Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
Sigurd Barrett åbner Spil Dansk ugen med koncert for 700 børnehavebørn.
Pressefoto Spil Dansk

I uge 44 bliver dansk
musik fejret over hele landet

Spil Dansk Ugen, som fejres fra 29. oktober til 4. november, sørger for fest og fællessang og arbejder for fremtidssikring af musikken. Spil Dansk når ud i hver en krog af landet med omkring 1.000 arrangementer.

Internationale superstjerner som Ariana Grande og Ed Sheeran sendes ud i kulissen, når Spil Dansk Ugen retter rampelyset mod den hjemlige musik i dagene 29. oktober – 4. november.

Alle DR’s radiokanaler spiller masser af dansk musik, og lige meget hvor man er i landet, er der et arrangement inden for rækkevidde. Der er sjove og spændende oplevelser på spillesteder, torve, biblioteker, i butikker, virksomheder, skoler, kirker og mange, mange andre steder.

Arrrangementer for alle i hele landet

Ugen åbnes mandag 29. oktober kl. 10.00 i Kedelhallen på Frederiksberg, hvor Sigurd Barrett sætter fut i 700 børnehavebørn. I samme bydel bliver der ugen lang stemningsfuld fællessang om aftenen i Cisternerne med 17 sekunders rumklang. Og man kan gå syngende gennem storbyen ved et nyskabende og stort anlagt WALKaSONG-arrangement.

 

Vi vil være med til at fremtidssikre dansk musik – Jørgen Thorup

 

Vejle Kunstmuseum tilbyder tirsdag 30. oktober en anden musikalsk opdagelsesrejse: elever fra Vejle Musikskole sætter toner til kunsten. Og der er for længst stormløb på online-materialet ’Danmarks Fællessang’. Med dét tilbud gør Spil Dansk det supernemt for alle at komme i gang med fællessang. Det er helt gratis, og materialet benyttes lige nu knap 2.000 steder i landet.

  • Se alle ugens arrangementer her
Spil Dansk vil opmuntre talenterne

Spil Dansk Ugen er Danmarks største musikbegivenhed. Den samler hele musiklivet: fra det lille fritidsband over førende rocknavne til nogle af landets bedste klassiske musikere. Men om natten, når lyset brænder ud, og alt blir´ stille sent søndag 4. november fortsætter Spil Dansk-indsatsen. Året rundt.

 

Ved at opmuntre talenter fra hele landet, kan vi sikre, at de bedste ikke giver op i utide - Jørgen Thorup

 

”Vi vil være med til at fremtidssikre dansk musik, så vi også fremover får et mangfoldigt udbud. Nutidige navne som Lukas Graham, Mø, The Minds of 99, Rasmus Seebach og Volbeat var alle på en lang karriererejse, før de for alvor slog igennem. Ved at opmuntre talenter fra hele landet, kan vi sikre, at de bedste ikke giver op i utide. Det gør Spil Dansk ved at sørge for omfattende og vedholdende talentpleje og ved at sørge for, at de unge navne også får mulighed for at spille koncerter,” siger Jørgen Thorup, der er formand for Spil Dansk.

SPIL DANSK UGEN

  • Spil Dansk Ugen er årets store fest for dansk musik og musikliv. Der er arrangementer 29. oktober – 4. november.
  • DR spiller danskproduceret musik på alle radiokanaler i Spil Dansk Ugen.
  • Kunstnere og arrangører er en blanding af professionelle, amatører, frivillige og lokale ildsjæle.
  • Spil Dansk-foreningens ejerkreds består af Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, Musikforlæggerne, Koda og Danske Populær Autorer.
  • Læs mere om Spil Dansk, syng med i Danmarks Fællessang og tjek kalenderen på dk.
  • Små som store arrangører, der planlægger musikarrangementer i forbindelse med Spil Dansk Ugen, kan gratis tilmelde deres arrangementer i Spil Dansk Kalenderen.

Exception while creating a value.

Exception while creating a value.