over de fem nominerede til Årets Håb byder på et mangefacetteret udbud af lovende ny musik. ML Buch spiller hårdtslående alternativ pop, der blander både elektroniske og organiske elementer i en nærmest shoegaze-lignede stilart.

På listen finder man også Noah Carter, der, i 2017, brød igennem lydmuren som et af de absolut varmeste hip hop-navne i landet. Noah Carter udmærker sig ved sine stærke engelske tekster, og at kunne fremføre dem både som en blød crooner og hård rapper.

 

I ordet håb ligger et positivt løfte om fremtiden - Michael Charles Gaunt

 

En anden rapper ved navn Emil Kruse er også nomineret til Årets Håb. Han udmærker sig ved gode danske tekster og skarpe 80’er inspirerede produktioner, der både appellerer til den almene lytter og den inkarnerede hip hop-lytter.

Erika de Casier er ligeledes nomineret til Årets Håb med sin musik og fine vokal, der afsøger grænser – enten i eget navn eller forskellige musikalske projekter som Saint Cava og producerkollektivet Regelbau.

Sidst men ikke mindst finder vi black metal-bandet Orm på listen over de nominerede til Årets Håb. Orm udgav i starten af 2017 en anmelderrost EP, der både kan beskrives som stemningsfuld og brutal.

 

Lyt til de nominerede til Årets Håb her 

 

STEPPEULVEN 2018: DE NOMINEREDE

 

Årets Håb

  • ML Buch
  • Noah Carter
  • Erika de Casier
  • Emil Kruse
  • Orm

 

Årets udgivelse

  • Benal ‘Hvis det virkelig er vigtigt’
  • Søren Huss ‘Midtlivsvisen’
  • Katinka ‘Vi er ikke kønne nok til at danse’
  • Lowly ‘Heba’
  • Slægt ‘Domus Mysterium’

 

Årets sang

  • Gilli ‘Habibi Aiwa’
  • Kim Larsen ‘Nostalgi’
  • The Minds of 99 ‘Ung kniv’
  • Soleima ‘Breathe’ (feat. Kranium og Hoodboi)
  • Turbolens ‘Rastløse bevægelser’

 

Årets livenavn

  • Den Sorte Skole
  • Gangway
  • Katinka
  • The Minds of 99
  • The Savage Rose

 

Årets vokalist

  • Anisette (The Savage Rose)
  • Søren Huss
  • Katinka
  • Lord Siva
  • Steen Jørgensen (Sort Sol)

 

Årets musiker

  • Lars Bech Pilgaard (Bisse, Klimaforandringer, Svin)
  • Sonja LaBianca (solo, Valby Vokalgruppe, Selvhenter, Choir of Young Believers)
  • Rune Kjeldsen (The Savage Rose, På Danske Læber,Love Shop, Hush, Poul Krebs mfl.)
  • Manoj Ramdas (Sort Sol, Childrenn, Spektr mfl.)
  • Lars Skjærbæk (Allan Olsen, producer for Søren Huss mfl.)

 

Årets tekstforfatter

  • Gilli
  • Benjamin Hav (Benal)
  • Søren Huss
  • Morten Sell (Marvelous Mosell)
  • Jens Unmack (Love Shop)

 

Årets komponist

  • Søren Huss
  • Jens Ole McCoy
  • Kira Skov og Maria Faust
  • Solbrud (Tobias og Troels Hjorth Pedersen, Ole Luk Pedersen og Adrian Utzon Dietz)
  • Lars Top-Galia (Sort Sol)

 

Årets producer

  • Randall Dunn (for Sort Sol, Myrkur, Childrenn)
  • Hennedub alias Henrik Wolsing (for Gilli, KESI, Noah Carter, BennyJamz, MellemFingaMuzik m.fl.)
  • Mahler & Bir alias Lars Skjærbæk og Christoffer Møller (for Søren Huss og Carl Emil Petersen)
  • Jens Ole McCoy (for Noah Carter, Sivas, ’Underverden’)
  • Tue Track alias Anders Brixen Kristiansen (for Marvelous Mosell)

Med prisen Årets Håb følger 15.000 kroner fra Koda, som en ekstra motivation til årets vinder for at fortsætte det gode arbejde med at skabe ny musik til gavn og glæde for de danske og udenlandske scener.

Steppeulven finder sted den 27. januar på Bremen Teater. Køb billetter her 

Årets Steppeulv uddeles af Foreningen af Danske Musikkritikere, som består af en række musikjournalister/anmeldere med tilknytning til danske dagblade. Foreningen blev stiftet i foråret 2002.

Tidligere års vindere kan ses her