Nyt initiativ skal blandt andet øge hastigheden for Kodas udbetalinger

Koda, TONO og Teosto lancerer Polaris Futures Lab

Koda lancerer i samarbejde med Polaris Nordic-alliancen et fælles forsknings- og udviklingsinitiativ under navnet ’Polaris Futures Lab’. Initiativet blev præsenteret i dag på ’Sonar+D’ i Barcelona.

Tidligere i dag lancerede Koda i samarbejde med vores norske og finske søsterselskaber det fælles initiativ ’Polaris Future Lab’. Med dette projekt vil vi arbejde for at få en førende rolle i den fremtidige forvaltning af musikrettigheder ved at investere i ny teknologi og nye tjenester til gavn for både komponister, sangskrivere, musikforlag og musikbrugere. Formålet med initiativet er at øge tempoet, effektiviteten og gennemsigtigheden i administrationen af udbetalingerne, og dermed helt at gentænke de eksisterende arbejdsprocesser inden for den kollektive forvaltningsmodel.  

 

Vi vil konkret fokusere på at øge hastigheden for vores udbetalinger - Anders Lassen

 

Radikal nytænkning

Den første fase af arbejdet i ’Polaris Futures Lab’ vil dreje sig om at identificere de nøgleområder, som skal tage de nye teknologier og udviklingsprocesser i brug, for på den måde bedst muligt at kunne understøtte en radikal nytænkning af den eksisterende kollektive forvaltningsmodel. Arbejdet vil blive indledt i august 2017, og resultaterne af arbejdet i ’Polaris Futures Lab’ vil blive rullet ud i Koda og søsterselskaberne fra begyndelsen af 2018.

"Med ’Polaris Future Lab’ vil vi i samarbejde med vores nordiske søsterselskaber arbejde på at være foregangsmænd/kvinder, når det kommer til at tilpasse den kollektive forvaltningsmodel til den digitale tidsalder. Vi vil konkret fokusere på at øge hastigheden for vores udbetalinger til vores medlemmer markant og dermed sætte en helt ny servicestandard for de kollektive forvaltningsselskaber", siger Kodas direktør, Anders Lassen.

OM POLARIS NORDIC:

De tre nordiske forvaltningsselskaber Koda, TONO og Teosto står i fællesskab bag selskabet Polaris Nordic, som arbejder for at skabe større værdi for rettighedshaverne og for at give disse tre forvaltningsselskaber en førende rolle i den fremtidige forvaltning af musikrettigheder. Gennem dette samarbejde reducerer selskaberne omkostninger, øger effektiviteten og skaber højere omsætning gennem en effektiv forvaltning af rettigheder.

Læs mere her: www.polarisnordic.org

Seneste nyt

09. maj 2019
Generalforsamling 2019: Nyt bestyrelsesmedlem valgt ind
Til årets generalforsamling i Koda valgte musikforlæggerne et nyt bestyrelsesmedlem ligesom et forslag om at tilføje et eksternt bestyrelsesmedlem blev vedtaget. Derudover var det sidste generalforsamling med Niels Mosumgaard i spidsen, da han efter seks begivenhedsrige år takker af som formand for Kodas bestyrelse.

07. maj 2019
Sys Bjerre - Jeg har altid skrevet sange med fællesskabet for øje
Komponisten og sangskriveren, Sys Bjerre, ramte hitlisterne i 2008 med sangen ’Malene’. Hun har udgivet fire albums i eget navn, deltog i 2017 i Karrierekanonen med bandet Duks og har derudover også skrevet for andre kunstnere, til musicals og til sangbøger. Tiden bliver brugt flittigt – Sys Bjerre kalder sig selv multipassioneret, og det giver rum for både musikken og for de mange andre ’missioner’, som Sys Bjerre arbejder med. Den 8. maj kan du møde Sys Bjerre i en artist talk, når Koda, DPA og DJBFA inviterer til ’songwriters masterclass’, hvor Sys sammen med Mathilde Falch giver et indblik i, hvordan de hver især arbejder med sangskrivning.

06. maj 2019
Mathilde Falch – musikken kan gøre en forskel
Komponisten og sangskriveren, Mathilde Falch, har noget på hjerte. Med en titel som ambassadør for SIND (Landsforeningen for psykisk sundhed), bruger hun en stor del af sit arbejdsliv på at afholde fortællekoncerter – et koncertformat, som levner plads og rum til nærvær, og som giver indblik i hvad, der ligger bag hendes poetiske, musikalske univers. Den 8. maj kan du møde Mathilde Falch i en artist talk, når Koda, DPA og DJBFA inviterer til ’songwriters masterclass’, hvor Mathilde sammen med Sys Bjerre giver et indblik i, hvordan de hver især arbejder med sangskrivning.