Når Børnenes MGP 2013 går i luften på lørdag i Boxen i Herning, har vi sørget for, at børnene får deres egen røde røber. Alle børn, der har lyst - og må for deres forældre - kan derfor få taget et rigtigt stjernebillede på aftenen. Billederne kan de efterfølgende finde på vores hjemmeside i et galleri vi uploader til lejligheden.
Alle kan bidrage
Alle kan bidrage til galleriet. Brugere af fotodelingsmediet Instagram kan nemlig også få deres billeder vist på siden. For vi trækker alle billeder, der bliver markeret med hashtaget #kodaskolekontakt ind på siden. Se galleriet her
Koda og MGP
Koda samarbejder med DR om MGP igen i år. Koda Skolekontakt står nemlig bag de seks workshops rundt omkring i landet, der er gået forud for udvælgelse af lørdagens finalister. Her har tre af vores medlemmer coachet håbefulde børn i alt fra sang- og tekstskrivning til performance. I år har Pilfinger, Szhirley og Claus Hempler været på opgaven.
Koda Skolekontakt sponsorerer ligeledes MGP-præmien, der består af et skræddersyet coachingforløb for vinderne - i stedet for en pladekontrakt.
Koda Skolekontakt ønsker at motivere kommende hitmagere og samtidig fremme forståelsen for det arbejde, der ligger i at skabe musik. Derfor samarbejder Koda Skolekontakt med DR’s MGP, hvor processen omkring sangskrivning er i fokus. For os er MGP også en mulighed for at møde fremtidens musikbrugere og -skabere i øjenhøjde og sætte fokus på en ansvarlig talentudvikling.
Kontakt
Presseansvarlig Andreas Dalvad Hansen
aha@koda.dk tlf: 23 60 64 63

