Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
Previous Next

PATINA, Høker og Angående Mig vinder årets Karrierekanon 2019

Et rekordstort antal på 1706 bands og solister havde uploadet musik til årets Karrierekanon. 12 af disse blev udvalgt og efter årets SPOT Festival reduceret til 8 finalister, som alle optrådte på Livecamp Scenen på SMUK Fest i tirsdags. I går udløstes spændingen, og tre vindere står tilbage, som alle får mulighed for at komme igennem et intensivt karriereudviklingsforløb.

Et enigt dommerpanel var ikke i tvivl om, at de tre vindere i år hedder PATINA, Høker og Angående Mig, men ifølge jurymedlem, Marianne Fruergaard fra Bandakademiet, havde alle de 8 finalister potentiale:

"Det var er et spændende felt i år. Vores finalister havde alle potentiale til at bruge Karrierekanonen som afsæt for en musikkarriere. De er dygtige, de er ikke bange for den gode popsang, for at flyve højt litterært eller for håndspillede instrumenter. Men vi har valgt tre ud, som vi mener har størst potentiale for at nå langt med de redskaber og muligheder, Karrierekanonen stiller til rådighed."

De tre vindere
PATINA

PATINA er dansksproget indiepop med 80-er referencer og udgøres af de tre trommeslagere Mads Skov Hansen, Gregers Møller Jensen og Søren Bastrup Bojsen fra Svendborg og deres syv mand store liveband, og der var da heller ikke nogen tvivl om, at et godt trommebeat var grundlaget for aftenens afsluttende koncert. Bandet lukkede eftertrykkeligt Livecamp scenen med et energisk sæt, som efterlod publikum råbende efter ekstranumre.

Høker

Den københavnerbaserede trio havde også godt fat i publikum på Livecamp scenen. Trioen består af Emil Jelbo, Gustav Bejder og Simon Guttermann. Bandet beskriver sig selv som værende et dansksproget band, som mixer hiphop-elementer og moderne pop med et mere udfordrende lydbillede. Druggy, jazzede beats kolliderer med skæve vokaler, guitarriffs og en trapinflueret rytmesektion.

Angående Mig

Bag kunstnernavnet, Angående Mig, finder man den 21-årige komponist og sangskriver Laura Lilholt. Navnet ’Angående Mig’ stikker dybt ned i den danske lyrik, og ord og deres betydning, er helt essentielle for den unge nordjyske kunstner. Angående Mig leverede ved aftenens koncert en musikalsk historiefortælling og sange med noget på hjerte, som blandt andet var med til at sikre hende og bandet titlen som en af vinderne af årets Karrierekanon 2019.    

Det videre forløb

De tre vindere af årets Karrierekanon står nu for at kunne være med i et skræddersyet talent- og karriereudviklingsforløb. Talentforløbet blev grundlagt af DR i 2002 som et initiativ til at fremme kunstnere med dansk lyrik – dengang vandt navne som Magtens Korridorer, Tue West og Marie Key Band. I 2009 udvidede man sin partnerkreds, så KarriereKanonen blev et bredt funderet talentforløb, der også fokuserer på at udvikle musikere inden for felter som koncerter, sangskrivning og branchekendskab. I dag driver Bandakademiet, Smukfest og DR KarriereKanonen i fællesskab og inddrager al dansk originalmusik på tværs af sprog og genrer. Blandt de seneste års vindere finder man navne som The Eclectic Moniker, Djämes Braun, Kaliber, Ida Gard, Birk Storm, Vild $mith, Sonja Hald, Katinka, The Minds of 99, K-Phax, Moody og Ravi Kumar.

Læs mere om Karrierekanonen