Dette debatindlæg er blevet bragt i Politiken den 14. november.
Det er knap to år siden, at musikbranchen sidst stimlede sammen hos DR, der dannede rammerne for topmødet med fokus på ”Kvinderne i Musikken”. Her var ambitionen klar: DR skulle sammen med den øvrige musikbranche spille en større og mere proaktiv rolle for at forbedre repræsentationen af kvinder i musikken. Den 14. november gør vi det så igen. Og selvom DR fortjener stor ros for det ansvar, de tager i arbejdet med at skabe bedre kønsbalance i musikbranchen, så strækker roserne sig desværre ikke meget længere end det. Musikbranchen halter gevaldigt efter på diversitetsdagsordenen. Og selvom vi har set gode takter, selvom vi flittigt debatterer emnet, selvom vi har sat vigtige initiativer og partnerskaber i gang, er faktum her og nu, at hitlisterne stadig er lige så regnbuefarvede som en Charlie Chaplin-film fra 1920’erne. Det er ikke godt nok.
Faktisk er det eneste sted, hvor vi som musikbranche har oplevet en fremgang i kønsbalancen, på DR’s radiokanaler. Skal vi derfor forsøge at udlede noget positivt i den ellers lidt sørgelige statistik, er det, at DR viser, hvordan man gennem en strategisk indsats kan skabe en bedre kønsbalance på de kanaler, man ejer. Men lige nu virker det desværre til, at DR står alene med de ambitioner - vi har i hvert fald ikke set andre, der har fulgt trop.
Værst ser det ud på streamingområdet og i høj grad hos Spotify. Det er på dette område, at de fleste af Kodas udbetalinger til sangskriverne kommer fra, og på streamingmarkedet er Spotify klart den største spiller, så der skal ikke meget til at regne ud, at det kunne gøre en massiv forskel, hvis den svenske streaminggigant rykkede på diversitetsdagsordenen. Derfor er min klare opfordring til streamingtjenesterne og Spotify især, at de skal tage et større ansvar for deres rolle i det musikalske økosystem.
Nu tænker du måske: ”Bestemmer jeg ikke selv, hvilken musik, jeg lytter til?” Jo til dels, men omvendt vil jeg mene, at det vil være en smule naivt at underkende musiktjenesternes ansvar for det, vi har at vælge mellem. For det, vi præsenteres for.
Netop derfor klinger det enormt hult, når Spotify ikke opstiller konkrete mål for, hvordan de vil arbejde med kønsbalancen og samtidig udtaler: ”Vi har besluttet os for, at vi skal vise, hvordan virkeligheden ser ud. Vi kan ikke påvirke det.” For på trods af, at brugerne selv har muligheden for at vælge, er det algoritmer, der styrer, hvad vi præsenteres for, når vi for eksempel åbner vores apps, når vi vælger en tilfældig playliste på vores startskærm, eller når vi bare lader musiktjenesterne vælge næste sang i afspilningskøen.
Omvendt vil jeg mene, at det vil være en smule naivt at underkende musiktjenesternes ansvar for det, vi har at vælge mellem - Loui Törnqvist
Og det gør mange af os. Faktisk viser undersøgelsen Polaris Nordic Digital Music Survey, at næsten halvdelen af lytterne foretrækker at lytte til anbefalet musik []. Og det er netop i denne ”anbefalede musik”, at streamingtjenesterne har en helt åbenlys mulighed for at påvirke forbrugerens bevidste og ubevidste bias i en positiv retning for kønsbalancen.
Her ville nogen måske indvende, at det er brugerne, der påvirker algoritmen, og at Spotify og de andre streamingtjenester dermed forholder sig neutralt til algoritmen. Men det er ikke tilfældet. For ifølge forsker Rasmus Rex Pedersen har streamingtjenester som Spotify en tendens til at kategorisere musikken ud fra blandt andet køn og nationalitet frem for genre. Dertil bruger streamingtjenesterne ifølge Rasmus Rex ’kollaborativ filtrering’, som betyder, at vores lyttemønstre sammenlignes med lyttemønstre fra andre brugere. Når vi så ved, at der historisk set er blevet lyttet til færre kvinder, vil det være denne tendens, som Spotifys algoritmer forstærker. Eller sagt lidt mere simpelt: Algoritmerne skaber en selvforstærkende effekt, og får os således til at lytte mindre til kvinder, end vi ellers havde gjort.
Musiktjenesterne påvirker altså de valg, vi træffer, og i sidste ende får de således indflydelse på musiklivets bæredygtighed. Og med indflydelse følger ansvar!
Det er på tide, at det ansvar bliver taget. For det står grelt til. Faktisk modtager kvinderne kun én ud af ti rettighedskroner. Derfor understreger vi, at det også er et samfundsansvar, der går på tværs af streaming, radio og naturligvis hos selskaber som Koda – også selvom vi i Koda ikke ejer nogle kanaler eller kuraterer musikken.
Derfor må vi tage andre initiativer. Det er grunden til, at vi blandt andet sammen med en lang række partnere i musiklivet har taget initiativ til Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling og i fællesskab har udviklet Musiklivets Kodeks for Lige Adgang. Med kodekset vil vi forpligte os til at handle og rapportere på fremdrift.
Den ekstra gode nyhed er, at der ikke tale om en lukket klub – tværtimod: Vi vil meget gerne invitere streamingtjenester såvel som radiotjenester og flere spillesteder til at tilslutte sig kodekset og blive en del af partnerskabet.
Hvorfor skal man tilslutte sig kodekset? Hvorfor er det så vigtigt, at vi får et mere bæredygtigt musikliv? Først og fremmest fordi der er tale om et strukturelt problem. Det viser både undersøgelser fra DR, forskellige rapporter, vi selv har fået foretaget i Koda, og ikke mindst genbekræfter vores kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (M), det samme, hvilket han fra politisk hold vil have undersøgt yderligere – så vi også fra politisk side får gjort op med de strukturelle problemer.
Derudover skal vores kunst og kultur afspejle samfundets mangfoldighed. Afspejle os mennesker, som vi er. Og hvis ikke denne mangfoldighed afspejles i musikken, hvis vi passivt ser til, mens vi giver sværere kår til kvinderne, gør vi aktivt nogle musikskabere økonomisk fattigere, mens vi risikerer at gøre samfundet åndeligt fattigere. Ser vi samtidig på det i et forretningsmæssigt perspektiv, ved vi, at mangfoldighed leder til større udviklingskraft, bedre beslutninger og ultimativt bedre resultater i organisationer og virksomheder såvel som i musikbranchen.
Vi ved, at en målrettet, fælles indsats har en positiv effekt. Vi ved, at vi kan skabe en branche i balance, hvis vi løfter ansvaret i flok. Den flok håber vi, musiktjenesterne nu vil blive del af.
Loui Törnqvist
Forperson for Kodas bestyrelse
