Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Hæder til Naja P og Bent Ole Brandt ved Koda Awards 2023

Kulturhuset Katuaq dannede lørdag aften rammen om årets Koda Awards. Naja p var sammen med Gustav Lynge Petrussen og Marius Petrussen modtager af Årets pris for udgivelsen ’Naasunnguusunga’. Æresprisen gik til Bent Ole Brandt.

Siden 1991 har Koda hyldet de grønlandske komponister og sangskrivere. Lørdag aften den 18. februar var ingen undtagelse. Her blev årets Koda Awards afholdt i Hans Lynge Salen, hvor værten, Nathan Kreutzmann, guidede de nominerede, gæster og seerne igennem showet. Kapelmester var Glenn Møller, som sammen med solist, Kristine Heiselberg sørgede for et musikalsk potpourri af værker af tidligere æresprismodtagere.

Årets Pris 2022 gik til Naja P, mens Bent Ole Brandt modtog Æresprisen. En priskomite bestående af Maali Hermansen fra KNR, Jacob Søvndahl Skovaa fra Katuaq, Georg Olsen fra Nationalmusikerforbundet, Peter Klemann fra Nipiaa Rock Festival og Laura Lennert Jensen (udpeget som Koda repræsentant), havde udpeget vinderne blandt de nominerede. 

Årets Pris 2022
  • Naja P: EP ”Naasunnguusunga”

Om udgivelsen Naasunnguusunga udtaler priskomiteen:

’Naja P fremviser i sin EP kaldet ”Naasunnguusunga” en anderledes melodisk samklang, som er fængende og ikke mindst med en kraftfuld, tankevækkende, modig lyrik, som også har betaget mange lyttere. En ung dame, musiker og lyriker som med sin klare stemme betager os. Værkerne kræver engagement fra lytteren, men efter at have lyttet til numrene anden gang, er det svært ikke at lytte til samme nummer en tredje gang. Svære og tunge følelser fremføres som en historiefortælling, som svøbes af melodierne, der løfter numrene og giver dem en lethed.’

Æresprisen 2022
  • Bent Ole Brandt

Om Bent Ole Brandt udtaler priskomitten:

’I samtlige arrangementer og sammenkomster i bygder og byer i Grønland er musikken og har altid været - i centrum. Vi har derfor mange aktive lydfolk og musikere i alle dele af landet, som elsker at give tilbage og er med til at berige lokalsamfundet. Dem er vi evigt taknemlige for.

Juryen har for dette års Ærespris, med deres valg af prismodtager, udtrykt taknemlighed for de mange musikere og lydfolk som er med til at løfte og udvikle musikken uden at være det navnbærende i udgivelser eller grupper. 

Dette års æresprismodtager har ikke alene været bandmedlem i mange kendte grupper, men også hjulpet mange andre og er derfor en velkendt ansigt landet over. Mange kender ham for at være diplomatisk, og en som fremmer samarbejdsviljen blandt folk. Bands, som har haft ham som lydmand eller producer under indspilninger, vil nikke genkendende til det.

Hans evne til at fremme fællesforståelse og samarbejdsvilje vil altid bære hans navn som en æresmærke.

Bent Ole Brandt har været med som bandmedlem i mange udgivelser hvor de mest prominente er Issarnerit og Mariina. Og han er også kendt som medlem i mange andre musikgrupper. Og ikke mindst som medudgiver i mange velkendte værker. Han er kendt og respekteret som en medspiller trods for at være kendt og respekteret som en yderst kompetent musiker ikke selv har forfulgt berømmelse.

Bent Ole Brandt har været med i utallige koncerter i bands som Qinngornerit, Issarnerit, Mariina og som bandmedlem i utallige andre. Han er også velsøgt og respekteret som en yderst habil lydmand, der til dags dato bruges som lydmand.

Han viste sig som en yderst erfaren lydmand og festivalarrangør, da Nipiaa Rock Festival så, til at ikke ville lykkedes under Aasiaat 250års jubilæumsår, hvor han fik iværksat og realiseret Nipiaa Rock Festival i løbet af et par dages arbejde.

Det er på tide at ære dig. Mange tak for dit mangeårige dedikerede arbejde – Bent Ole Brandt.’

De nominerede til Årets Pris var: 

  • SIGU: ”Ujartaraat Qaamaneq”
  • Naja P: EP ”Naasunnguusunga”
  • Andachan: EP ”Seeyousoon”