Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Tidligere udbetalinger
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Koda Feedback Sessions - sparring på din musik med Annika Aakjær & Chief 1

Fysisk workshop i Nordhavn

Savner du feedback på din musik? Nu inviterer Koda til en feedback session, hvor du kan få kreativ sparring fra nogle af landets dygtigste sangskrivere og producere.

At skrive musik kan nogle gange være en isolerende proces, og det kan være svært at evaluere på sit eget arbejde og komme videre, hvis man er gået i stå. Derfor tilbyder Koda en feedback session, hvor du kan få kreativ sparring fra denne sessions tovholdere ANNIKA AAKJÆR og CHIEF 1 samt flere andre sangskrivere. Læs mere om Annika Aakjær og Chief 1 nedenfor.

Sessionen foregår således, at du bliver sat i en mindre gruppe med andre sangskrivere og enten Annika Aakjær eller Chief 1 som tovholder. Her spiller* du din sang for gruppen, som giver dig feedback med udgangspunkt i lige præcis dét, du har brug for. På samme måde bidrager du også med feedback til gruppens andre sangskrivere.   

For at skabe de bedste rammer for en målrettet feedback, så udbyder vi kun et meget begrænset antal pladser efter ”først-til-mølle” princippet. Får du ikke en plads denne gang, vil du have mulighed for at søge igen i efteråret, hvor vi har endnu en session med et nyt tovholderteam.

*Du kan enten medbringe en indspilning eller spille live på fx en akustisk guitar. Indspilninger og tekster sendes senest en uge før arrangementet til [email protected].

Tid & sted: 3. april kl. 16:30-19:30. Lautrupsgade 9, 2100 København Ø.

WORKSHOPPEN ER FULD BOOKET

Du får svar på din ansøgning senest 20. marts.

Annika Aakjær debuterede med albummet ’Lille Filantrop’ i 2008), som høstede ros hos anmelderne, der spåede hende en stor fremtid. Det andet album ’Missionær’ (2010) var med til at konsolidere hendes navn, som en af landets dygtigste sangskrivere.

Annika har også taget sit talent til teatret og filmen. I 2009 medvirkede hun i Anne Dorte Michelsens finanskrise-cabaret og medvirkede i 2009-2010 i teaterkoncerten ’Come Together’ på Østre Gasværk. Hun skrev sangene til og medvirkede desuden i ’Oliver med et Twist’ på Nørrebro teater i 2011. Samme år spillede hun rollen som Daimi i filmen 'Dirch'. I 2012 medvirkede hun i Tv2's julekalender 'Julestjerner', og i foråret 2013 spillede hun titelrollen i Aarhus Teaters opsætning af en musicalversion af ’Snehvide’. Igen i 2022 kunne man opleve Annika på filmlærredet i 'Esthers orkester', hvor hun spillede Esther.

Annika Aakjær har været nomineret til et hav af priser og vandt i 2009 en Steppeulv som ’Årets håb’ og i 2012 modtog hun sangskriverforeningen DJBFAs hæderspris. Annika har skrevet titelsangen til filmen ’Gummi T’ og vandt en Robert i kategorien ’Bedste originale sang’.

Seneste udgivelse fra Annika Aakjær kom i januar 2024, hvor hun udgav singlen ”Gode Nyheder”.

Læs mere om Annika Aakjær her

 

I 1984 var Chief 1 med til at danne Danmarks første rapgruppe, der den dag i dag har en stor loyal fanskare: de legendariske – Rockers By Choice. Efter succesen med Rockers By Choice påbegyndte Chief 1 sin selvstændige sangskriver- og producerkarriere, hvor han har samarbejdet med bl.a. Ace of Base, Basim, Danseorkestret, Danser med Drenge, Drengene fra Angora, Dodo & The Dodos, Gnags, Humleridderne, Jennifer Paige, Lars H.U.G, L.I.G.A, Love Shop, Kim Larsen, Michael Lears To Rock, Smokie, Anne Dorte Michelsen, Chris Norman, Nik & Jay, Patrik Isaksson, Sanne Salomonsen, Sound of Seduction, The Sandmen, Shu-di-dua, Outlandish, Michael Falch, Gabriellas, Johnny Madsen og mange flere.

Som sangskriver har Chief 1 vundet Dansk Melodi Grand Prix tre gange. Først i 1997, hvor Kølig Kaj vandt med “Stemmen I Mit Liv”. I 2012 vandt Soluna Samay med “Should've Known Better”, som Chief 1 skrev i samarbejde med Isam Bachiri fra Outlandish og sin arbejdsmakker Remee. Til det Dansk Melodi Grand Prix 2015 skrev han, igen sammen med Remee, vindersangen “The Way You Are”, som blev fremført af gruppen Anti Social Media.

I marts 2016 udgav Chief 1 sin første single som soloartist “Man skal dø lidt (Før man finder vej)”, der derefter blev fulgt af singlen “Sommernætter”. I 2019 medvirkede han i tv-programmet ‘Toppen af Poppen’. Samme år udsendte Chief 1 hittet, “Alt er Godt”, en duet med Thomas Buttenschøn.

Seneste soloalbum fra Chief 1 kom i 2023 og bar titlen ’Tro og bjerge’.

Læs mere om Chief 1 her