Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
Marcus Winther-John giver gode råd til, hvordan man får sit hit ud at leve.

Det gode hit – sådan får du det ud til dit publikum

Når du har skrevet et hit, skal det ud at leve. Og hvordan gør man lige det? Til at give svaret havde Koda, DJBFA og DPA i sidste uge inviteret sangskriveren, Marcus Winther-John, som med afsæt i bogen ’Skriv hits & sælg dem’, afholdt del 2 af workshoppen af samme navn. Med sig havde han Head of A&R fra Universal Music, Christian Møller og Lasse Kramhøft, aka Pilfinger, som supplerede med gode råd og anekdoter.

Marcus Winther-John startede i Inside The Whale, og efter fire album, begyndte han i stedet at skrive for - og med andre, bl.a. med Tim Kristensen på hans solo-debut ’Secrets On Parade’.

’Det var et supergodt visitkort for mig at starte ud med, og det ledte til en publishing-kontrakt med Good Songs, som igen ledte til, at jeg kom til at skrive med en række forskellige kunstnere – også i udlandet. Og jeg begyndte også at opsøge udlandet, og nogle af mine sange endte på salgslisterne – også så langt væk som Japan og Korea, med J-Pop og K-Pop, som det hedder. Og min seneste produktion er så bogen, ’Skriv hits & sælg dem’’, indledte Marcus Winther-John.

Værktøjer til afsætning

Når du har skrevet den gode sang – hittet, er der en række værktøjer, du kan anvende, for at få musikken ud at leve. Marcus Winther-John tog afsæt i del 2 af bogen, som netop omhandler at få afsat musikken – at få den ud til publikum, tjene penge på den og få det bedst mulige grundlag for at få en professionel karriere:

’Når du har en super-god sang, er første skridt at finde nogen, der vil have den – et pladeselskab og en artist, og ligesom i den kreative proces, er der heller ikke nogen entydig metode til det. Men der er forskellige trin, du med fordel kan forholde dig til’, fortalte Marcus Winther-John.

Se hvordan, og hør om Marcus’s egen vej til at skrive musik for en række store artister her.

Vigtigheden af netværk

’Netværk er en forudsætning for at komme i mål med at få afsat den gode sang’, fortalte Marcus Winther-John. Og netværk er også et ord, der på nogle måder bliver misforstået og også misbrugt, ifølge Marcus, som mener, at netværk er noget, der opstår, imens man gør det, man nu gør – arbejder med musikken:

’Vores bedste visitkort er, at gøre det, vi er bedst til, at gøre det så ofte som muligt, og med så mange som muligt. Så netværk er ikke et mål i sig selv, men nærmere et vigtigt biprodukt af dit virke i musikbranchen. Den bedste reklame, du kan få, er at nogen i branchen taler godt om dig, og det kan gå meget hurtigt. Selv introverte folk, har en eller anden form for netværk, og vi er nødt til at sætte os i en situation, hvor vi kan udvide vores netværk’, forklarede Marcus Winther-John.

Marcus Winther-John arbejder også med begrebet ’Netværkskarma’, som han forklarer med: 

’Jo mere, man byder ind med, jo mere vokser det også, og jo mere, vil dit netværk være tilgængelig for dig’.

Aftaler - Sign on the dotted line…

Når der skal indgås aftaler, er der også en række ting, det er godt at gøre sig klart. Marcus Winther-John gav en række eksempler:

  • Hvis en person ikke kan forklare dig kort og klart, hvad han kan gøre for dig, kan han højst sandsynligt ikke gøre det
  • Bliver du lovet noget, der lyder for godt til at være sandt – er det nok for godt til at være sandt!
  • Lav begrænsede aftaler
    • Konkrete lande i stedet for hele verden
    • Sørg for specifikke krav til begge parters indsats
    • Aftal eventuelt en prøveperiode inden en eksklusiv aftale
Hvor kommer pengene fra?

Afslutningsvis gav Marcus Winther-John et overblik over, hvor indtjeningen vil og kan komme fra, når man har skrevet den gode sang. Få overblikket og se også et bud på, hvordan man laver den gode demo i Marcus Winther-John’s præsentation, som du finder her.

Head of A&R, Christian Møller fra Universal Music – hvordan breaker du som ny artist?

Christian Møllers arbejde består primært i at signe artister til det danske marked, og han har signet artister som ex Rasmus Seebach, Cisilia, Gulddreng og Johnson, som han lavede sammen med Pilfinger. Universal Music Danmark, som er den danske afdeling af Universal Music, har primært til opgave at markedsføre artister som The Weekend, Drake, Lady Gaga her i Skandinavien, men fordi det lokale marked fylder rigtig meget, så har vi naturligvis også en afdeling, som har fokus på det’, indledte Christian Møller, og fortsatte:

’Vi er hele tiden på udkig efter nye artister, som vi kan breake i Danmark. Vi arbejder inden for den kommercielle genre, men har også enkelte mere kunstneriske ting, men det, som vi er danmarksmestre i, er at lave hits, og det er også det, det handler om i dag – at skabe hits og breake dem efterfølgende’.

Christian Møller fortalte, at det er meget få sangskrivere/komponister, der kontakter Universal med henblik på at få afsat en sang, men at de er meget åbne for henvendelser:

’Det er meget få folk, der kontakter os, og siger ’hey, kunne vi matche den her sang med én af jeres artister’. I udlandet er det meget båret af, at en given artist har et songwriter-team. Ex kan der være 80 sangskriver-teams, der pitcher ind på en Rihanna-plade, hvor vi herhjemme typisk arbejder med artister, der har deres eget team. Men det betyder ikke, at vi ikke gerne vil høre jeres sange, og jeg synes, at det er forbavsende få herhjemme, der tager den kommercielle sangskrivning seriøst. Jeg synes, at det er synd, at der ikke er flere, der tænker ’ok, nu har vi x antal artister, hvorfor skal vi ikke prøve at lave nogle hits til dem’. Ex har vi en artist, Cisilia, og hvis der kommer en sang udefra, og den er fed – ja, så kommer den med. Sådan er det. Den bedste sang vinder altid, og så er det ligegyldigt, hvem der har skrevet den. Så det er min opfordring til jer her i dag – husk at vi er der’.

Har du det nye hit til Gulddreng?

Og vil man kontakte Universal Music, så havde Christian Møller et par gode råd:

’Gå ind og nærstudér vores roster, og find ud af, hvem I vil henvende jer til. Lad være med at skyde i blinde. Hvis I godt kunne tænke jer at få et navn op i Danmark, så er det en god idé at starte med at skrive til danske artister. Gå ind og tjek ud, hvad der er hot lige nu. Jeg har ex ikke modtaget ét pitch på en Gulddreng-single – og verden er åben. Hvis der kommer én med den rigtige Gulddreng-sang, så indspiller vi den. Men vær selektiv i det du sender ind, og gør dig nogle overvejelser om sangen er god nok; er den catchy, kan den gøre en forskel. Lad være med at sende noget ind, som du bare har liggende i skuffen og tænker, at det kunne godt være at Universal kunne bruge dem. Man skal tænke meget mere ind i pitchgamet og finde ud af, hvad der er, og hvad der mangler. Den mentalitet har vi ikke i Danmark, og det er vigtigt, at vi får den mentalitet ind’.

Mulighederne er der, og de er store lige nu

Christian Møller fortalte, at Universal Music lytter til alt, der bliver sendt ind, og at der, som markedet ser ud lige nu, er store muligheder:

’Vi lytter til alt, der bliver sendt ind, men lad være med at sende 10 tracks – hit me med dit bedste track, ikke 10. Det kan også være en god idé at gruppere sig lidt – er du god til at skrive sange, så slå dig sammen med én, der er god til at producere og en topliner. Sæt jer et mål, ex at I vil have 10 hits inden for et år – så er der måske 5, der går igennem. Og en anden ting – det er blevet nemmere at få hits, da det er blevet nemmere selv at distribuere sine sange ex via Spotify – også til udlandet. Og jeg vil rigtig gerne have flere hits i Danmark, og flere, der satser på den kommercielle sangskrivning. Og lige nu er vi i ’the window of opportunity’, så laver du en sang, der får et skandinavisk pull og et top 10 på Spotify i Danmark, Sverige og Norge, så er der en reel chance for at kravle ind på top 200 på Spotify world wide. Gør du det, bliver du samlet op af labels fra udlandet, du kommer på alle de rigtige lister og det vil sige, at chancen er der lige nu, for at lave rigtige store hits. Vi har Lukas Graham, som gør, at udlandet kigger rigtig meget mod Danmark; Sverige har haft Swedish House Mafia og Tove Lo, og vi har Martin Jensen med en sang, der ligeså stille har fået et impact på Spotify. Det giver jer, som sangskrivere, en mulighed, der ikke har været der tidligere. Så – det europæiske hit – eller verdenshittet er inden for rækkevidde’.

Få flere gode råd, historien om Gulddrengs ’Model’ og spørgsmål fra publikum her.

Pilfinger – jeg har ikke valgt musikbranchen, den har valgt mig

Pilfinger, aka Lasse Kramhøft, sangskriver, producer og artist m.m. startede som 14-årig med at lave samplinger og sneg sig ud fra hjemmet om natten for at tage i Den Grå Hal og være en del af et undergrundsslæng, der lavede hip-hop:

’Jeg er fra Lolland, hvor vi kun var fem hip-hoppere dernede, og det var altså ikke specielt sejt at være hip-hop’er dengang på Lolland. Så jeg flyttede til København og mit værelse var fyldt med gear – vinyler, en sampler, en gammel Atari-computer og keyboards, og den første aften, jeg sad og lavede musik, bankede det på væggen, og jeg blev obs. på, at der rent faktisk boede mennesker herinde’, smiler Pilfinger og fortsætter med en personlig beretning, som handler om, hvordan han blev en del af et kulturelt netværk sideløbende med et fuldtidsarbejde som pædagogmedhjælper:

’Jeg fik kontakt til en række musikere, producere og pladeselskabsfolk, og så lavede vi Johnson, som var mit første kommercielle projekt. Jeg fik en masse øjne på mig både fra producere og fra den kommercielle del af branchen, og det var ret specielt for mig, at gå fra at være pædagogmedhjælper/hobby-hip-hopper til at have et nummer i radioen, awards og guldplader. Så pludselig havde jeg mulighed for at lave Xander, Bikstok Røgsystem, Natasja, og lige nu sidder jeg med Skins og har også lavet Barbara Moleko. Jeg føler, at jeg aldrig rigtig har valgt musikbranchen, men at det er den, der har valgt mig’.

Forældreoprøret med Djämes Braun

Efter at have produceret Xander, startede Pilfinger med Djämes Braun-projektet som et slags forældreoprør, som han fortæller det:

’Vi startede i min makker, Kenno’s bunker under Lergravsparkens station, for det var sådan et tilpas meget fucket up sted at lave den slags musik. Det skulle overhovedet ikke være prof, mere tilbage til en sixpack og en joint og bare ha’ det grineren og lave noget musik. Og faktisk da vi vandt Karrierekanonen og pladeselskaberne ville signe os, havde jeg egentlig ikke lyst til det. Det var min hemmelige klub, og den skulle ikke være en del af den kommercielle verden. Men nu efterfølgende embracer jeg det, og jeg føler mig virkelig heldig, at jeg både har artist-, producer- og sangskriverdelen inde over. Jeg arbejder også i LA, hvor jeg har Randy Jackson som manager, og vi laver ret mange ting derovre. I USA skal A&R folkene have musikken HELT færdigt, for de fatter det ikke, hvis det ikke sidder lige i skabet. I Danmark, kan vi godt se/høre en god sang, som bare er på guitar/vokal, men derovre skal det lyde helt topnudge’.

Kom ud og få et netværk

Pilfinger sluttede af med en opfordring om aktivt at gøre noget for at få et netværk:

’Meget kommer af, at I er derude. Det nytter ikke at have skuffen fuld af gode sange, hvis de ikke kommer ud at leve. Så kom ud og få et netværk. Hvis bare det handlede udelukkende om at skrive gode sange, så var vi alle sammen billiardærer. Man bliver nødt til at være ’in the mix’’.

Få hele historien, de gode råd og anekdoten om, hvorfor Lukas Graham blev signet i USA her.  

Se eller gense hele arrangementet her.