Arta Ghavami, der er klassisk uddannet komponist og filosof, er sammen med Amir Ghomi én af initiativtagerne til den nye nordiske hymne. Vi har mødt Arta Ghawami til en snak om den nordiske, musikalske fællesskabsfølelse.
"Idéen om en fælles, nordisk hymne opstod i 2013 under forberedelserne af festivalen Nordic Urban Challenge. Stifteren af festivalen Amir Ghomi brygger på idéen om en fællessang, der skal være med til at fejre mødet med de mange deltagende fra alle de nordiske lande – en sang der synges for at stemple åbningen af arrangementet og skabe en fællesfølelse af sammenhold, inden vi fik i gang med festivalen", fortæller Arta Ghavami.
"Jeg var kommerciel ansvarlig for festivalen på daværende tidspunkt og var med til at udvikle ideen, men fandt hurtig ud af at den nordiske hymne var 'et projekt ud over projektet', altså krævede det mere end blot et par timer i studiet for at skabe en sang, der skulle kunne stedfæste sig som del af historien og forankres som en officiel nordisk hymne".
"Til evaluering af festivalen hos Nordisk Kulturfond, nævnte vi dette overfor direktøren for Nordisk Kulturfond. Idéen vakte stor begejstring hos den nu tidligere direktør for Nordisk Kulturfond, Karen Bue, der siden har været en af projektets mange støtter. Hun var godt klar over, at det var et større projekt, der krævede særlig fokus og omtanke, og jeg blev opfordret til en grundig refleksion over, hvordan jeg ville gribe det an".
Idéen var at skabe et hyldestdigt ledsaget af en melodi og akkompagneret af klassisk musik – et værk der statuerer symbolet på nordisk samarbejde, fred, nytænkning og sameksistens - Arta Ghavami
"Den nordiske hymne skal være med til at styrke et nordisk perspektiv om, at vi står stærkere som region, hvis vi formår at tænke i et mere mobilt og samarbejdsdygtigt Norden – og hylde det nordiske samarbejde - et af de ældste og mest omfattende regionale samarbejder i verden", siger Arta Ghavami.
"Processen og rejsen med at skabe den nordiske hymne tog tre hele år fra at bygge et nordisk netværk, til uropførelsen, til at have forankret den og til der, hvor vi er nu. Et af de mest afgørende spørgsmål var, om der overhovedet var behov og interesse i en officiel hymne for Norden. Derefter rejste der sig spørgsmål som: Hvordan finder man en fælles nordisk stemme? En tone, et budskab og en klangbund, som skaber og skildre fællesskab og stolthed på tværs af landegrænser? Har vi noget tilfælles i Norden og hvor er vi forskellige? Hvad forudsætter det at have noget tilfælles og hvad betyder det nordiske?
Og hvordan skulle vi gribe det an tekstmæssigt, musikalsk og kompositorisk? Jeg nærstuderede nordisk sprogkultur, musikkultur, nordisk historie og litteratur. Et område jeg havde særligt fokus på var, hvad der lå til grund for de eksisterende nationale hymner og fædrelandssange – deres indhold, litterære opbygning, kompositoriske klang og opsætning", fortsætter Arta Ghavami.
"I 2013 påbegyndte jeg et pilotprojekt, der dannede grobund for projektet, og var igennem en grundig research for at afdække behovet, interessen for og formålet med en fællesnordisk hymne. Der blev udarbejdet en rapport i samarbejde med musikkonservatoriet i København. Forprojektet blev foretaget gennem møder, forskning og dialog med branchefolk og aktører i de 5 nordiske lande samt 3 selvstyrende områder. Forprojektet resulterede i en redegørelse for projektets endelige udformning, konstruktionsvalg, valg af samarbejdspartnere, referencegruppe samt produktionsgruppe", siger Arta Ghavami.
"Forarbejdet greb om sig, og idéen blev færdigudviklet tilbage i 2014 under et symposium på Island med 25 deltagende nøglepersoner fra hele Norden. Symposiet var et afsluttende led i forprojektet, der blev støttet af Nordisk Kulturfond med henblik på udarbejdelse af projektet, opsamling af viden og netværksdannelse.
Symposiet blev startskuddet på et fantastisk netværk af samarbejdspartnere i hele regionen, heriblandt Icelandair, FN-Unric, Nordisk Kulturfond, Udenrigsministeriet, Nordisk sprogkoordination, Politiken, Nordisk musikeksport, Folketinget og en række forskellige artister, heriblandt Teitur som bekendt er en af Færøernes førende artister.
Det nordiske symposium tiltrak stor opmærksomhed og allerede få uger efter symposiet begyndte vi at blive inviteret til diverse nordiske konferencer og debatter. Her blev projektet fremlagt i nordiske sammenhænge for at involvere, diskutere og indsamle viden og input til, hvorledes et sådan projekt kunne udmunde sig", fortsætter Arta Ghavami.
Sommeren 2015 stod det klart, at det var Kim Leine, der skulle forfatte teksten og Sunleif Rasmussen, der skulle skrive melodien. Endnu en proces med sparring og en monitoreringsgruppe førte til den færdige sang, der lå klar sommeren 2016.
"Jeg har det sidste år været i dialog med Henrik Dam Kristensen, der er Nordisk Råds præsident og Folketingets 1. næstformand. Projektet ligger også tæt på hans hjerte, og det har været utrolig spændende at opleve de mange politikere, organisationer, foreninger, kunstnere og institutioner arbejde med den samme iver og lyst til at fremme det nordiske perspektiv og samarbejde. Vi har fået så mange nordiske venner, som har været en stor hjælp for os i forhold til viden og netværksdeling.
Den 1. november 2016 uropførte vi den nordiske hymne i DRs koncerthus og åbnede Nordisk Råds Prisuddeling. Det var af stor betydning, at vi kunne åbne Nordisk Råds Prisuddeling, idet det er vores vision, at den nordiske hymne kan anvendes til den type formål".
Det var en overvældende oplevelse, at have arbejdet intensivt med et musikprojekt i så lang tid og opleve dens forløsning på 3 min og 20 sek - Arta Ghavami
"Jeg stod og overværede uropførelsen og kort tid efter raslede det ind med mails fra hele Norden – henvendelserne var efterspørgsler på den nordiske hymne, på både klaver og sang, partitur arrangeret til ensembler, symfonier og kor udgaver samt oversættelser til de nordiske sprog", fortæller Arta Ghavami.
"Der har været en del diskussion omkring den nordiske tone, eller om der findes en nordisk musikalsk dna. Forudsætningen for at tale om en nordisk musikalsk dna forudsætter, vi har afdækket hvad nordisk identitet er for en størrelse. En fælles konklusion har hidtil været, at vi henter den nordiske identitet i naturen. De ekstreme forhold præger os som individer og tilføjer musikken et spændingsfelt bestående af dualiteten mellem den meget dybe og mørke melankoli, og samtidig higes der efter dens modsætning; den lette, lyse og glade dur, som er klingende ren og med resonans.
"Man kan også vende den om og sige, at musikken er identitetsskabende, og det er igennem den musikalske dna, hvorfra vi udtrykker os. Det kunstneriske udtryk bygger altid på et indtryk, som først og fremmest er bestemt af omgivelserne. Fællesnævneren for Norden, musikalsk set, er som udgangspunkt en melankolsk klang".
"Fra en af de første samtaler, jeg havde med Sunleif Rasmussen, husker jeg hans eksakte ord":
I Norden sætter det sine præg på vores sind, at det er mørkt halvdelen af året. Der er nogle forhold i naturen, som man ikke kan løbe fra, som er afgørende for vores tænkning - Sunleif Rasmussen
"Det satte nogle tanker i gang omkring det musikalske. Norden er dog også en stor region, hvor naturen er nuanceret – vi har også et historisk perspektiv, som er afgørende faktor. Derfor kan vi som udgangspunkt også konkludere, at musikken er polyfon og nuanceret. Begge refleksioner har været gældende i skabelsen af den nordiske hymne. Kontrasten mellem lys og mørke er et centralt tema i både tekst og musik i den nordiske hymne. Fællesnævneren for Norden, i musikalsk forstand, er en melankolsk klang og en melodi, der bevæger sig mellem dur og mol, for at afspejle det lys og mørke, der er i Kim Leines tekst".
"En hymnes dna skal afspejle den fælleshistoriske dna, der har støbt os som region – melodien skal gerne vække en følelse af fællesskab og varme, og skal rumme såvel en forhistorisk afstamning såvel som nutiden. Den nordiske hymne udmundede sig som en kærlighedssang, man kan synge i fællesskab. For vi har et særligt fællesskab og en identitet i Norden, som jeg synes, vi burde dyrke meget mere".
"Særligt for en fællesnordisk hymne er det et afgørende faktum, at den er enkel i sit udtryk. Den skal være genkendelig, og hver enkelt tone er mere betydningsfuld end den næste. Melodien skulle afspejle stemningen i Kim Leines digt, som deler mørke og lys lige. Det har Sunleif forsøgt at ramme i melodien, der består af et a- og et b-stykke. Rent tonalt er a‐stykket i mol, som vi mennesker begriber som en mere mørk tonalitet, mens b‐stykket er i dur, som vi ser som en mere lys toneart. Det kunstgreb har Sunleif Rasmussen taget for at skabe en forbindelse til mørket og lyset i det nordiske univers", fortæller Arta Ghavami.
"Målet er, at den nordiske hymne bliver en signaturmelodi for det nordiske samarbejde, der således vil kunne fungere som åbningssang til en lang række nordiske events relateret til det nordiske samarbejde. Vi håber ligeledes, at hymnen vil blive forankret og tilegne sig en plads hos det nordiske folk og i sangtraditionerne. At den synges og anvendes af så mange som mulig i alle aldre, generationer og brancher på tværs af grænserne. Sammen med vores samarbejdspartner Edition Wilhelm Hansen vil vi præsentere den nordiske hymne til koncerthuse, kor, ensembler, parlamenter, festivaler, organisationer, foreninger og ikke mindst erhvervslivet.
"Jeg har modtaget en del henvendelser siden den 1. november fra enkelte individer, festivalsarrangører, kulturhuse, radiostationer, foreninger og virksomheder i hele Norden, der efterspørger den nordiske hymne. Jeg kan bl.a. nævne, at Nordens hus på Færøerne anvender den nordiske hymne til åbningen af deres nytårskoncert i december. Der vil være nationalt transmittering i hele landet og både foreninger, organisationer og diverse kor har efterspurgt noder samt tekst på færøsk".
"Vi er i dialog med det norske parlament og de norske kulturhuse om at lave en norsk opførelse i 2017. Den nordiske hymne indgår i fejring af Finlands 100 års fred og selvstændighed i 2017. Og grundet efterspørgsel fra de nordiske lande er vi ved at planlægge en nordisk tour, hvor vi besøger hver eneste land og selvstyre i det kommende år. Ianmark har der siden uropførelsen primært været henvendelser fra diverse korforeninger i hele landet. Den 1. november udgav Dacapo Records hymnen, og der har været stor interesse i at spille den i de nordiske radiostationer over en bred kam, idet lytterne har efterspurgt den", fortæller Arta Ghavami.
"En af vores interessante samarbejdspartnere fra erhvervslivet er DFDS Oslo-båden, hvor vi på nuværende tidspunkt er i dialog omkring, hvordan vi kan forankre den nordiske hymne som en del af Oslobåden, og hvorledes de mange tusinde rejsende kan interagere med den nordiske hymne fremadrettet. DFDS har støttet projektet og ser gerne at hymnen opleves af flest mulige besøgende og bliver fast del af skibet", fortsætter Arta Ghavami.
"Processen har beriget mig som menneske, og det har været en lærerig rejse med sagaer, viden om nordisk historie, musik og kulturer".
Det har været med til at styrke mig som individ på et eksistentielt plan. Det nordiske samarbejde er et af de ældste og mest omfattende regionale samarbejder i verden. Det har bekræftet os i, at vi alle i Norden har nogle helt unikke fælles værdier, som man ikke kan finde andre steder i verden. Og dem skal vi især værne om og hylde - Arta Ghavami
Læs mere om den nordiske hymne. Lyt til Den Nordiske Hymne her
