Modtagerne af legatet får hver 750.000 kr., og for modtagerne har det stor betydning på flere måder.
Komponisten, Line Tjørnhøj, har en baggrund som først sygeplejerske og så sømand, og som 50-årig søgte hun ind på Musikkonservatoriet i Århus. Nu, 7 år, senere, modtager hun en af de største kunstneriske anerkendelser:
’Jeg er personligt meget taknemmelig for at modtage den anerkendelse der følger med at modtage så stor en pris. Det er en virkelig god måde at minde os alle om, hvor vigtig nutidig kunstskabelse er for et samfund. I en tid, hvor kunst mærkværdigvis formidles som “ydelser” og tilskuere er blevet “brugere”, er det en lettelse, at der er en sådan pris, der fokuserer på det æstetiske og på kunstnerisk kvalitet. Kunst er for mig at se et frirum, hvor vi i oplevelse og fællesskab deler private og inderlige tanker og følelser’, siger Line Tjørnhøj og fortsætter: ’Jeg begynder at forstå, at jeg forholder mig meget frit til musikken - hvor andre, der er dannet gennem uddannelse fra de var helt unge, naturligt forbinder sig til og står i modsætning til traditioner og regler fra musikhistorien, - er min baggrund konkrete lydlandskaber både industrielle og fra naturen, sprog og mennesker, der synger og taler også mange brudstykker fra forskellige lydlige og musikalske oplevelser gennem mit liv. Jeg er meget fascineret af partiturer og den kommunikation, der skal sikre at musikerne og performerne, finder ind til specifikke musikalske udtryk - og det får jeg nu chancen for at udvikle, så det kan favne det særlige, der er ved min musik’.
Komponisten, Birgitte Alsted, har gjort sig meget gældende inden for elektroakustisk musik og bruger ofte kreative udtryksformer som indbefatter andre kunstarter, og Birgitte Alsted siger om modtagelsen af Carl Nielsen legatet:
’Det er en kolossal opmuntring, der giver energi til at stikke næsen længere frem og vove lidt større projekter - og lysten til at være i gang HELE tiden!
Og Birgitte Alsted er en meget aktiv komponist med flere spændende igangværende projekter:
’Jeg har nogle spændende projekter i pipeline bl.a. et med den fantastisk talentfulde, men vistnok endnu ikke verdensberømte filmmager, Sidsel Becker. Arbejdstitlen er: “Min Mamas Hus” med et knirkende stort og gammelt træhus ved en højtliggende sø og meget svensk skov som “hovedperson”, og med flere generationers tvistende pust af liv i det. Herudover har jeg et operaprojekt, som arbejder ud fra intense og mange-sprogede digte af Martha Elias. Men jeg har også idéer om at arbejde mere med den vidunderlige violinduo, Duo Gelland. Vi har en helt enestående udveksling af meget spegede og eksistentielle udtryksformer. Og idéer om at genoptage nogle henlagte projekter ud fra Højsangen i Biblen og en “Englemesse”. At arbejde med orkester og kor er noget der står for mig som den helt store stimulus, og som måske har bedre chancer nu for at finde interesse nok til at få sat i værk. En ældre projekt-idé med at lave lyd til mere liv i monumenter og skulpturer i byen kommer også gerne på tale. Denne idé kom i halen på mit elektronik værk “Agnetes Latter” (ud fra folkevisen “Agnete og Havmanden”) til Suste Bonnéns undervandsskulptur (ved Højbro). Agnetes nu ensomme Havmand og de 7 sønner står dernede i vandet og rækker ud efter hende… - Gefion Springvandet med den enormt kraftfulde kvinde på toppen kunne være næste stop?’.
Birgitte Alsted lader sig inspirere af meget:
’Som jeg selv ser det, taler alle lyde til mig, og det kunne være spændende at gøre noget ud af - alt næsten! Det inspirerer mig også med tekster, der er skabt ud fra tanker, følelser, oplevelser, udvekslinger, som næsten ikke er til at formulere, men alligevel brænder igennem. Menneskers tonefald, gestus, kropsholdning frem for deres ord. Hvad SKER der bag det hele? At fornemme det skjulte. Nogle gange har jeg måske selv et (skjult?) behov for at være aggressiv, og så inspirerer kraftfulde lyde mig meget. Og de uendelige nuancer i f. eks. regn, stille eller plaskende. Det har alt sammen en psykisk forbindelse. Og at arbejde med udtryk for lydlige psykologiske fortællinger i lydcollager og anden musik, er nok det der begejstrer mig allermest’.
Ligestillingsdebatten i den danske musikbranche har kørt i skiftende tempo de sidste mange år. Senest blussede den op igen i begyndelsen af november, da der kun var mandlige vindere til årets Danish Music Awards. I år er det udelukkende kvinder, der modtager Carl Nielsen legatet, og her siger Birgitte Alsted:
’At kvinders kunst - til almén glæde - er lige så fortjent synlig og tilgængelig som mænds, er desværre stadig ikke en selvfølge. Derfor er det så dejligt at alle legatportionerne i denne eftertragtede prisuddeling for en gangs skyld kunne gå til kvinder. At det stadig kan anses for enestående, viser jo bare den indsnævrende sociale forventning, der fortsat præger normen både synligt og skjult - dog forhåbentlig under ændring til voksende åbenhed, respekt og nysgerrighed overfor, hvad vi kvinder kan have at byde på af ånd - ud over eventuel tiltalende skønhed og behagelig omsorg. Måske er tiden ved at være til et ordentligt hop til værdsættelse af mange flere facetter.
Jeg synes i hvert fald, at der er tendenser i luften’.
Solofløjtenisten, Ulla Miilmann har siden 1994 været ansat i DR Symfoniorkestret, hvor hun i en alder af kun 22 år, spillede sig til en plads i orkestret. Anerkendelsen betyder meget for Ulla Miilmann.’At få Carl Nielsen legatet er for mig først og fremmest en uvurderlig anerkendelse af mit musikalske bidrag på den danske klassiske musikscene gennem de sidste 25 år. Udover at kunne glæde mig over prisen, føler jeg også, at det er en opmuntring til at fortsætte med at være aktiv musiker og dele min glæde ved at musicere både i - og uden for orkestret’, siger Ulla Miilmann og fortsætter:
’At spille i DR Symfoniorkestret har altid været min største drøm lige fra jeg var ganske ung. Så det er jo min helt store kærlighed at være en del af. Både menneskeligt og musikalsk er det en levende organisme, der ændrer sig fra uge til uge, men også forandrer sig over længere tid. Det er en spændende arbejdsplads, hvor flere generationer arbejder sammen, og hvor man kan trække på hinandens kompetencer. Musikken er vores fælles ambition, og for mig findes der ikke noget mere givende, end at opleve denne sammenhængende kraft mellem mennesker’.
Ulla Miilmann har sideløbende med karrieren som fløjtenist uddannet sig bl.a. inden for astrologi og har senest etableret sig med et vognmandsfirma:
’Jeg har altid været nysgerrig på livet – det indre såvel som det ydre. Så jeg har på forskellige tidspunkter i mit liv forfulgt denne appetit på livet. I mine 30’ere var det astrologiens og mytologiens univers, der fangede mig, og jeg blev uddannet astrolog. I mine 40’ere har det været den konkrete verden, der fik min opmærksomhed. Jeg blev vognmand og har nu et meget lille vognmandsfirma med én ansat til at køre firmaets kæmpe lastbil, der bl.a. kører med jord og knust beton. Mit kontrastfyldte arbejdsliv reflekterer sådan set bare min egen måde at opleve livet (og musikken) på. Ved at rumme og skildre kontrasten findes ikke kun den umiddelbare glæde ved livets variation, men også porten til en dybere meningsfuldhed, hvor alt er forbundet’.
