
I årtier har mange forsøgt at vælte de store klassiske julehits af pinden uden held, men i løbet af 2010’erne er det begyndt at lykkes for én særlig genre inden for julemusikken, nemlig musik skrevet til danske julekalendere. Som det nu har været tilfældet for fjerde år i træk, toppes listen netop af denne type julenumre.
Førstepladsen indtages af Tinka' fra julekalenderen 'Tinkas Juleeventyr' fra 2017. Den efterfølges af endnu et ”Tinka-hit” nemlig ’Kongespil’, som var titelsangen til sidste års julekalender ’Tinka og Kongespillet’. Derudover finder man også Mads Langers 'I en stjerneregn af sne’ skrevet til julekalenderen 'Tvillingerne og Julemanden' fra 2013 på en fjerdeplads, og ’Lille store verden’ på en syvendeplads, som er Rasmus Seebach titelsang til ’Juleønsket’.
Julekalendermusikken er det mest populære på streamingtjenesterne
Julekalenderne bliver naturligvis vist på tv gennem hele december, og selv om det selvfølgelig har en betydning for disse numres placering på listen, skyldes det ikke udelukkende det faktum.
Kodas data viser nemlig, at julekalendermusikken fra 2010'erne er de numre på hitlisten, som samtidig er de klart mest populære på streamingtjenesterne. Der tegner sig med andre ord efterhånden et billede af, at de generationer, som er vokset op med netop disse julekalendere, er godt i gang med at definere deres egne juleklassikere.
Fire ud af de sidste seks numre på listen er i overvejende grad placeret her, fordi de er en fast del repertoireret på flere af de mange julekoncerter, som normalt fylder godt i julemånederne. De eneste to julenumre, som har fundet vej til listen primært på grund af deres radiotække, er ’Jul det' Cool’ og ’Let Love Be Love’.
KODA JULEHITLISTE
Komponister og tekstforfattere er opført under titel og kunstnere er anført i kursiv.
1. Tinka
Frida Brygmann/ Burhan G/ Lars Ankerstjerne
Burhan G & Frida Brygmann
Lyt her
2. Kongespil
Emil Lei/ Hjalmer Larsen/ Lise Cabble
Hjalmer
Lyt her
3. Lille Messias
Anne Linnet/ Johannes Møllehave
Anne Linnet
Lyt her
4. I En Stjerneregn Af Sne
Mads Langer
Mads Langer
Lyt her
5. Juletræet Med Sin Pynt
Egil Harder/ Mogens Lorentzen
6. Let Love Be Love
Remee
Juice Feat. S.O.A.P. & Christina
Lyt her
7. Lille Store Verden
Daniel Davidsen/ George Davidsen/ Lars Ankerstjerne/ Nicolai Seebach/ Peter Wallevik/ Rasmus Seebach
Rasmus Seebach
Lyt her
8. Når Du Ser Et Stjerneskud
Leigh Harline/ Ned Washington
Bjørn Tidmand
Lyt her
9. Den Himmelblå
Michael Bundesen/ Jens Tage Nielsen/ Bosse Hall Christensen/ Michael Hardinger/ Claus Asmussen
Shu-Bi-Dua
Lyt her
10. Jul - Det' Cool
Leroy Anderson/ MC Einar/ Jørgen Juul/ Nikolaj Peyk
MC Einar
Lyt her
Kodas Julehitliste er en opgørelse over de julesange skabt eller medskabt af et Koda-medlem, som har tjent mest i 2019.