Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

VENDEPUNKTET

”Jeg vil være i stand til at sige ja til hvad som helst”

Foto: Sigrun Gudbrandsdottir
Signe Høirup Wille-Jørgensens også kendt som Jomi Massage tog for mange år siden et drastisk karrierevalg, da hun fravalgte en stor del af turnelivet. Efter at have turneret i en årrække i udlandet, valgte hun det fuldstændig fra for i stedet at fokusere på Danmark og på andre karrieremuligheder. Livet på landevejen var for opslidende og frarøvede hende mulighed for at gå i dybden med vigtigere ting. Det blev vendepunktet, som har defineret hendes fortsatte karriere.

I en ny artikelserie tager vi en snak med en række danske komponister og sangskrivere, som har stået over for et vendepunkt i deres virke som musikskaber. Vi har talt med dem om, hvad vendepunktet har betydet for deres karriere, og hvad det har ført med sig. Denne gang taler vi med sangskriver og komponist Signe Høirup Wille-Jørgensen, som blandt andet er kendt for sit arbejde under navnet Jomi Massage eller blot JOMI.

Vendepunktet i Signe Høirup Wille-Jørgensens karriere indtræffer, efter hun har været i gang med musikken i godt stykke tid. På dette tidspunkt har hun allerede prøvet en række bandkonstellationer af og brugt mange kræfter på turnelivet i udlandet samt i Danmark og for lidt på sig selv og sin musik. Derfor tager hun en drastisk beslutning om at vinke farvel til en stor del af livet på landevejen for altid ved at droppe at turnere i udlandet. Hun kommer på den baggrund frem til en vigtig erkendelse.

”Er det fordi, at jeg vil lave mere? Nej, egentlig ikke, men jeg ville gerne lære mig selv som komponist og som musiker bedre at kende, og det begyndte jeg så at gøre under navnet Jomi Massage (Signe Høirup Wille-Jørgensens soloprojekt, red.)  Her indser jeg, er, at jeg vil kunne ALT. Jeg vil være i stand til at sige ja til hvad som helst, og folk skal se mig som én, der kan hvad som helst.”

Her indser jeg, at jeg vil kunne ALT

Signe Høirup Wille-Jørgensen


Turnelivet er opslidende og fyldt med dræbende klicher

Signe Høirup Wille-Jørgensen tog et valg om udelukkende at turnere i Danmark. Ifølge hende bundede det også i, at der med turnelivet i udlandet fulgte en livsstil med, som simpelthen var for hård for hende - både intellektuelt og emotionelt. Det var opslidende, og det modarbejdede hende i stedet for at understøtte hendes udvikling.

"Det er vigtigt for mig at have en så ren adgang som muligt til min intuition, og det får man ikke ved at arbejde på en måde, som er opslidende eller understøtter de usunde mønstre, der er i ens natur. Derfor var turnelivet ikke godt for mig. Og det tror jeg heller ikke, at det er for rigtig mange musikere. Så det kunne jo også være spændende, hvis vi kunne tage den anden snak. Et opgør med rocklivets klicheer, der dræber mere end de skaber. Jeg tror egentlig, at rigtig mange musikere er langt vildere end klicheerne, men branchen og medierne dyrker det stadig.”

 

Men trods Signe Høirup Wille-Jørgensens knap så positive følelser for livet på landevejen, og de klicheer og usunde mønstre, der ifølge hende følger med, er der dog nogle få ting, hun ærgrer sig over ved fravalget – blandt andet, at hun aldrig fik muligheden for at spille for et stort publikum.

”Jeg synes, at jeg nåede at få den frihed og ild, der hænger sammen med det unge rockturnerende liv. Men jeg savner da nogle af de ting, som ikke lykkedes. Det, som et intenst turneliv kan opbygge, nemlig at spille koncerter for et stort publikum. Det er da ærgerligt, for jeg er et menneske, der gerne vælger både flødeskum og flødebolle på isvaflen, så jeg bliver da lidt irriteret, når jeg må indse, at jeg ikke kan nå alt her i livet.”

Vigtigt at være en del af samfundet

Med fravalget af turnelivet fulgte vendepunktet for alvor, for herefter opstod der en masse muligheder, som blev definerende for Signe Høirup Wille-Jørgensens karriere. Nu fik hun nemlig for første gang tiden til at gå i dybden med andre ting, som var vigtige for hende. Og nu kunne hun for alvor definere, hvilken form for musik, hun vil skabe, og samtidig få mere plads til de ting, som for alvor gav mening for hende – for eksempel samfundet. Ting, som turnelivet hidtil havde stået i vejen for.

”Der er ofte noget ekstremt virkelighedsfjernt ved musikerlivet, hvor man skal kæmpe, for at holde et realistisk blik på samfundet. Både fordi jeg kigger på samfundet som kunstner, men også fordi jeg arbejder under nogle former, som ikke er gængse eller normale, hvilket ellers er vigtigt for mig. Jeg er socialist, og det er vigtigt for mig at være en del af samfundet,” forklarer hun.

 

Kort om Signe Høirup Wille-Jørgensen


Signe Høirup Wille-Jørgensens komponerer og performer på tværs af kunstens genrer som Jomi Massage og i Speaker Bite Me. Hun debuterede derudover som forfatter i 2018, og arbejder også som underviser, skribent og debattør. Har udgivet to album under navnet Jomi Massage, tre album med Speaker Bite Me og senest albummet 'Lyst' under navnet JOMI.

 

Hør hendes seneste album 'Lyst'

 

 


De ting og de muligheder, som fravalget af turnelivet førte med sig, er Signe Høirup Wille-Jørgensen ikke et øjeblik i tvivl om har haft stor positiv betydning for hende som både menneske og kunstner. Det har uden tvivl været det rigtige valg, for det har givet hende grundlaget for at skabe sig en karriere, hvor hun kan balancere mellem flere forskellige typer af opgaver.

”Det har givet mig muligheden for at have en karriere, hvor jeg kan vælge lystbetonet, og derfor kommer der en stærk sammenhæng mellem egne projekter og bestillingsopgaver. Man kan derfor sige, at jeg i mit virke som kunster kan angribe alle typer af opgaver. Når jeg er allermest høj i hatten, og folk spørger mig om, hvad jeg arbejder med, fortæller jeg dem, at jeg ikke går på arbejde. Jeg laver kunst.’

Kan i dag mere end alt

En af de helt afgørende ting, som den nyfundne tid og rum førte med sig, var beslutningen om, at hun fremadrettet skulle være en dansk kunstner. Hun skulle dyrke det danske musik- og kulturliv, give koncerter i Danmark, og Signe Høirup Wille-Jørgensens satte sig et mål om at se, hvad hun kunne opnå inden for landets grænser.

”Det var en meget bevidst beslutning om, at jeg vil lave musik og kunst hele livet udelukkende inden for landets grænser. Jeg vidste også, at jeg ville gøre det kompromisløst, så jeg har jo taget mange beslutninger i kølvandet på det,” fortæller hun.

Beslutninger, som har båret frugt og medført, at Signe Høirup Wille-Jørgensen kunstnerisk set er landet et godt sted. Et sted, hvor hun ikke ser tingene udefra, men fra et sted, hvor hun selv føler sig inkluderet og som en del af de omgivelser, hun portrætterer med sin kunst.

Jeg føler, at jeg nu kan meget mere end alt

Signe Høirup Wille-Jørgensen


”Jeg er i dag ikke blot en overvåger, en beskriver eller en seer. Jeg kan reagere ud fra et mere bredt grundlag af viden og oplevelser, hvor jeg ikke er gæst,” siger hun og fortæller videre, at hun netop grundet sin drastiske beslutning om at droppe turnelivet, er nået hen til det sted, hvor hun som ønsket kan alt – og ja, faktisk også lidt mere end det:

 ”Jeg føler, at jeg nu kan meget mere end alt. Det handler om, at hovedet og hjertet ligesom føler sig hørt, og jeg derfor er i stand til at gå i dybden med det, jeg ønsker at arbejde med. Jeg kan se helt klart, hvad det er jeg vil arbejde med. Det er en reduktion af kreativ støj og af krav, der gør at mit virke bliver realistisk, aktuelt og samfundsrelevant.”

Portrætserie: Vendepunktet

Vi går i en ny artikelserie tæt på en række af Kodas medlemmer, som alle har stået overfor et vendepunkt i deres musikalske karriere. Vi taler med dem om, hvad det har af betydning, når man skifter kunstnerisk kurs i livet? Hvad fører det med sig, når man som kunstner står overfor et selvvalgt vendepunkt, eller en episode, hvor ens karriere tager en utilsigtet drejning? Og hvordan påvirker det ens kreative proces?

I den første artikel har vi talt med komponist og sangskriver Signe Høirup Wille-Jørgensen – også kendt som Jomi Massage eller blot JOMI.