
Julen er traditionernes tid. Ikke mindst når det kommer til den musik, vi har i ørene. Og ser man på Kodas nyeste lister over de mest spillede julesange de sidste ti år, står det klart, at det er de velkendte julehits med mange år på bagen, der havner på spillelisterne – både dem i radioerne og dem på streamingtjenesterne, hvor der ellers er frit valg på alle hylder.
Last Chrismas er julehittenes konge
Det kan ikke komme som nogen overraskelse for nogen, at julehittenes ukronede konge er Wham’s ”Last Christmas”, der blev skrevet tilbage i 1984. Siden denne bittersøde ballade blev undfanget for 30 år siden, har den bragt den søde julestemningen frem i de danske stuer jul efter jul efter jul.
'Kommenter' eller 'Synes godt om' på Kodas Facebook
Firser-nostalgi og en knivspids kitsch
Det er tilsyneladende en svær kunst at skrive et holdbart julehit. Ser man på listen over de mest spillede danske julehits, så tæller den ingen numre med mindre end ti år på bagen. Det er klassikerne fra firserne, der fylder på listen. Og det nyeste danske hit på listen, Jul i Angora, er som bekendt en satirisk fortolkning af julehittet. Den ultimative favorit blandt de danske julesange er MC Einars ”Jul – Det’ Cool”, som Nikolaj Peyk og Jørgen Juul skrev i 1988. Heller ikke dette december-hit kan sige sig fri for at have en ironisk tilgang til den tid på året, ”hvor man hygger sig bedst.” Bjælder og en lille smule kitsch hører sig til i et julehit – og det er måske en opskrift, det er blevet svært at følge uden et satirisk glimt i øjet.
Læs også: Historien bag sangen Jul i Angora
*År = Oprindelige udgivelsesår