
Bliv klog på din branche
Den 3. november åbner vi for første gang op for et arrangement målrettet dig som er nyt medlem af Koda. Det kan også være for dig, der har været medlem længe, men som gerne vil guides igennem en koncertrapportering, en værkanmeldelse eller få sat det der med rettigheder på plads en gang for alle - og meget andet.
Kom og tag en snak med Koda, Gramex, NCB og få en snak om karriere med chef for Forlags- og Medlemsservice Martin Folmann og Søren Rasted, som giver dig inspiration til at navigere i branchen. Vi kommer blandt andet ind på følgende:
- Hvad betyder det, at Koda forvalter dine rettigheder?
- Hvordan er dine værker beskyttet, og hvad er Kodas rolle præcis i den sammenhæng?
- Hvordan anmelder du dine værker og hvordan fordeler du rettighederne i bandet?
- Bliv klogere på hvordan dine afspilninger i udlandet giver udbetalinger fra Koda.
- Hvordan modtager Koda oplysninger om hvornår og hvor din musik spilles, og hvad du selv skal gøre?
- Hvad du skal gøre, når du vil udgive din musik, eller indspille covernumre, udgive digitalt eller trykke vinyl/cd’ere?
Vi slutter af med en livesession, hvor du kan opleve Mads Koefoed, som både er nyt medlem og støttemodtager af Kodas Kollektive Båndmidler, mens vi giver en øl & en bid mad.
- Tid & sted: Tirsdag den 3. november kl. 17-20, Lautrupsgade 9, 2100 København Ø.
Tilmelding åbner op den 7. oktober. OBS! Tilmelding er bindende.

