Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
Sangskriver og komponist Lars Top-Galia har selv fået støtte fra Kodas Nationale midler og giver her gode råd til årets ansøgere

Lars Top-Galia: ’Alt muligt kan jo virke, hvis det virkelig har en værdi’

Onsdag den 2. september er der frist for at søge Kodas kulturelle midler. Få gode råd til din ansøgning om Kodas kulturelle midler fra tidligere støttemodtager, Lars Top-Galia, som sidste år modtog støtte til et nyt projekt.

For Lars Top-Galia, sangskriver, komponist og guitarist i Sort Sol, og nu kunstnerisk leder af non-profit koncertforeningen artFREQ, er muligheden for at søge støtte til musikalske projekter af helt afgørende betydning:

’Arbejdslegatet har givet mig mulighed for at fortsætte mit hidtil mest ambitiøse kompositoriske projekt – med genreoverskridende internationale samarbejder og ny spændvidde til min musik’, fortæller Lars Top-Galia.

’Komplicerede kunstneriske processer og personlig udvikling indenfor musik kræver fordybelse. Det kræver tid, research og motivation. Med støtten fra Kodas kulturelle midler, gav det mulighed for at jeg kunne realisere min igangværende musikalske proces og arbejdet med det nye projekt, som jeg håber og tror, vil sætte sig spor’, fortsætter Lars Top-Galia, og understreger, hvor væsentligt det også er at tænke sit projekt godt igennem, inden man ansøger om støtte.

Herunder giver Lars Top-Galia dig et par gode råd med på vejen til din støtteansøgning.

Sørg for at have et projekt af en vis værdi

’Først og fremmest gælder det om at have et projekt af en vis værdi. Er dit projekt klar? Er det ’modnet’ nok? Så skal du endelig skyde det af sted, for man kan også vente for længe, så kraften går af tingene’, siger Lars Top-Galia.

’Men vent til du ’har’ det, til du tror på det – dit projekt ryger ikke bare igennem systemet, fordi du er heldig. Hvis du sidder med et projekt, som du bare synes er lidt sjovt, så vent hellere til det rent faktisk er sjovt’, fortsætter Lars Top-Galia.

Du skal have ’elevator-talen’ klar

’Når du skal sælge dit projekt ind, så gælder det om, at give et kort og præcist billede af, hvad det er, du egentlig vil. Det er så vigtigt, at du kan anskueliggøre for modtageren, hvad det er, du laver og hvad det er, du vil med dit musikalske projekt’, siger Lars Top-Galia.

’Du kan se lidt på det som en reklame, der handler om liv eller død – hvis ikke det virker, bliver du aflivet – sagt lidt hårdt, måske, men du er nødt til sikre dig, at dit budskab bliver modtaget, som du ønsker det. Så hvis du er nødt til at være hård, og skære halvdelen fra, og det stadig virker, så gør det’, fortsætter Lars Top-Galia.

Vær tydelig i dit udtryk – modtageren kender dig ikke nødvendigvis

’Når du sender din ansøgning af sted, så vær bevidst om, at det panel, der skal vurdere din ansøgning ikke nødvendigvis kender dig, og dit repertoire, så det er vigtigt, at du er tydelig omkring din stil og dit projekt. Analyser evt. ’hvem du er’ og hvad din stil er, og vær tydelig omkring det i din beskrivelse af dit projekt’, siger Lars Top-Galia, og fortsætter: ’dvæl lidt ved, det du nu er i, og ikke i det, du tror der virker – vær dig selv. Måske det i virkeligheden er helt outstandning at være MEGA almindelig i en kontekst, hvor alle vil skille sig ud? Og er du helt antikonceptuel, kan det også være stærkt – bare du er tydelig i dit udtryk’.

Vær omhyggelig med din ansøgning og skab sammenhæng

’Når du skriver din ansøgning, er det væsentligt at du er meget omhyggelig med at udvælge de ting, du sender med – lad være med at sjuske. Og når du vedhæfter musik, så vælg gerne en passage, som står ud og som er signifikant. Og meget vigtigt – sørg også for, at der er en klar sammenhæng mellem den skriftlige ansøgning og musik-filerne, som du sender med’, siger Lars Top-Galia, og slutter med at understrege, at alt muligt kan virke – hvis blot det har værdi.

Det lægges der også vægt på ved din ansøgning
  • At projektet har seriøs karakter, og at ansøgerens rolle fremgår tydeligt.
  • At projektet er klart beskrevet og med tydelig tilknytning til ansøgerens virksomhed som Koda-medlem.
  • At  det  på baggrund af ansøgningen kan vurderes, at der er rimelig sandsynlighed for,  at projektet gennemføres.
  • Det er et krav, at størstedelen af det indspillede materiale er selvkomponeret.
  • Der ydes ikke støtte til allerede af­holdte udgifter eller til indkøb af udstyr.
  • Lydfiler afspejler projektet og/eller giver en klar indikation af ansøgers musikalske virke.
  • Vi anbefaler, at du prioriterer rækkefølgen af lydfiler, som udvalget skal høre.

Ansøgningsfristen til Kodas kulturelle midler er torsdag den 2. september 2015 kl. 16:00, og der er åben for ansøgninger nu.

Kom i gang med at søge

Kodas Båndudvalg for 2015

DMFF: Mette Zähringer
Mette Zähringer, VP Label, Publishing & Marketing manager/ Iceberg Music Group (Iceberg Records A/S og Iceberg Publishing A/S). Har mere end 30 års erfaring i den danske musikbranche, hvor hun har arbejdet i de fleste funktioner, indenfor pladeselskabet og musikforlaget herunder A&R, promotion/marketing, produktudvikling, copyright administrator og har et stort know-how om internationalt arbejde med danske artister og komponister. Et af Mettes Zähringers mange fokusområder er det store marked for synkronisering af musik til film, TV, reklamer og spil.

DKF: Jens Peter Møller
Musiker og komponist; opvokset på Mols, sidenhen i Århus, og nu bosiddende på Frederiksberg. Jens Peter Møller blev bachelor i komposition fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2014, hvor han studerede hos Simon Steen-Andersen og Niels Rønsholdt. Medlem af Dansk Komponistforening siden 2013.

DPA: Thomas Stengaaard
Thomas Stengaard er sangskriver og producer og startede sin karriere som den ene del af duen The Benefits. Efterfølgende har han arbejdet meget i både ind- og udland, blandt andet som en af sangskriverne bag Only Teardrops, der vandt Eurovision. Derudover har han produceret og skrevet for navne som Carpark North, Dúné, Sys Bjerre og Peter Belli mfl.

DJBFA: Søren Krogh
Søren Krogh, sangskriver og musiker. Har udgivet 7 cd´er i eget navn og har spillet mere end 2000 koncerter. I 2011 modtog han Gelsted-Kirk-Scherfig-prisen for sit arbejde med danske sange. I 2013 modtog han en DMA-folk-statuette som årets autor. Søren Krogh sidder desuden i bestyrelsen for DJBFA.