BAEST, fra venstre: ’Muddi’ Mattias Melchiorsen, Sebastian Abildsten, Simon Olsen, Svend Karlsson og Lasse Revsbech

BAEST – ‘party in the front – business in the back’

Når man oplever det Århus-baserede band, BAEST, på scenen, bliver man bogstaveligt talt blæst tilbage af energien og tempoet. Samme gjorde sig gældende, da BAEST nærmest løftede salen ved den nyligt overståede Gaffa-prisuddeling. Forankringen i den nordiske metal-tradition er ikke til at tage fejl af, både når det gælder bandets visuelle udtryk og den energiske performance, der når helt ud over scenekanten. Anderledes er tempoet dog, når man møder bandet til en snak om musikken, inspirationen og planerne for fremtiden.

Hvis man tror, at dødsmetal per definition er lig med rigelige mængder af Jack Daniels fra morgenstunden og smadrede hotelværelser, bliver man overrasket, når man møder BAEST. Backstage på Odeon i Odense en frostkold torsdag i februar, blev Koda inviteret indenfor til en snak med de fem engagerede medlemmer af BAEST, som udgøres af Simon Olsen (vocals), Svend Karlsson (guitar), Lasse Revsbech (guitar), 'Muddi' Mattias Melchiorsen (bass), Sebastian Abildsten (drums), samt manageren Jens Karlsson – et band, som arbejder særdeles professionelt og har en plan for bandet og dets udvikling.

BAEST blevet dannet i 2015, og allerede i 2017 spillede bandet både Copenhell og Roskilde. Senest har Baest spillet på den hollandske showcase-festival, ,'Eurosonic Noordenslag', og i sidste uge til Gaffa-prisen. Når man spørger ind til, hvordan bandet selv kategoriserer sig inden for metalområdet, er der bred enighed blandt bandmedlemmerne:

"Udgangspunktet er dødsmetal, men det skal være ekstrem-metal med nedtonet guitar, og voldsomme trommer, men vi trækker på en blanding af alle mulige genrer. Emnerne, vi skriver om, er også ret ekstreme. Vi kan alle sammen godt li Opeth, som er rigtig progressivt, men samtidig alt muligt forskelligt’, forklarer bandets guitarist Svend og fortsætter: ’Vi startede i efteråret 2015, hvor vi havde første øver, og i sommeren 2015 begyndte Lasse og jeg at spille sammen. Vi fandt ud af, at det kunne blive fedt nok, og så samlede vi nogle flere musikere og mødtes i øveren i oktober 2015, og så havde vi live-debut i april 2016, så det er også gået stærkt."

Konservatoriet er ikke nødvendigvis vejen frem, hvis man vil ud at spille

Ingen af medlemmerne i bandet er konservatorieuddannede. Flere arbejder som lærere, Simon er uddannet musikpilot (musiklæreruddannelse fra Silkeborg Seminarium), og Lasse arbejder som socialpædagog:

"Jeg (Sebastian) gik nogle år på MGK for nogle år siden, og i gymnasiet tænkte jeg, at jeg ville på konservatoriet, men jeg tror ikke nødvendigvis, at det er konservatoriet, der er vejen frem, hvis man gerne vil ud at spille. Så handler det mere om at have en plan og en manager. Flere af os har arbejdet med mennesker. Det er nogle uddannelser, hvor man også arbejder med musik, men ikke som hovedfag, men vi bruger det i vores virke," siger bandet samstemmigt.

Med afsæt i den svenske metal-tradition

Adspurgt om, hvem de er inspirerede er, svarer alle som én, at der har været meget at hente i den svenske -, men også den amerikanske metal-scene:

"Svensk dødsmetal, bl.a. det Stockholmske band 'Bloodbath', 'Entombed' og 'Opeth', er vi inspireret af. Og så den amerikanske dødsmetal-tradition med bl.a. 'Morbid Angel', 'Orbituary', 'Deiside' og 'Death'. Rent live-mæssigt er vi inspireret af et norsk band, der hedder 'Kvelertak', fordi de er rigtig gode live. Vi kan også godt lide polske bands, bl.a. 'Hate' og 'Vader' er vi rigtigt glade for – så gamle old school dødsmetal bands og så lidt nyere. Old school er også en term, vi bruger om os selv. Vi sagde fra starten, at det var det, vi ville spille - også fordi vi bruger en særlig guitarpedal 'HM-2 Buzzsaw', som de svenske bands brugte utroligt meget i 90’erne, og den holder vi stadig fast i. Boss laver legendariske pedaler til alle ting, men det her er én, de lavede i slutningen af 80’erne og i starten af 90’erne, og så er den ikke blevet lavet siden, så den er meget 'niche' og meget sjælden."

Metal-scenen i Danmark

Metal-scenen i Danmark har det godt og er i vækst, er BAEST enige om:

"Den bliver taget alvorligt, hvilket vi også kan se, når vi ex får lov til at spille her til Gaffa-prisen. Og alle genrer udvikler sig ret meget lige nu. Der sker ex ret meget på 'Doom'-siden, der sker helt vildt meget inden for ’Black’, og der er mange bands, der skriver kontrakter med forskellige partnere internationalt. Der er ex 'Cabal', der er kommet på Long Branch Records, Møll er kommet på et britisk pladeselskab og Myrkur – hende tænker man næsten ikke engang længere som dansk, fordi hun er så stor. Så det blomstrer alle steder. Vi har også spillet på Copenhell og Roskilde Festival – det var sidste år. I år kommer der nogle andre festivaler. Vi har lige signet med Doomstar, et europæisk bookingbureau, der så står for alle vores bookinger uden for Danmark, og det er meget stort for os. Og til Copenhell Freezes Over (dansk branche endags showcase koncert), kommer der en masse metalfolk ind ude fra, som ser den danske metalscene, som noget, der er gang i. Der har været lang tid, hvor der ikke er sket noget herhjemme på metalscenen, men nu er det som om, der kommer en bølge. Der er måske kommet mere fokus på det i kraft af, at Copenhell er startet. De har både ressourcer og muligheder for at give up-coming bands en chance. Udviklingen er god og undergrunden er god, fordi folk er der for - og støtter hinanden’.

Et band med en plan

BAEST har måske ikke lagt en decideret forretningsplan, men arbejder meget målrettet ud fra en plan, og et stålsat ønske om at være i fortsat vækst:

 

Vi skal være i vækst, ellers gider vi ikke - BAEST

 

"Vi har aftalt at være i vækst – det er vores bandplan. Vi skal være i vækst, ellers gider vi ikke. For tre år siden lavede vi en plan om, at hvis ikke at vi nu ville være kommet videre, end hvor vi var, da vi startede, så ville vi stoppe. Hvis vi ikke var kommet videre end til at spille rundt omkring på nogle få spillesteder i Danmark med de samme bands, så var der ikke nogen idé i at bruge meget tid og energi på det. Og det er vi kommet langt ud over. Nu har vi signet med Doomstar, og det er vores plan at tage de tilbud, de kommer med, og tage festivaler og turnere i udlandet. Vi skal til Norge og spille på branchefestivalen by:Larm, og til Estland i april og spille på branchefestivalen, Tallinn Music Week, så dér åbner vi op for udlandet. Og så skal vi egentlig bare afsted og spille i de kommende år er planen. Vi kører hele tiden med nogle mål for, hvad der skal ske, så vi kan mærke, om der er progression. Heldigvis så går det ret hurtigt. Vi havde ex et delmål om at tage på turné, og tog på turné i Tjekkiet, hvilket var helt fantastisk. Her fik vi lov til at ’øve os’, inden vi kommer på en rigtig booket turné, som support for et andet band, og det er så det næste mål. Målet er en turné, der er længere end tre uger, hvor vi får spillet rigtig meget. Og det skal nok også lykkes. Så det er det næste, og derefter sætter vi et nyt mål. Den store drøm har altid været at komme ud og afsted i en nightliner tour bus, og så spille i en måned eller to ad gangen – det lange togt, det er noget, der står og blinker derude. Det er drømmen."

Når bandet arbejder med at skabe nyt materiale, er det en fælles proces, selvom guitaristerne ofte tager det første spadestik:

Det er fedt, at det er et fælles projekt, og at alle føler ejerskab for det - BAEST

 

"Det er nok primært guitaristerne, der er primus motor i forhold til arbejdet med at skabe fundamentet for sangene med riff’s og idéer. Jeg (Svend) har haft rigtig god tid på det seneste, så jeg har skrevet en masse riff’s, koncepter og historier til det næste album, men det er meget ligeligt fordelt. Vi skriver riff’s og idéer, og så mødes vi alle sammen og arrangerer og videreudvikler, og alle sætter hver deres præg, så det er en fælles proces. Jeg tror ikke, at hverken Lasse eller jeg har nogen idé om, hvor et givent nummer går hen, før vi har mødtes alle sammen. Vi arbejder tit ud fra en mental skabelon, og så ender det tusind andre steder. Det bliver lavet helt om og bliver meget federe. Det er fedt, for så skubber vi også hinanden. Så det er en ligeligt fordelt proces, når sangen er skrevet færdig, men at tage det første skridt, er nok noget, som guitaristerne gør - det er også nemmest, når man har en guitar’, smiler Svend og fortsætter: ’Det er meget guitarbaseret musik, vi laver til at starte med, men så bliver det til alt muligt andet. Det er fedt, at det er et fælles projekt, og at alle føler ejerskab for det. Det er noget, vi laver - og spiller sammen. Det er hårdt at være på turné sammen, og hvis der så bare var én, der bestemte alt, så tror jeg, at det ville være ekstra, ekstra hårdt, men vi gør det sammen, fordi vi gerne vil. Alle løfter sammen, det er mega-vigtigt, og det tror jeg, at vi kommer til at fortsætte med."

BAEST på Roskilde

Da BAEST indtog Rising-scenen på Roskilde Festival sidste år, var det med en vis ydmyghed og nervøsitet, men det afstedkom efterfølgende seks rosende stjerner:

"Det var rigtigt stort, at spille på Roskilde - et af højdepunkterne. Vi fik seks ud af seks stjerner alle steder, så det kunne nærmest ikke være bedre. Soundvenue kunne rigtig godt li’ det, og de plejer ikke at være så vilde med metal. Der var alle slags mennesker – ikke kun metalhoveder, og virkelig, virkelig mange, og vi havde en fest. Solen begyndte at gå stille og roligt ned, da settet var ved at slutte, så det var helt fantastisk. Det var tre intense dage, hvor vi havde spillet Copenhell et par dage før, og så havde vi lige en dag imellem, hvor vi kom ud på Roskilde og fik armbånd på, og blev interviewet, og så spillede vi mandag. Om tirsdagen spillede vi til en Agora-koncert sammen med KutiMangoes arrangeret af Musikparlamentet. Det var første gang, vi prøvede at spille for flere tusinde mennesker – det var ligeså fedt som på Copenhell, bare på sin helt egen måde. Det var lidt mere 'rowdy'. På Roskilde var vi også lidt mere klar i forhold til Copenhell, hvor vi var lidt mere nervøse. Og så betyder det også noget, at få lov til at spille her til Gaffa-prisen. Det er et anerkendende nik, og vi får lov til at møde et helt andet publikum, end vi har været vant til. Så det var ikke helt gået op for os, hvad det betød at få seks stjerner dengang, vi fik det, men det har i hvert fald åbnet nogle døre."

Koda og BAEST

Alle bandets medlemmer er medlemmer af Koda, men den administrative del håndteres af manager, Jens Engsig Karlsson, som i øvrigt er storebror til bandets ene guitarist, Svend:


Det handler i bund og grund om at tænke, at musikken har en værdi - BAEST

 

" Det første, jeg gjorde for bandet, var at tage fat i hele den her rettighedsfordeling. Det gav anledning til en snak om, hvordan strukturen i bandet er, og hvordan vi sørger for, at alle er tilfredse. Det bliver man nødt til at have styr på. Det har været vildt fedt at opleve at kunne få støtte og vejledning gennem året. Vi er jo et liveband, og spiller rigtig mange koncerter, og så er det ret fedt at være medlem af Koda, når man som band ikke får særlig meget transportstøtte eller særligt store honorarer, som sjældent kan dække bare omkostningerne ved koncerterne. Når vi registrerede værkerne i starten, fik vi også en følelse af at være lidt professionel. Det giver mulighed for at se værkerne som et ’produkt’ og ikke bare at stå med dem i øvelokalet eller live. Det er faktisk ved hjælp af Koda, at vi nu ser det på den måde. Vi er også nødt til at tage stilling til, hvor lange vores numre er, og give dem en titel – der er små opgaver, man er nødt til at forholde sig, og det er kun godt. Vi er i gang med en indspilningsproces, og vi har registreret alle vores værker og synes at det er fedt, at selv om man er et helt grønt up-coming band og en helt grøn og ny manager, så ser vi Koda som en god samarbejdspartner, som hjælper os. Det er også rart, at der er nogen, der sørger for at gå ud og opkræve nogle penge. At vi som band ikke skal stå efter at have knoklet og sige ’nu skal vi fandeme ha’ et eller andet’. Det handler i bund og grund om at tænke, at musikken har en værdi, og det synes jeg er ret vigtigt. Og i hvert fald, når vi går ud, gør vi et sindssygt hårdt stykke arbejde, for at sørge for, at alle har det godt – både arrangøren, promotoren og især publikum, og så er det bare vigtigt, at det også har en værdi. Og det er helt generelt – vi kan også selv li’ at gå ud og høre alle mulige slags koncerter, og de hårdtarbejdende folk skal jo gerne have nogle penge på bordet i sidste ende’.

Tag dig selv og dit projekt alvorligt

BAEST er et band, og en fasttømret gruppe, som tager sig selv alvorligt, og som har en plan, for det, de arbejder med – ingen tvivl om det, og de har også et par gode råd til andre, som arbejder med musikken:

Hvis man er pisseflink, så kan folk fandeme godt li dig - BAEST

 

"Et godt råd er, at tage sig selv alvorligt. Arbejd efter nogle rigtigt høje ambitioner. Gør op med jer selv, hvad I vil med jeres projekt, og vær gode til at indgå kompromiser. Det er på samme måde med et band, som med et parforhold – kommunikationen internt i bandet er vigtig, og hos os kan man mærke, at vi har en superstærk intern kommunikation, en god humor og kemi, som gør, at det føles som et band og ikke to her og to dér, der tilfældigvis spiller sammen. Som udefrakommende kan man godt mærke, at vi er en helstøbt gruppe af mennesker – en bande, og det er vi et godt eksempel på. Så find nogen, du kan holde ud at være sammen med og har en god kommunikation og kemi med. Og gør nogle ting sammen ud over kerneopgaven – at sidde sammen i øvelokalet. Så kan man også bedre finde ud af, om man kan hinanden. Og så er der én ting, som vi har mødt alle steder og stort set alle steder i processen - hvis man tilgår tingene med ydmyghed, så kommer man bare meget længere. Det gælder alle steder i Danmark og i udlandet, både små og store spillesteder – man kan ligeså godt være høflig, ydmyg og samarbejdsvillig, så åbner der sig en masse døre. Vi er nok også meget jyske i det, men arrogancen holder vi ikke meget af. Så hvis man er pisseflink, så kan folk fandeme godt li dig."

Læs mere om BAEST