Det er sket meget siden 2011, hvor Spotify blev lanceret i Danmark. I dag har musikstreaming for alvor fået taget om de danske lyttere, og samtidig er streamingtjenester blevet musikskabernes foretrukne distributionskanal. Men med ny model og økonomi følger også en række spørgsmål om potentialer og udfordringer.
Nogle af disse spørgsmål forsøger Rasmus Rex Pedersen, der er ekstern lektor på Roskilde Universitet og adjunkt i musikbranchestudier på Rytmisk Musikkonservatorium, at svare på i hans netop offentliggjorte forskningsprojekt om streamingøkonomiens betydning for musikernes vilkår. En undersøgelse, der bygger på data fra musikselskabet Sony Musics systemer omhandlende streamingtal på tværs af regioner og tjenester.
Først og fremmest har Rasmus Rex brugt Sonys data til at undersøge, om streamingøkonomien er en polariseret økonomi ved helt konkret at se på, hvilke musikere danskerne lyttede til på tværs af alle streamingtjenester i 2016. Her viser dataene, at top-1 procent af musikerne står for lidt over 80 procent af det samlede antal streams.
”Tallene fortæller meget klart, at streamingøkonomien er en blockbuster-økonomi, og at der dermed er en enorm stor polarisering mellem de musikere, der tjener mest, og dem, der tjener mindst. Men i den forbindelse skal man være opmærksom på, at der er tale om et enormt stor tal. Hele 46.031 artister er blevet streamet i løbet af 2016, alene fra Sony, og man kan derfor på ingen måde forvente, at alle de her mange tusinder artister, kan tjene penge på deres udgivelser,” siger Rasmus Rex.
Tallene fortæller meget klart, at streamingøkonomien er en blockbuster-økonomi - Rasmus Rex
Ifølge forskeren er disse tal et udtryk for, at en meget stor del af det samlet musikudbud ikke er en del af et professionelt marked, men samtidig også, at danskerne lytter til utrolig meget forskelligt musik. En musikalsk diversitet, der dog ikke nødvendigvis er en positiv ting, fortæller Rasmus Rex:
”Set fra kulturelt perspektiv har streaming medført en frisættelse. ”Problemet” er bare, at den frisætter også forbrugerne til at lytte til en masse forskelligt musik. Det gør det sværere at overleve som professionel musiker, fordi de skal dele omsætningen med alt den andet vidunderlige musik, som tidligere ikke fik lov til at være en del af markedet. Sagt med andre ord, er det blevet nemmere at få sin musik ud på markedet, men det er helt sikket ikke blevet nemmere at leve af sine udgivelser.”
Det er dog ikke kun det store udbud af aktuel musik, som musikerne skal konkurrere med, for med streamingtjenesternes indtog er vores pladesamling i overført forstand blevet en del af nutidens økonomi. Med stream-ing er man gået fra en styksalgmodel, hvor man ved anskaffelsen betalte for alt fremtidig brug, til en model, hvor der betales en lille afregning til rettighedshaverne hver eneste gang, der lyttes til et af deres numre. Det vil sige, at bagkataloget bliver en vigtig faktor i musikøkonomien og en stor konkurrent til nutidens udgivelser.
Væksten skal også deles med de gamle udgivelser - Rasmus Rex
”Data viser, at 50 procent af samtlige danske streams i 2016 kom fra bagkataloget, og på den måde, som streamingens afregningsmodeller fungerer, vil det betyde, at cirka 50 procent af udbetalingerne går til musik, der er mere end 18 måneder gammel,” siger Rasmus Rex, og fremhæver i den forbindelse to pointer:
”Hvis man som musiker skal have økonomien omkring en udgivelse til at hænge sammen, skal man altså forsøge at bevare en relevans og aktualitet over en længere periode. Dertil sker der endnu engang en udvanding af økonomien, for selv om vi ser en lille vækst i omsætningen på streamingtjenester, går denne vækst ikke kun til de nye udgivelser. Den skal også deles med de gamle udgivelser, som ellers for længst er finansieret og for længst er skubbet ud på sidespor i de flestes bevidsthed.”
Selv om forskningsprojekt har haft streamingøkonomiens aktuelle udfordringer som omdrejningspunkt, har Rasmus Rex samtidig gjort sig nogle tanker om, hvordan streamingmodellen vil påvirke både musikerne og den samlede musikbranches fremtidige økonomi. Og det tegner ifølge Rasmus Rex godt for branchen som helhed, mens musikernes fremtidig indtjening er mere udfordret.
”Jeg er helt overbevist om, at streaming er den model, som branchen kommer til at hive sig selv ud af sumpen på. Den store udfordring med streaming handler derimod om musikerne, og om hvordan denne vækst vil bliver oversat til noget, der ikke bare er gunstigt for branchen og virksomhederne i branchen, men også for én selv som musiker. Streaming har nemlig øget konkurrencen mellem de enkelte musikere, og det er derfor mere tvivlsomt, om væksten bliver stor nok til, at den også giver gunstige vilkår for dem,” siger Rasmus Rex.
Streaming har øget konkurrencen mellem de enkelte musikere - Rasmus Rex
Rasmus Rex tal vidner altså om, at selv om vi i disse år ser, at kagen med streamingindtægter bliver større, stiger mængden af musikere, der skal dele kagen, endnu hurtigere. På den baggrund mener forskeren, at man bør arbejde for, at den samlede kage bliver langt større, så den kan kompensere for det stigende antal musikere, der skal deles om den. Men hvordan gør man så lige det?
”Mest af alt handler det om, at få det gjort til en naturlig del af folks hverdag at betale for et streamingabonnement. For selv om antallet af betalende brugere stiger, er det stadig en relativ lille del af befolkningen, som har et abonnement,” siger han og peger på særligt én ting, som kan motivere brugernes betalingsvillighed:
Vejen frem er et politisk arbejde - Rasmus Rex
”Det arbejde, som foregår lige nu med at skabe ordentligt konkurrencevilkår på streamingmarkedet, kan være med til motivere folk til at betale. Altså i opgøret med YouTube, som lige nu gør det svært at presse streamingtjenester til for eksempel ikke at tilbyde freemium-modeller, men også gør det svært at skabe et tilbud, hvor det at betale 99 kroner om måneden føles som noget, der giver en substantiel værdi i ens hverdag. Derfor tror jeg, at vejen frem er et politisk arbejde, der skal sikre en bæredygtig abonnementsvirkelighed og gode vilkår for de abonnementsbaserede streamingtjenester.”
Man kan høre Rasmus Rex fortælle meget mere om sit nye forskningsprojekt, når Rytmisk Musikkonservatorium den 14. juni afholder et seminar om streamingøkonomiens konsekvenser i Skandinavien. Her vil man også kunne opleve svenske og norske streamingforskere, ligesom Kodas direktør, Anders Lassen, vil deltage i en paneldebat om de aktuelle muligheder og udfordringer i den danske musikbranche.
Læs mere om det gratis seminar her
FAKTA
