Koda Skolekontakt søger medlemmer til nyt kunstnerkorps

Koda Skolekontakt er et tilbud til alle landets skoler om at få besøg af en professionel komponist eller sangskriver. Formålet er at sætte musik på skoleskemaet, fordi vi i Koda vil skabe en forståelse for det arbejde, der ligger bag al den musik, vi lytter til i hverdagen. Det er nu tid til at sætte holdet af kunstnere til næste sæson af den populære ordning, og der er åbent for ansøgninger frem til 22. marts.

Giv børn og unge en musikalsk oplevelse – besøg en skole med dit kreative værksted! Vi søger kvalificerede komponister og sangskrivere, der har lyst til at lave et musikprojekt i samarbejde med en klasse eller et musikhold i løbet af skoleåret 2013/2014.

Besøget kan fx bruges til at skrive et stykke musik, lege med lyde og stemmer eller skabe billeder og bevægelser til musik i fællesskab med klassen. Det afgørende er, at eleverne bliver inddraget i den skabende proces. Ideen er nemlig også at give børn og unge en forståelse for den indsats og værdien af det arbejde, der ligger i at skabe musik. Det er første skridt på vejen til, at de bliver bevidste i deres brug af musik. 

Hvis du har lyst til at ansøge om at blive en del af Koda Skolekontakts korps af komponister og sangskrivere, skal du udfylde et online-ansøgningsskema. Du finder skemaet på Kodas hjemmeside
Sidste frist for tilmelding er den 22. marts 2013.

På baggrund af alle ansøgninger udvælges 20 kunstnere/grupper, som kommer med i Koda Skolekontakt 2013/2014. I udvælgelsesprocessen lægger vi bl.a. vægt på:

- Erfaring med at arbejde med børn og unge

- Gode projektidéer

- Evne til at igangsætte eleverne som musiker, sanger eller performer

- Genremæssig spredning på de udvalgte kunstnere/grupper

Hvis du er en af de heldige, som bliver udvalgt, skal du deltage på en workshop arrangeret og betalt af Koda. Workshoppen vil ligge en hverdag i sidste halvdel af august, og deltagelse er obligatorisk.

Hvis du har spørgsmål vedr. ordningen, kan du kontakte projektkoordinator André Bak hos Koda Skolekontakt på tlf. 33 30 64 16 eller skolekontakt@koda.dk

Seneste nyt

09. maj 2019
Generalforsamling 2019: Nyt bestyrelsesmedlem valgt ind
Til årets generalforsamling i Koda valgte musikforlæggerne et nyt bestyrelsesmedlem ligesom et forslag om at tilføje et eksternt bestyrelsesmedlem blev vedtaget. Derudover var det sidste generalforsamling med Niels Mosumgaard i spidsen, da han efter seks begivenhedsrige år takker af som formand for Kodas bestyrelse.

07. maj 2019
Sys Bjerre - Jeg har altid skrevet sange med fællesskabet for øje
Komponisten og sangskriveren, Sys Bjerre, ramte hitlisterne i 2008 med sangen ’Malene’. Hun har udgivet fire albums i eget navn, deltog i 2017 i Karrierekanonen med bandet Duks og har derudover også skrevet for andre kunstnere, til musicals og til sangbøger. Tiden bliver brugt flittigt – Sys Bjerre kalder sig selv multipassioneret, og det giver rum for både musikken og for de mange andre ’missioner’, som Sys Bjerre arbejder med. Den 8. maj kan du møde Sys Bjerre i en artist talk, når Koda, DPA og DJBFA inviterer til ’songwriters masterclass’, hvor Sys sammen med Mathilde Falch giver et indblik i, hvordan de hver især arbejder med sangskrivning.

06. maj 2019
Mathilde Falch – musikken kan gøre en forskel
Komponisten og sangskriveren, Mathilde Falch, har noget på hjerte. Med en titel som ambassadør for SIND (Landsforeningen for psykisk sundhed), bruger hun en stor del af sit arbejdsliv på at afholde fortællekoncerter – et koncertformat, som levner plads og rum til nærvær, og som giver indblik i hvad, der ligger bag hendes poetiske, musikalske univers. Den 8. maj kan du møde Mathilde Falch i en artist talk, når Koda, DPA og DJBFA inviterer til ’songwriters masterclass’, hvor Mathilde sammen med Sys Bjerre giver et indblik i, hvordan de hver især arbejder med sangskrivning.