Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Tidligere udbetalinger
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
Gorm Arildsen i Børsen: Kunstig intelligens skal tjene kunsterne og kulturen og ikke omvendt.

Kommentar: Regulering af AI er ikke en bremseklods for innovation

Regulering er vores sikkerhedssele, så vi begrænser skaderisikoen, når ny teknologi, som kunstig intelligens, for alvor trykker på speederen. Sådan lyder det blandt andet i kommentar fra Kodas direktør i Børsen.

Denne kommentar er blevet bragt i Børsen den 19. februar.

Kunstig intelligens, og især det som går under betegnelsen generativ AI, har taget verden med storm og er på kort tid blevet en fastintegreret del af adskillige arbejdsprocesser såvel som hverdagsaktiviteter. Med god grund: Den kunstige intelligens har vist sig at være en fantastisk hjælper! Den gør meget af vores rugbrødsarbejde lettere. Den guider os, når vi skal finde retning. Den tør hjernen op, når den fryser fast, og giver os en kreativ nerve, der ellers for mange af os havde ligget i dvale dybt inde i kroppen.

Men nu skal fascinationen af AI’s mange muligheder sættes til side for en stund, og fokus skal skifte. For markedet for kunstig intelligens er lige nu Det Vilde Vesten, og det er en reel trussel for det økonomiske og retslige fundament under kunst- og kulturbranchen. Skaber vi ikke de rigtige lovmæssige rammer snarest muligt, risikerer vi at fjerne mennesket fra skabelsen af det mest menneskelige, vi har: kunsten og kulturen. I vores iver efter innovation og udviklingen sætter vi samfundets sjæl på spil.

Ikke en bremseklods

Et af de absolut vigtigste redskaber til at forhindre en fremtid, hvor vores kultur primært formes af udenlandske algoritmer og koder, er en balanceret ophavsretslovgivning. En stærk ophavsret har i Danmark og i Europa historisk set været selve forudsætningen for innovation og kulturel mangfoldighed, og samtidig cementerer den skabernes basale menneskerettigheder og sikrer, at kunstnerne og entreprenørerne kan leve af deres arbejde. Særligt kan de danske rettighedssystemer fremhæves, fordi de gennem kollektiv forvaltning sikrer, at der er nem og lovlig adgang til beskyttede værker, samtidig med at kunstnere - store som små - får ensartet behandling, når deres materialer bliver brugt. Det samme vil også gælde for både de store og små AI-udbydere.

Alligevel vil big tech og deres stormtropper utvivlsomt sætte den samme gamle plade på, når vi skal diskutere, hvordan AI skal reguleres. De skabende og udøvende kunstnere bliver nemlig igen og igen mødt med argumentet om, at man med regulering risikerer at bremse innovation. Seneste eksempel var det store slag om EU’s ophavsretsdirektiv, hvor skræmmekampagnerne fra modstanderne gik på, at direktivet ville undergrave internettet og hæmme kunstnere og innovation. Ingen af disse skræmmescenarier blev tilnærmelsesvist til virkelighed – tværtimod. Innovationskraften- og mulighederne i den digitale sfære – både for den enkelte bruger og de større virksomheder – er i dag formentligt større end nogensinde før.

 

En stærk ophavsret har i Danmark og i Europa historisk set været selve forudsætningen for innovation og kulturel mangfoldighed - Gorm Arildsen

Er det i sig selv ikke en overbevisende forsvarstale for ophavsretten, kan vi tage et dyk i ned i Danmarks innovationshistorie: Det er blandt andet med opbakningen og rygdækningen fra en stærk ophavsret og andre immaterielle rettigheder, at Danmark i dag er kendt i hele verden for sine designklassikere som eksempelvis Y-stolen, PH-lamperne, Ægget, Svanen og jeg kunne blive ved. Det er derfor, at folk fra hele verden bygger med Lego-klodser. Det er derfor, at Novo Nordisk er blevet en verdenssucces. Det er derfor, at vi som et lille land er internationalt anerkendt for vores kunst og kultur.

Så nej regulering er ikke en bremseklods. Det er vores sikkerhedssele, så vi begrænser skaderisikoen, når ny teknologi, som kunstig intelligens, for alvor trykker på speederen. Det er et nødvendigt gearskifte, så køretøjet ikke kommer ud af kontrol.

Gå længere

Derfor råber rettighedsbranchen op i debatten om regulering af kunstig intelligens. Ikke fordi vi vil have innovationen bremset, ikke fordi generativ AI skal lukkes ned, men fordi der er behov for at tage kontrollen over den nye teknologi. Fordi vi ønsker, at teknologien skal tjene kunsterne og kulturen og ikke omvendt.

Og selvom Europa-Parlamentet har taget de første skridt i den rigtige retning ved at påbegynde et lovarbejde for kunstig intelligens, vil vi alligevel gerne sætte en tyk streg under, at det er nødvendigt at gå længere end det.

 

Vi ønsker, at teknologien skal tjene kunsterne og kulturen og ikke omvendt - Gorm Arildsen

 

Med udgangspunkt i et ønske om at sikre innovation, kulturel udvikling og en bæredygtig fremtid for det ”ægte” og menneskelige kunstneriske udtryk har vi sammen med 23 andre danske rettighedshaverorganisationer sendt en fælles erklæring til kulturministeriet med en opfordring til at fokusere på fem principper, når arbejdet med regulering af kunstig intelligens forhåbentligt sættes i gang inden længe: Understøt den menneskelige kreativitet; Transparent og ansvarlig praksis fra AI-tjenesterne; Tilstrækkelige muligheder for håndhævelse; Anvendelse af beskyttet indhold skal kræve samtykke og; Tilstrækkelig beskyttelse mod efterligninger.

Efterleves de principper, og tager vi udgangspunkt i ønsket om at skabe en balanceret ophavsretslovgivning, kan vi som samfund sikre den nødvendige tillid mellem teknologisektoren, kulturbranchen og den resterende del af samfundet.

Gorm Arildsen
Direktør i Koda