Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Søg støtte
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Læs om tidligere udbetalinger
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2021
2020
2019
Medlem
Fordeling af andele
Bearbejdelse og ændringer af værker
Selvforvaltning
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Online selvbetjening
Værker
Søg støtte
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Online selvbetjening
Hjælp til Mit Koda
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Min karriere
Medlemsubsites
Min karriere
Branche- og interesseorganisationer
Brancheguide
Hovedmenu
Musik betaler sig

Dansk Musikomsætning 2020

Musikbranchen mistede over tre milliarder kroner i omsætning i 2020

Den danske musikbranche står over for et stort genopbygningsarbejde. Det afslører dugfriske tal fra en række organisationer i musikbranchen og Dansk Erhverv. Tallene viser blandt andet, at omsætningen for landets koncert- og festivalarrangører faldt med 52 procent i 2020. Dansk Erhverv opfordrer til hjælp til branchen fra ’krigskassen’.

Selvom musikbranchen omsatte for knap 6,3 milliarder kroner i 2020 venter et stort genopbygningsarbejde i dansk musik oven på en tid med nedlukning og restriktioner. Det er en af konklusionerne i rapporten Dansk Musikomsætning, som Dansk Live, IFPI, Koda, MXD, Gramex, Musikforlæggerne og Dansk Erhverv sender på gaden i dag i samarbejde med Rambøll.

Den samlede branche oplevede i 2020 en nedgang i omsætningen på hele 35 procent som følge af nedlukninger og restriktioner i forbindelse med corona. Det gør musikbranchen til en af de hårdest ramte brancher i Danmark. Koncertdelen af branchen har været særligt hårdt ramt med en nedgang på 52 procent i omsætningen sammenlignet med 2019. Men heller ikke den indspillede musik har kunnet undgå en mavepuster.

Fakta - Dansk musikomsætning 2020

• Musikbranchen omsatte for knap 6,3 milliarder kroner i 2020 – et fald på 35 procent.


• Billetomsætningen er faldet med 65 procent i 2020 i forhold til 2019.

 

• Den samlede omsætning for livemusik er faldet med 52 procent i forhold til 2019.

 

• Omsætningen for indspillet musik er faldet med fire procent i forhold til 2019.

 

• Omsætningen for eksport af musik er faldet med 54 procent sammenlignet med 2019.

 

• Musikbranchen har oplevet det største fald i bruttoværditilvækst sammenlignet med andre brancher i Danmark.

 

Hent Dansk Musikomsætning 2020

Billetomsætning hårdt ramt

For koncert- og festivalarrangører har nedlukning og restriktioner især påvirket billetomsætningen, der i 2020 faldt med 65 procent sammenlignet med 2019. Hos de danske spillesteder faldt billetomsætningen med 51 procent sammenlignet med året før, mens festivalerne mistede hele 97 procent af deres billetomsætning i 2020.

“Den lave billetomsætning viser tydeligt, at 2020 på mange måder var et rædselsår for dansk musik. Selvfølgelig påvirker det i høj grad arrangørerne, men det har spredt ringe til den øvrige del af musiklivet - herunder artister, sangskrivere og producenter,” siger Esben Marcher, Sekretariatschef i Dansk Live.

Prognoserne for 2021 ser værre ud for de danske musikskabere

Gorm Arildsen

 

Selvom indtægterne fra streaming fortsætter med at vokse markant fra 2019 til 2020, oplever den indspillede musik alligevel et fald på fire procent. Det skyldes blandt andet, at de penge, som sangskrivere, artister og musikselskaber modtager, når der spilles musik på hoteller, natklubber, restauranter, frisører og fitnesscentre, er udeblevet i forbindelse med nedlukning under corona.

”Tallene er desværre som forventet og her mod slutningen af 2021, ser prognoserne for i år endda endnu værre ud for de danske musikskabere. De første fem måneder af 2021 var samfundet stort set fuldt nedlukket og først for nyligt blev publikumsbegrænsningerne i forbindelse med koncerter ophævet. Samlet betyder det, at vi lige nu forventer en tilbagegang i indtægterne på Kodas markedsområde (butikker, koncerter, restauranter mm.) på mere end 15 procent i forhold til 2020 og på mere end 40 procent i forhold til 2019, som var seneste pandemifrie år. 2021 tegner med andre ord til at blive endnu et hårdt år for vores medlemmer,” udtaler Kodas direktør, Gorm Arildsen.

Dansk Erhverv opfordrer til fokus på genstart

Publikum er atter på vej tilbage til landets scener, og restauranter og natklubber er åbnet igen, men den danske musikbranche befinder sig fortsat i en skrøbelig økonomisk situation oven på corona. Derfor er det helt afgørende, at politikerne prioriterer midler til, at musikbranchen kan komme ordentligt på fode igen.

Det er vigtigt, at skaderne ikke bliver større, end de behøver at være

Brian Mikkelsen

 

”Den danske musikbranche er kendetegnet ved at være et sammenhængende økosystem, hvor udsving i den ene del af branchen også mærkes i andre dele af branchen. Vi kender ikke endnu det fulde omfang af konsekvenserne for musikbranchen, men det er helt tydeligt, at særligt festivaler og hele livedelen, herunder ikke mindst musikeksporten, har lidt gevaldigt under nedlukning og restriktioner. Derfor er der behov for fokus på en god genstart, og her bør en del af midlerne i regeringens såkaldte ’krigskasse’ prioriteres til musikbranchen. Det har både konsekvenser for eksporten på området og for hele fødekæden, og det er vigtigt, at skaderne ikke bliver større, end de behøver at være,” siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

 

Bag rapporten

Dansk Musikomsætning er udarbejdet af Rambøll.

Bag publikationen står Dansk Live, IFPI, Koda, MXD, Gramex og Musikforlæggerne i regi af Dansk Erhverv.

 

Hent rapporten