
Når Kulturministeriet åbner dørene på Kulturnatten, er det sammen med Koda Skolekontakt og du har mulighed for at opleve to unikke koncerter.
Først kan du se og høre resultatet af et Koda Skolekontakt-besøg, når en københavnsk skoleklasse fremfører deres helt egen sang. Sangen har eleverne forinden komponeret sammen med Christine Skou, som er en del af Koda Skolekontakts kunstnerkorps.
Efterfølgende er der koncert for alle fremmødte børn og forældre med Christine Skou og Ole Kibsgaard med band.
Christine Skou og Ole Kibsgaard var i næsten 10 år med til at holde liv i DR’s populære dukker Kaj og Andrea og "Ole og Karla" er blevet en trofast bestanddel i en hel børnegenerations bevidsthed. Siden har der været stigende rift om den musikalske duo, der med deres egen karakteristiske, ligefremme og personlige stil henvender sig direkte til - og i øjenhøjde med - børnene.
Tid og sted
Fredag den 9. oktober kl 18.30-19.30.
- Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K
- Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.
- Besøg Kulturnatten
Om Koda Skolekontakt
Koda Skolekontakt er et tilbud til alle landets skoler, hvor en professionel musiker kommer ud og lærer fremtidens musikbrugere og kommende hitmagere om processen bag musikken.
Læs mere om Koda Skolekontakt