
Vi lægger ud mandag den 1. september, hvor vi glæder os til at byde Koda-medlemmer på en eftermiddag i selskab med den legendariske amerikanske producer Mark Howard. Mark Howard er kendt fra sit mangeårige samarbejde med store artister som Bob Dylan, Bono, Willie Nelson og ikke mindst for sin enestående evne til at bygge helt unikke musik-studier. Senest har vores egne Kira Skov og Marie Fisker haft fornøjelsen af dette samarbejde, og de vil sammen med Mark Howard indvie os i tilblivelsen af deres kommende udgivelse "The Cabin Project".
Glæd dig til en række af "En sangskrivers bekendelser" i efteråret i hos Koda på Østerbro og sæt allerede nu kryds den 7. oktober, 4. november og endelig 2. december, hvor vi runder af med en jule-special.
Tilmeld dig Kodas nyhedsbrev her og bliv opdateret på arrangementerne.