Filmkomponister skal være fleksible og droppe egoet

”Film uden musik er som en madret uden krydderi”.

Så enkelt har den verdenskendte danske filminstruktør Niels Arden Oplev engang beskrevet sit syn på filmmusik, og der blev nikket hele vejen rundt i den fyldte sal, da citatet dukkede op ved tirsdagens Koda-seminar ”Musikkens vej til filmen” i Filmhuset i København.

Her havde filminstruktør og tidligere musiker Søren Kragh-Jacobsen fået rollen som moderator, og han indledte eftermiddagen med at konkludere, at det ikke altid er lige nemt at finde den rigtige musik til en film.

'Kommenter' eller 'Synes godt om' på Kodas Facebook

”Det er meget svært at formulere, hvad man vil have komponisten til at lave. Og når man ikke har et fælles musikalsk sprog, så bliver man ramt af maskemusikken. Det er den virkelighed, I også kommer til at møde. Så jeg vil foreslå jer at smide jeres egen musik ind som maskemusik, når I har fået hul igennem til en instruktør”, sagde han med henvisning til den midler­tidige musik, som ofte bliver lagt på tidligt i processen for bedre at kunne fornemme ryt­men i klip­nin­gen af filmen.

Fleksibilitet og tidspres

Og maskemusikken blev da også et gennemgående tema i den efterfølgende snak, hvor panelet konstaterede, at den var svær at komme udenom - men at man som komponist altid kunne bede om at se en film uden.
Derudover gik ordene nytænkning, kreativitet, synlighed, tidspres og fleksibilitet igen flere gange. Og med sine mange års erfaring som ballast konkluderede filmkomponisten Karsten Fundal, at man skal vide, hvad et samarbejde med filmbranchen kræver, inden kuglepennen findes frem og kontrakten underskrives.

”Det er vigtigt at gøre sig klart, at det at lave filmmusik er meget anderledes end at lave sin egen musik. Når man laver musik til film, er man inkorporeret i en anden dramaturgisk struktur, hvor slutproduktet er den færdige film og ikke dit værk. Så man skal være utrolig fleksibel og samarbejdsvillig. Tit kommer man ind til sidst og skal arbejde med nogle mennesker, der har arbejdet sammen i årevis. Og det kræver orienteringssans. Man skal også være klar til at lave sin musik om. Hvis instruktøren ikke rigtig synes, at det spiller, er det bare om at komme op på hesten igen”, sagde Karsten Fundal.

Tonemester Peter Albrechtsen glædede sig over, at de hjemlige instruktører er begyndt at tænke mere i lyd og musik som stemningsskaber efter mange år med fokus på ordene. Men også han understregede, at det i sidste ende er filmfolkene, der bestemmer lydsiden.

”Den kendte amerikanske tonemester Randy Thom plejer at sige, at han møder op med ego, der skrumpet på forhånd. Det, synes jeg, er meget skarpt ramt”.

Usikker økonomi

Filmproducenten Nina Crone fra Crone Film indrømmede gerne, at filmkomponister ikke altid har det nemmeste job.

”Det er ikke løgn, når man taler om, at musikken er vigtig. Det synes producenterne også. Derfor blander de sig ofte – til stor fortrydelse for både instruktører og komponister”, sagde hun smilende og bevægede sig ind på økonomien, som er forskellig fra film til film.

”Budgettet til en film er lavet lang tid før, optagelserne går i gang. Og der er sat et beløb af til musikken. Men på det tidspunkt ved man ikke, om den skal produceres eller købes. Når man så er nået lidt længere, starter forhandlingerne. Og de af jer, der har arbejdet med film, har sikkert hørt den med, at I kommer til at tjene kassen på lige netop denne film, og at I derfor ikke skal have så meget for at lave musikken. Og det er rigtigt, at man kan tjene gode penge – hvis det altså går godt for filmen”, sagde Nina Crone og tilføjede, at cirka fem danske film hitter i biografen om året.

Supervisor Nis Bøgvad fra Music Sales Film & TV Copenhagen, der selv er tidligere musiker, kunne heller ikke love, at man blev rig af levere musik til film.

”Musik er sjæl, og ofte er sjæl billigt til salg, fordi vi har behov for at udtrykke os. Men jeg synes faktisk, at der bliver investeret i musikken, og i sidste ende taler resultaterne deres tydelige sprog”.

Sæt dig ind i branchen

Men hvordan får man overhovedet et ben inden for i filmbranchen? Det gav Nina Crone et bud på.
Hun modtager og lytter til rigtig meget musik, men får ikke gjort så meget mere ved det og opfordrede i stedet de tilstedeværende Koda-medlemmer til at gå en anden vej.

”Følg med på Filminstituttets hjemmeside. Der kan I se, hvem der får støtte, og det er instruktørerne, I skal tage fat i. Filmskolen er også et godt sted. De studerende laver seks film hvert år og skal alle sammen bruge musik, men de har ikke penge til at bruge kendte komponister. Så det er et godt sted at starte. Også fordi hele branchen følger med i, hvad der bliver lavet derude”, sagde den erfarne filmproducent, der har produceret 30 spillefilm igennem de sidste 40 år.

Send få numre

Filminstruktøren Ole Christian Madsen ser musik og film ”som søskende” og tænker altid musikken ind tidligt i processen. Han får også tilsendt bunker af musik og havde et meget konkret råd til, hvordan man får ham på krogen.

”Mange gør den fejl, at de sender otte cd’er, som jeg aldrig får lyttet til. Det, der virker på mig, er, hvis man sender en personlig mail med et eller to tracks, som man synes, repræsenterer den musik, man laver. Vedhæft dem til mailen, for så er det nemt at gå til”.

Synlighed er vigtigt

I panelet var der også bred enighed om, at det er en rigtig god ide at gøre sig synlig – både ved at bruge de sociale medier til at sprede sin musik og udvide sit netværk med mennesker fra filmbranchen.
Og ifølge tonemester Peter Albrechtsen er det ikke nødvendigt at kunne fremvise et eksamensbevis fra Rytmisk Musikkonservatorium eller et cv med en masse hits for at vække interesse.

”Jeg har aldrig spurgt en komponist om, hvor han eller hun er uddannet. Men jeg savner ofte et filmdramaturgisk indblik. Og det kan man få ved at gennemtrawle filmhistorien. Der er en kæmpe gevinst ved at blive klogere på, hvad det er, der fungerer”.

Gode råd

Efter seminaret konstaterede komponisten Ellen Birgitte Rasmussen, at seminaret havde givet hende et par gode tips.

”Jeg kunne især bruge rådet om, at man ikke skal bombardere folk med alt for meget materiale. Det har jeg selv gjort tidligere, og der fik jeg ikke noget svar. Så fremover er det nok meget smart bare at sende et par numre, så det bliver mere overskueligt for dem, der skal lytte til det. Og jeg bed også mærke i det med, at man skal lade egoet blive derhjemme, fordi det giver en tilfredsstillelse i sig selv, hvis man skaber noget i fællesskab”.