Koda overgår til ICE-værkdatabasen (1)

Den 12. oktober 2015 overgår Koda til en ny værkdatabase, ICE-værkdatabase.

ICE-værkdatabasen er Kodas nye værksdatabase, der har til formål at administrere de store datamængder, som kræves for at kunne udbetale vederlag til hhv. musikskabere og musikforlag, når deres musik spilles offentligt. 

ICE værkdatabasen repræsenterer i dag over 170.000 internationale komponister, sangskrivere og forlag, med over 19 mio eksisterende værker og 2.8 mio nye registrerede værker pr. år. Når vi sammen med de øvrige forvaltningsselskaber TONO (Norge) og Teosto (Finland) går over til at benytte den nye database, vil ICE-værkdatabasen komme til at repræsentere over 25 mio værker.

Vigtig information

Frem til den 12. oktober, vil du kunne bruge Mit Koda som vanligt. De værker, du registrerer samt ændringer til eksisterende værker og koncertanmeldelser, vil dog først blive behandlet efter den 12. oktober, når ICE værkdatabasen er i luften.

Bemærk også, at det ikke vil være muligt at oprette en ny brugerprofil på Mit Koda før den 12. oktober.

I perioden fra den 25. september kl. 16:00 frem til og med den 9. oktober kl. 9:00, vil det ikke vil være muligt at rapportere koncerter eller anmelde værker i Mit Koda. Bemærk, at du godt kan logge ind og se dine værker/rapporteringer, men ikke ændre eller tilføje.

Du kan finde yderligere information på forsiden af Mit Koda.

Fordele ved at overgå til ICE-værkdatabasen

Overgangen til ICE-værkdatabasen vil medføre, at vi kan spare tid på at identificere en stor del af det internationale repertoire samt at Koda-repertoiret bliver bedre eksponeret overfor de øvrige forvaltningsselskaber, som benytter ICE værkdatabasen.

En anden stor fordel ved overgangen til ICE databasen er, at der nu er seks selskaber om at dele én værkdatabase. Overgangen til ICE-værkdatabasen vil samtidig understøtte en forbedring af vores service, så vi kan sikre, at din udbetaling bliver endnu mere præcis og nøjagtig, også på tværs af grænserne.

Har du spørgsmål i forbindelse med overgangen til ICE-værkdatabasen, er du velkommen til at kontakte Forlags- og Medlemsservice på medlem@koda.dk eller på tlf. 3330 6320.

Seneste nyt

17. januar 2018
Anne Linnet – følelser har ingen alder (del 2)
Anne Linnet kræver næppe nogen nærmere introduktion. Med en karriere, som spænder over fire årtier, har hun manifesteret sig på den danske musikscene og rodfæstet sig som en ufravigelig del af dansk musik- og kulturliv. Musikken har altid været der i Anne Linnets 64-årige liv – et liv med musikken, som hun ikke ville være foruden, men som kræver, at man rent faktisk elsker, det man gør – for talent alene gør det ikke, og man kommer ikke sovende til succesen og et mangeårigt karriereforløb.

16. januar 2018
Filmkomponisten Jonas Struck – musikken skal give plads til at filmen kan ånde
Filmkomponisten Jonas Struck har haft et travlt år sidste år. Som komponist på ikke mindre end fem film, bl.a. til den anmelderroste ’QEDA’ og til filmen om tennislegenderne Borg og McEnroe, levner det ikke mange ledige stunder. Filmmusikken er det, der fylder allermest hos den 45-årige komponist, der også har en baggrund fra det nu opløste Swan Lee. Jonas Struck fortæller her om overgangen fra jazzkomponist, til Swan Lee og til at etablere sig solidt som filmkomponist.

16. januar 2018
Danmark blomstrer på Eurosonic Noorderslag 2018
I denne uge drager den internationale musikbranche til Holland for at deltage i den største festival dedikeret til ny europæisk rytmisk musik, Eurosonic Noorderslag. Festivalen sætter i år fokus på Danmark og danske kunstnere. Hele 22 danske navne er i år på plakaten, når festivalen afholdes i den hollandske by Groningen fra den 17. – 20. januar.