’Siden starten af 2015 har vi modtaget data fra en række samarbejdspartnere, som tilbyder musikløsninger til ex. supermarkeder, fitness-centre og tøjbutikker. Dette giver os mulighed for at afregne direkte på en række områder’, fortæller Processkonsulent i Rapportering, Søren Fleron.
’Vi oplever, at der er et øget fokus fra vores medlemmer side på at kunne ’følge sit værk’, hvor det er blevet spillet osv, og det er derfor af stor betydning for os, at have den viden – også på baggrundsområdet, hvor vi ikke tidligere har modtaget rapportering. Det giver netop mulighed for at lave mere præcise afregninger på noget konkret’, fortsætter Søren Fleron.
’Du kan derfor godt opleve, at din musik ex. er blevet spillet i din lokale tøjforretning, uden at det bliver rapporteret til Koda, da vi ikke modtager 100% rapportering, men udelukkende rapportering fra de samarbejdspartnere, vi har på området’, siger Søren Fleron. 'Det er dog både et repræsentativt og meget en omfattends datagrundlag vi modtager fra professionelle udbydere, som hver især har en lang række kunder, de leverer musik til’.
Fem nye områder med rapportering
Der er tale om fem nye baggrunds-områder med rapporteringsgrundlag, som gør, at vi kan blive mere præcise i vores afregning. Områderne er:
- Supermarkeder
- Café, restataurant og bar
- Musik-tv i fitness-centre
- Tøjbutikker
- Baresso-kæden
’Der er lavet et kæmpestort stykke arbejde for at finde ud af, hvad der bruges og hvor, og vi er meget spændte på juniafregningen, som bliver første gang, vi udbetaler på baggrund af disse data’, slutter Søren Fleron.